denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

56

Der er udviklet forskelligt afgasningsudstyr, der kan reducere overmætning til

acceptable værdier ved at:

- Øge opblanding af vandet

- Øge overfladen til gasudveksling ved beluftning eller ”slå vandet i stykker” over

rist, pisker eller lign.

Skadevirkning

Gasovermættet vand er en signifikant kilde til fiskesundhedsproblemer, pga. risikoen

for dykkersyge. Blod og væv indstiller sig hurtig i en ligevægt med de partielle tryk af

opløste gasser i vandet. I tilfælde hvor vandet gasovermættes, vil blod og væv også

blive overmættet. Hvis det omgivende gastryk falder for hurtigt til, at transporten

(diffusion) af overmættet gas fra blodet til vandet og videre op i atmosfæren ikke sker

hurtig nok, dannes gasbobler - samme princip som når en sodavand åbnes. Gasbobler

dannet i fisken kan forårsage dykkersyge (McLeod 1978).

Gasbobler udvikles først i blodsystemet og bliver hurtigt transporteret til hud, finner og

mund, hvor boblerne let kan ses. Bobler dannet i hjertet eller vitale organer kan fysisk

blokere blodcirkulationen, der normalt forårsager dødsfald. Synlige gasbobler vil også

dannes hos blommesækyngel, hvilket får dem til at flyde rundt med bugen opad så de

siden dør (Wedemeyer 1996a).

Der er dog stor forskel på om det er atmosfærisk luft eller ren ilt, der er årsag til

gasovermætningen i vandet. Se afsnit om ”Tolerancer”.

Tolerancer

Total gasovermætning :

Langt hovedparten af litteraturens anbefalinger om grænseværdier for gasovermætning

(total gastryk) ligger på maksimalt mellem 103 og 110% (Barton 1996; Braaten 1986),

hvor æg, yngel og larver af laksefisk er de mest følsomme, dernæst smolt og med

voksne som mest robuste overfor gasovermætning (Wedemeyer 1996a). 110% anses

dog for at være for høj ved kronisk overmætning på lavt vand og være for lav på

vanddyber over 1 m. Hos ål er det angivet tolerance for N2 -overmætninger >100%

(Mortensen 1989).

Afhængig af art, grad af overmætning og temperatur kan nogle arter registrere (føle) og

undgå overmættet vand, mens andre ikke besidder denne egenskab. Regnbueørred og de

fleste stillehavslaks kan generelt registrere, og vil forsøge at undvige hhv. 125% og

145% mætning, men ingen af dem vil undvige 115% (Wedemeyer 1996a).

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines