denne rapport

73
8.12 Tungmetaller
Udover lokale naturlige mineralforekomster findes tungmetaller som zink, kobber,
kviksølv og bly normalt kun naturligt i vand i meget små mængder, hvoraf flere er
essentielle for levende organismer. Dog kan forureninger fra industri, erosion af rør og
kubbersulfat (CuSO4) øge koncentrationen til giftige niveauer. Salte af zink og kobber
er sandsynligvis de almindeligste, der optræder i opdrætsvand, og selv om de i
drikkevand er forholdsvis ugiftige for mennesker, er de uhyre giftige for vandets
levende organismer, især i blødt vand (150 mg/l CaCO3, pH 8) bundfælder saltene
som uopløselige karbonater eller hydroxider. Silt og sediment binder salte, hvilket også
vil reducere tungmetallers giftighed (Wedemeyer 1996a).
Skadevirkning
En negativ effekt af tungmetaller er hæmning af udvekslingen af Na + /H + og Cl - /HCO3 -
over gællerne. Denne udveksling er nødvendig for regulering af fiskenes syre-base
balance og gør udskillelsen af NH3 og CO2 lettere. En dårligere saltregulering og øget
NH3 -indhold i blodet kan svække fiskens sundhedstilstand alvorligt, især hos anadrome
laksefisk ved hæmmet smoltifikation og reduceret overlevelse ved saltvandsoverførsel
(Wedemeyer 1996a). Desuden er giftige tungmetaller fundet at påvirke respirationen,
blodparametre og energistofskiftet (Torres et al. 1991). Specifikt for jernholdigt vand er
risikoen for okkerudfældning på gæller og æg, hvilket kan føre til kvælning.
Hos unge regnbueørreder udsat for ikke-dødelige kobberniveauer steg plasmakortisolniveauet
i løbet af den første time og var opretholdt gennem forsøgets 21 dage
(Munoz et al. 1991). Desuden er der ved kronisk påvirkning i 12 uger målt et reduceret
lever-glykogenniveau og øget plasma-glukose, der begge karakteriserer et kronisk
stressrespons (Dixon og Hilton 1985).
Giftige effekter af zink eller kobber er typisk forsinket i én til to dage efter påvirkning.
Synergistiske effekter er også observeret mellem disse metaller, idet giftigheden af zink
er højere ved samtidig tilstedeværelse af kobber. Som med så mange andre stoffer øges
giftigheden af tungmetaller ved lave iltniveauer og højere vandtemperaturer (Lloyd
1961). Det er ikke almindeligt at opleve kobberforgiftning i opdræt af varmtvandsfisk,
som ål, der typisk er mere modstandsdygtige (Wedemeyer 1996a).
_________________________________________________________________
Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt