denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

77

Bakteriel gællesyge er en sekundær infektion forårsaget af adskillige trådformede

bakterier, der typisk ikke forekommer medmindre forudgående forringet miljøtilstand

først har irriteret gællevævet og gjort det modtageligt for bakterier. Hos opdrættede

laksefisk begynder gællesyge som en generel gælleirritation - sandsynligvis som følge

af dårlig vandkvalitet. Sekundære infektioner af fakultative bakterielle- og

svampepatogener følger, efterfulgt af en markant øget dødelighed (Klontz 1993).

Sygdomme, som skyldes obligate mikroorganismer, kan ligeledes være stressrelaterede.

Obligate patogener kræver en levende vært for at vokse og formere sig, men når værten

spreder infektionen ud i vandet, vil parasitterne dog forblive levedygtige i nogen tid

med mulighed for at smitte andre fisk. I gruppen af obligate parasitter, der fremkalder

sygdom under fiskeopdræt, er flg. nævnt i Wedemeyer (1996a):

- Alle vira (f.eks. IPN og VHS)

- Nogle éncellede parasitter som fiskedræber, Chilodonella, Ichthyobodo spp.

(Costia), Myxobolus cerebralis (drejesyge)

- Enkelte bakterier som Yersinia ruckeri (rødmundssyge) og Renibacterium

salmonianrum (BKD)

Udbrud eller reduktion af fiskesygdomme ses ofte i forbindelse med temperaturskift.

Dette erfares om foråret, hvor problemer med bakterielle sygdomme er tilbøjelige til at

stige, da væksten af sygdomsfremkaldende organismer reagerer hurtigere end fiskenes

immunforsvar på den stigende temperaturer. Uheldigvis er antistofproduktionen hos fisk

relativ langsom, især ved lave vandtemperaturer (Wedemeyer 1996a).

Minimering af stressrelaterede sygdomme

Generelt kan mange sygdomsproblemer minimeres ved at give fiskene opdrætsforhold,

der imødekommer deres fysiologiske behov, og sørge for "lavstress" omgivelser

(Wedemeyer 1997). I litteraturen gives der en række retningslinier, som bør efterleves

for at minimere risikoen for sygdomsudbrud i fiskeopdræt (Wedemeyer 1996a, og

Bruno og Ellis 1996):

- Opretholde en god vandkvalitet, reducere bestandstætheden og have særlig

opmærksomhed på hygiejnen ved f.eks. at fjerne døde og døende fisk

- Undlade fodring i to til tre dage inden håndtering

- Håndtere fisken skånsomt, så hudens struktur bevares intakt

- Undgå flere stressfaktorer samtidig eller umiddelbart efter hinanden. F.eks. bør

pludselige temperaturskift undgås under og efter transport.

- Undgå at stresse fisk ved høje temperaturer

- Tillade fiskene at restituere efter stresssende påvirkning. Hvis tiden der bruges

på indfangning, sortering eller transport reduceres kan den efterfølgende tid til

restitution afkortes

- Opdrætspersonale bør have et generelt kendskab til fiskesygdomme, der kan

anvendes i sygdomskontrol

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines