denne rapport

56
Der er udviklet forskelligt afgasningsudstyr, der kan reducere overmætning til
acceptable værdier ved at:
- Øge opblanding af vandet
- Øge overfladen til gasudveksling ved beluftning eller ”slå vandet i stykker” over
rist, pisker eller lign.
Skadevirkning
Gasovermættet vand er en signifikant kilde til fiskesundhedsproblemer, pga. risikoen
for dykkersyge. Blod og væv indstiller sig hurtig i en ligevægt med de partielle tryk af
opløste gasser i vandet. I tilfælde hvor vandet gasovermættes, vil blod og væv også
blive overmættet. Hvis det omgivende gastryk falder for hurtigt til, at transporten
(diffusion) af overmættet gas fra blodet til vandet og videre op i atmosfæren ikke sker
hurtig nok, dannes gasbobler - samme princip som når en sodavand åbnes. Gasbobler
dannet i fisken kan forårsage dykkersyge (McLeod 1978).
Gasbobler udvikles først i blodsystemet og bliver hurtigt transporteret til hud, finner og
mund, hvor boblerne let kan ses. Bobler dannet i hjertet eller vitale organer kan fysisk
blokere blodcirkulationen, der normalt forårsager dødsfald. Synlige gasbobler vil også
dannes hos blommesækyngel, hvilket får dem til at flyde rundt med bugen opad så de
siden dør (Wedemeyer 1996a).
Der er dog stor forskel på om det er atmosfærisk luft eller ren ilt, der er årsag til
gasovermætningen i vandet. Se afsnit om ”Tolerancer”.
Tolerancer
Total gasovermætning :
Langt hovedparten af litteraturens anbefalinger om grænseværdier for gasovermætning
(total gastryk) ligger på maksimalt mellem 103 og 110% (Barton 1996; Braaten 1986),
hvor æg, yngel og larver af laksefisk er de mest følsomme, dernæst smolt og med
voksne som mest robuste overfor gasovermætning (Wedemeyer 1996a). 110% anses
dog for at være for høj ved kronisk overmætning på lavt vand og være for lav på
vanddyber over 1 m. Hos ål er det angivet tolerance for N2 -overmætninger >100%
(Mortensen 1989).
Afhængig af art, grad af overmætning og temperatur kan nogle arter registrere (føle) og
undgå overmættet vand, mens andre ikke besidder denne egenskab. Regnbueørred og de
fleste stillehavslaks kan generelt registrere, og vil forsøge at undvige hhv. 125% og
145% mætning, men ingen af dem vil undvige 115% (Wedemeyer 1996a).
_________________________________________________________________
Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt