denne rapport

77
Bakteriel gællesyge er en sekundær infektion forårsaget af adskillige trådformede
bakterier, der typisk ikke forekommer medmindre forudgående forringet miljøtilstand
først har irriteret gællevævet og gjort det modtageligt for bakterier. Hos opdrættede
laksefisk begynder gællesyge som en generel gælleirritation - sandsynligvis som følge
af dårlig vandkvalitet. Sekundære infektioner af fakultative bakterielle- og
svampepatogener følger, efterfulgt af en markant øget dødelighed (Klontz 1993).
Sygdomme, som skyldes obligate mikroorganismer, kan ligeledes være stressrelaterede.
Obligate patogener kræver en levende vært for at vokse og formere sig, men når værten
spreder infektionen ud i vandet, vil parasitterne dog forblive levedygtige i nogen tid
med mulighed for at smitte andre fisk. I gruppen af obligate parasitter, der fremkalder
sygdom under fiskeopdræt, er flg. nævnt i Wedemeyer (1996a):
- Alle vira (f.eks. IPN og VHS)
- Nogle éncellede parasitter som fiskedræber, Chilodonella, Ichthyobodo spp.
(Costia), Myxobolus cerebralis (drejesyge)
- Enkelte bakterier som Yersinia ruckeri (rødmundssyge) og Renibacterium
salmonianrum (BKD)
Udbrud eller reduktion af fiskesygdomme ses ofte i forbindelse med temperaturskift.
Dette erfares om foråret, hvor problemer med bakterielle sygdomme er tilbøjelige til at
stige, da væksten af sygdomsfremkaldende organismer reagerer hurtigere end fiskenes
immunforsvar på den stigende temperaturer. Uheldigvis er antistofproduktionen hos fisk
relativ langsom, især ved lave vandtemperaturer (Wedemeyer 1996a).
Minimering af stressrelaterede sygdomme
Generelt kan mange sygdomsproblemer minimeres ved at give fiskene opdrætsforhold,
der imødekommer deres fysiologiske behov, og sørge for "lavstress" omgivelser
(Wedemeyer 1997). I litteraturen gives der en række retningslinier, som bør efterleves
for at minimere risikoen for sygdomsudbrud i fiskeopdræt (Wedemeyer 1996a, og
Bruno og Ellis 1996):
- Opretholde en god vandkvalitet, reducere bestandstætheden og have særlig
opmærksomhed på hygiejnen ved f.eks. at fjerne døde og døende fisk
- Undlade fodring i to til tre dage inden håndtering
- Håndtere fisken skånsomt, så hudens struktur bevares intakt
- Undgå flere stressfaktorer samtidig eller umiddelbart efter hinanden. F.eks. bør
pludselige temperaturskift undgås under og efter transport.
- Undgå at stresse fisk ved høje temperaturer
- Tillade fiskene at restituere efter stresssende påvirkning. Hvis tiden der bruges
på indfangning, sortering eller transport reduceres kan den efterfølgende tid til
restitution afkortes
- Opdrætspersonale bør have et generelt kendskab til fiskesygdomme, der kan
anvendes i sygdomskontrol
_________________________________________________________________
Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt