Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

kører sådan lidt – det er kroppen, der er vigtig lige for tiden! Altså det … Jo, jeg
ville da godt have nogle flere børn. Det ville være okay. Men ikke irske tilstande.
(Ler lidt). Det – så bliver vi nødt til at bygge en hytte nede på grunden, hvor
man kan smide børnene hen, når de bare bliver for meget! Men der synes jeg, at
det er godt derude, at der er fælleshuse og altså der er sådan nogle områder, så
når børnene bliver for meget, så kan man sige: ”Skrid nu ned i fælleshuset! Gå
væk med dig. Gå ned og fodr gederne.” Et eller andet. Men også det, at man
kan lave nogle ting sammen med sine børn, ikke. At man netop kan … ja, gå
ned og fodre gederne med dem. Gå ned og hente æg. At de kan være med til
noget. At de kan lave noget reelt arbejde, der har en værdi sammen med deres
forældre. Det er der jo mange børn, der ikke har i dag. For hver gang forældrene
skal lave noget med børnene, nå, men så er de nødt til at tage i Legoland eller
Djurs Sommerland, fordi at ”nu skal vi have det sjovt og have kvalitetstid”,
men det kan faktisk også være kvalitetstid at lægge kartofler, hvis man hygger
sig med det. Det elsker man jo, at få lov til at grave ude i haven med sine forældre.
Det synes man, er herrefedt! Så det er også en fordel ved at flytte derud:
Der er noget at lave.
Minna og Niels
Minna og Niels er først i 30’erne. De har et barn på 3 og en på ½ år. De har på
interviewtidspunktet lige meldt fra gruppen, fordi de har købt hus i en nærliggende
landsby.
M: Men det er selvfølgelig også nogle overvejelser, som er meget dominerende,
fordi enten så ville det blive sådan noget med, jamen, skurvogn i fem år og så
tage nogle udgifter løbende også. Og det er sådan: Skurvogn i fem år – jeg kunne
godt overse måske to år, måske tre år ikke, men fem år, det ville bare være
sådan: Okay, altså den lille, hendes første fem år ville blive i skurvogn. Altså,
det ville sgu være sådan lidt – måske ikke det, der var drømmen. Så nu prøver
vi lige at komme ind på det private boligmarked (…) Altså vi vil virkelig gerne
til Økosamfundet og bygge.
I: I har stadig drømmen der?
M: Det har vi! Også om bofællesskabet. Det er meget det, som i hvert fald er
min drøm, det er sådan det der fællesskab. Jeg synes, det var så genialt med den
bogruppe, at der var både nogle, der var sådan midt i 40’erne, og det var også
nogle, der var endnu ældre, og der var også nogle, der var på vores alder og
160