Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

Kapitel 9 Konklusion: Kritik fra
hverdagslivet
I dette sidste kapitel vil jeg indledningsvis opsummere hovedresultaterne af de
foregående kapitlers analyser. Derefter vil jeg perspektivere lidt bredere i forhold
til de to hovedfortællinger, jeg i indledningen lagde op til at fortælle om
økosamfundene.
Opsamling af resultater
I kapitel 3 viste jeg, at økosamfundenes beboere tegner sig på som en relativt
homogen gruppe, der uddannelsesmæssigt, erhvervsmæssigt og politisk skiller
sig markant ud fra gennemsnittet af den danske befolkning. Gruppen af økosamfundsbeboerne
rummer således en overrepræsentation af højtuddannede,
venstreorienterede personer med vestlig kulturel baggrund. Denne sociokulturelle
homogenitet danner baggrund for flere af de andre kapitlers analyser.
I kapitel 4 analyserede jeg økosamfundenes præsentationstekster med henblik
på at indkredse deres vision. Her fandt jeg, at økosamfundsvisionen bygger
på et kompromis mellem tre hovedkomponenter, som sammensættes i forskellige
kombinationer og vægtninger i de enkelte fællesskaber: For det første en
øko-industriel komponent som tager naturen som model og målestok; for det
andet en naturcentreret variant af New Age-spiritualitet; og for det tredje en ny,
lokalt forankret hjemlighed baseret på et moderne familiaritets- og ruralitetsideal.
Kernen i visionen er et ønske om at påvirke udviklingen fremover i en anden
retning, end den har haft hidtil, men uden at de skal forstås som en tilbagerulning
af modernitetens landvindinger.
I kapitel 5 analyserede jeg, hvordan disse visioner så i praksis spiller sammen
med hverdagslivet, når en gruppe mennesker skal etablere et nyt økosamfund.
Analyserne viste, at det øko-industrielle aspekt var det, der i højeste grad blev
aktiviteret i diskussionen, formentlig fordi den øko-industrielle grammatik er
lettere tilgængelig for de fleste og beslægtet med velkendte måder at forholde
sig på i dagligdags situationer. Kun dette aspekt blev af gruppen etableret på
retfærdiggørelsesniveauet, dvs. at alle individuelle modeller for varmeforsyning
skulle leve op til bestemte øko-industrielle standarder. Kapitlet viste også, at
der er forskel på, hvor svært det er at generalisere en diskussion, alt efter hvilket
af hverdagslivets domæner, den drejer sig om. Det lod sig således gøre i
247