denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

73

8.12 Tungmetaller

Udover lokale naturlige mineralforekomster findes tungmetaller som zink, kobber,

kviksølv og bly normalt kun naturligt i vand i meget små mængder, hvoraf flere er

essentielle for levende organismer. Dog kan forureninger fra industri, erosion af rør og

kubbersulfat (CuSO4) øge koncentrationen til giftige niveauer. Salte af zink og kobber

er sandsynligvis de almindeligste, der optræder i opdrætsvand, og selv om de i

drikkevand er forholdsvis ugiftige for mennesker, er de uhyre giftige for vandets

levende organismer, især i blødt vand (150 mg/l CaCO3, pH 8) bundfælder saltene

som uopløselige karbonater eller hydroxider. Silt og sediment binder salte, hvilket også

vil reducere tungmetallers giftighed (Wedemeyer 1996a).

Skadevirkning

En negativ effekt af tungmetaller er hæmning af udvekslingen af Na + /H + og Cl - /HCO3 -

over gællerne. Denne udveksling er nødvendig for regulering af fiskenes syre-base

balance og gør udskillelsen af NH3 og CO2 lettere. En dårligere saltregulering og øget

NH3 -indhold i blodet kan svække fiskens sundhedstilstand alvorligt, især hos anadrome

laksefisk ved hæmmet smoltifikation og reduceret overlevelse ved saltvandsoverførsel

(Wedemeyer 1996a). Desuden er giftige tungmetaller fundet at påvirke respirationen,

blodparametre og energistofskiftet (Torres et al. 1991). Specifikt for jernholdigt vand er

risikoen for okkerudfældning på gæller og æg, hvilket kan føre til kvælning.

Hos unge regnbueørreder udsat for ikke-dødelige kobberniveauer steg plasmakortisolniveauet

i løbet af den første time og var opretholdt gennem forsøgets 21 dage

(Munoz et al. 1991). Desuden er der ved kronisk påvirkning i 12 uger målt et reduceret

lever-glykogenniveau og øget plasma-glukose, der begge karakteriserer et kronisk

stressrespons (Dixon og Hilton 1985).

Giftige effekter af zink eller kobber er typisk forsinket i én til to dage efter påvirkning.

Synergistiske effekter er også observeret mellem disse metaller, idet giftigheden af zink

er højere ved samtidig tilstedeværelse af kobber. Som med så mange andre stoffer øges

giftigheden af tungmetaller ved lave iltniveauer og højere vandtemperaturer (Lloyd

1961). Det er ikke almindeligt at opleve kobberforgiftning i opdræt af varmtvandsfisk,

som ål, der typisk er mere modstandsdygtige (Wedemeyer 1996a).

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines