denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

10

Sygdom og dødelighed bliver registreret i al seriøs videnskabelig arbejde med dyr, og

indgår i vurderingen af forsøgets resultater. Disse er uomtvistlige beviser for dårlig

trivsel blandt de ramte individer og bliver ofte anvendt i forbindelse med vurdering af

fiskevelfærd for hele gruppen. Ved dødelighed skelnes mellem akut dødelighed som

følge af salttab (24

timer). Specielt er det med fastsættelse af grænseværdier for vandkvalitet (iltniveau,

ammoniak m.v.), hvor f.eks. giftigheden af ammoniak, nitrit, tungmetaller m.v. ofte

fastsættes i forhold til dødelige niveauer ved akut påvirkning (LC50 eller LD50).

Fisks ernæringstilstand afsløres bl.a. af fiskens vægt i forhold til længden målt som

konditionsfaktor (g⋅10 7 /mm 3 ), men er også vurderet ud fra den relative størrelse af

forskellige organer (f.eks. lever og tarm).

Sundhedstilstanden vurderes bl.a. ud fra parametre som finnetilstand og bidsår opstået

som følge af aggressiv adfærd og dårlig trivsel. Udvalgte parametre anvendes ofte til at

give et billede af fiskens ernærings-sundhedstilstand. I enkelte tilfælde er man gået et

skridt videre med udvikling af et såkaldt ernærings-sundhedsindeks (f.eks. HCP =

Health and Condition Profile), hvor en samlet score angiver fiskens tilstand. Dele af

HCP er desuden anvendt i en række andre undersøgelser (Ellis et al. 2002; Morgan og

Iwama 1997).

De adfærdsmæssige sammenstød kan være en betydelig kilde til stress og

sundhedsproblemer. Nogle aggressive adfærdsmønstre som at bide, angribe, jage og

kampe, kan påføre alvorlige skader hos især underordnede fisk, f.eks. finnebid, tab af

skæl, fysiske og mikrobiologisk ubalance i tarmen, reduceret vækst samt øget

modtagelighed for infektiøse sygdomme ved kronisk stresstilstand (Wedemeyer 1997).

Finne- og hudskader kan have flere årsager, men de mest sandsynlige er aggressive

sammenstød, fodringsaktivitet og/eller slid mod bassinoverflader (North 2003; Lellis og

Barrows 1997), høj tæthed og forringet vandkvalitet (Bosakowski og Wagner 1994),

samt dårlige håndteringsprocedurer (FAWC 1996). Finner udsat for bid bliver

misfarvede og er mål for yderligere læsioner med risiko for tab af hele finner. Ved lav

vandtemperatur kan finneerosion resultere i delvist eller fuldstændigt tab af ryg-, bryst-,

og bugfinner, mens finneskader kan heles og gendannes (regenerere) i varmere vand

(Wedemeyer 1997). Hos intensiv opdrættede regnbueørreder kan finneerosion

observeres på alle finner med stråleben, dvs. alle undtagen fedtfinnen. Bosakowski og

Wagner (1994) vurderede, at rygfinnen udsættes for størst skade, og herefter i faldende

grad, bryst-, hale-, gat- og bugfinner (Ellis et al. 2002). Hos regnbueørred er især

rygfinnen mål for nap eller bid, og omfanget af rygfinneskader anses for at være en

indikator for styrken af den hierarkiske orden indenfor en gruppe fisk (Moutou et al.

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines