denne rapport

72
(Wedemeyer 1996a). I tilfælde af at der kommer H2S ind via grundvand eller bundvand
kan beluftning fjerne H2S ved oxidation og afgasning. Vandhastigheder på >3 cm/sek. i
opdrætsanlægget hjælper desuden til at reducere mængden af organisk materiale, der
ellers vil ophobes ved bunden (Wedemeyer 1996a).
I det temperatur- og pH-område, der er af relevans i fiskeopdræt, opløses H2S i en
ligevægtsblanding af H2S, HS - og H + , hvis andele er bestemt af temperatur og pH:
H2S → HS - + H +
Som med ammoniak er den ikke-ioniserede form, H2S, meget giftigere end dets opløste
form, HS- ion. Andelen af giftig H2S stiger med køligere og mere surt vand. Tilsvarende
værdier i havvand vil være ca. 15% lavere. Selv om langt hovedparten af total H2S
omdannes til mindre giftig HS - ved pH 7 og derover, vil en forebyggende effekt ved pH
-regulering være lille, medmindre mængden af H2S er meget lav (Wedemeyer 1996a).
Skadevirkning
H2S optages let i blodet, hvor det blokerer cellerne i at udnytte ilten ude i vævene,
hvorfor symptomer for iltmangel ses. En akut forgiftning forårsager dødelighed i løbet
af få minutter. Giftigheden af H2S stiger med faldende opløst iltindhold, men selv
iltmættet vand kan ikke forhindre dødelighed (Wedemeyer 1996a).
Tolerancer
Tabellen viser anbefalinger fra litteratur, der opsamler resultater fra forsøg og
udokumenterede erfaringer om grænseværdier for svovlbrinte.
H2S (mg/l) Optimal Maks. Bemærkning Kilde
Fisk generelt 0,003 Kold-/varmtv. fisk Wedemeyer 1996a
Fisk generelt 0,002 Iflg. EPA 1986 Wedemeyer 1996a
Laksefisk 0,5 mg/l er H2S
akut dødelig for de fleste voksne fisk uanset art. Æg og yngel er hos de fleste arter mest
følsomme (Wedemeyer 1996a).
_________________________________________________________________
Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt
-