Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

ved at have en målsætning om at minimere affaldsmængden og stille krav til produkternes
genbrugsevne.” (Elm & Dilling-Hansen 2003:258)
Målsætninger som minimering af affald og maksimering af genbrugsevnen har
rødder i en industriel tankegang. Samtidig ligger der også i citaterne en kritik af
det omgivende samfund. Det er dels en korrektiv kritik, idet det industrielle
samfund kritiseres for ikke at være industrielt nok, som når der f.eks. peges på
det høje forbrug af fossilt brændstof – det er kortsigtet og dårlig planlægning at
bruge overflødig energi og at basere sig på energikilder, som risikerer at slippe
op. Desuden kritiseres forbrugersamfundets kompromis mellem den industrielle
og den markedsmæssige værdiorden, som har som resultat, at der produceres
mængder af billige produkter, som hurtigt bliver til affald, så nye produkter kan
efterspørges.
Det nære samfund – en hjemlig vision
”At genfinde et fællesskab, som man kan leve i, udvikle sig i, og som kan være en
tryg ramme om opvækst af ens børn, et fællesskab, som kan bære helt ind i alderdommen
og døden.” (Elm i Elm og Dilling-Hansen 2003:435)
Økosamfundenes vision kæder det bæredygtige liv sammen med det lokale, det
nære og det intime, som bedst kan sammenfattes under overskriften ”det hjemlige”.
Men det er en noget anderledes hjemlighed end den, Boltanski og Thevenot
beskriver i On Justification, og som har rødder tilbage til det traditionelle
feudalsamfund med en hierarkisk struktur, der fandt sin idealtype og klassiske
metafor i den patriarkalske familie.
I Thévenot et al.s analyse af franske og amerikanske miljødebatter anvender
de imidlertid en bredere version af denne værdiorden, som lægger vægt på lokalt
tilhørsforhold og traditionelle praksisser og i mindre grad på hierarki. Den
hjemlige værdiorden, som økosamfundsteksterne henviser til, ligger tættere op
ad Thévenots end ad den, der beskrives i On Justification (Thévenot, Moody, &
Lafaye 2000) Snarere end den patriarkalske familie minder den om et moderne
familieideal, som f.eks. psykologen Lars Dencik beskriver det med sin teamfamilie,
hvor alle familiemedlemmer i princippet er ligestillede, og hvor fælles
beslutninger træffes ved samtale (Dencik 1996). I den nye hjemlighed er familiefællesskabet
selvvalgt, og fokus er på det følelsesmæssige tilhørsforhold mellem
familiens medlemmer og respekt for deres individuelle egenart.
”Det sociokulturelt bærende basissamfund er lokalsamfundet, økosamfundet med
op til 1000 mennesker. Her ligger beslutningsprocessen, undervisningen og den
forebyggende medicin. Her produceres hovedingredienserne til føde og bolig. (…)
94