93 13.1 Arter og domestic

93 13.1 Arter og domesticering Stressresponset hos fisk er genetisk bestemt, hvilket gør nogle arter mere modstandsdygtige i opdrætssammenhæng end andre. Et stressrespons hos den enkelte fiskeart varierer i tråd med den forskellighed, der hjælper dem til at tilpasse sig forskellige vandmiljøer. Således er en direkte sammenligning mellem f.eks. ål og andre opdrætsarter strengt taget ikke af nogen værdi pga. fundamentale forskelle i basal biologi og social adfærd (Knights 1985). Også mellem beslægtede arter som laksefisk observeres forskelle, f.eks. er kildeørred mere resistent overfor håndtering og transportstress end søørred (Wedemeyer 1996a). Derfor skal man være varsom med at overføre forsøgsresultater mellem selv beslægtede arter. Indenfor samme art ses desuden også forskelle i stresstolerancer imellem individer. Denne egenskab forklares hovedsageligt ved artens genetiske variation, der i avlsarbejdet udnyttes til at fremavle f.eks. regnbueørredstammer som i adfærd og fysiologi er forskellige fra den "naturlige" stamme. Forskelligheden kan bl.a. vise sig i højere stresstolerance og bedre tilpasningsevne til mennesker og nye omgivelser (Billard et al. 1981). Således kan negative forhold forårsaget af intensiv opdræt elimineres ved domesticering (Pottinger og Pickering 1997; Bruno og Ellis 1996). 13.2 Opdrætsrelaterede emner om fiskevelfærd Opdrætsrelaterede emner i litteraturen om fiskevelfærd og stress kan kategoriseres på følgende måde: - Håndtering og opdrætsprocedurer (udfiskning, sortering og transport) - Adfærd og sociale relationer (især aggression og dominanshierarki) - Vandmiljøkvalitet under opdræt og transport - Stress- og produktionsrelaterede sygdomme (parasitter, finneslid, fejludviklede fisk m.v.) - Slagtemetoder Foderkvalitet påvirker i høj grad også fiskenes trivsel, men i nærværende rapport er der ikke fokus på dette emne. 13.3 Håndtering og opdrætsprocedurer Håndtering af fisk kan forårsage fysiske skader, fysiologisk stressrespons og dødelighed som følge af akut sammenstuvning og den modstand som fiskene udviser. Ved løft ud af vandet, udviser fisk desuden det maksimalt mulige stressrespons. Skånsom håndtering ved sortering og transport giver et moderat stressrespons hos regnbueørred, men det er dog muligt at opbygge et større stressrespons ved flere på hinanden følgende håndteringer (additiv), f.eks. en sortering med efterfølgende transport. Derfor må _________________________________________________________________ Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

opdrætsprocedurer under sortering, udfiskning, strygning og øvrige håndteringsprocedurer planlægges, og foretages så skånsomt som muligt. 94 For laksefisk er der i litteraturen givet en række anbefalinger omkring håndtering, som kan reducere fysiske skader, stresseffekt og nødvendig tid til restitution: - Varigheden af enhver uundgåelig stressfaktor bør minimeres mest mulig - Undgå håndtering ved høj vandtemperatur - Laksefisk i fuldstyrke saltvand (havvand) bør ikke sorteres eller håndteres ved vandtemperaturer over 10ºC, men heller ikke under 4-5ºC - Undlad fodring i perioden op til håndtering af fisk - Der bør tillades minimum én uges restitution inden fisken håndteres igen - Mulighed for svømning med ca. 1 kropslængde pr. sekund efter udmattende stresspåvirkning - Tilsætte salt til vandet (0,9% NaCl i ferskvand) hos udmattede fisk - Flytte fisk vha. vakumpumper - Ketcher bør ikke anvendes til håndtering af laksefisk, hvis fisken holdes ude af vandet i mere end 1 minut - Ketcher til håndtering af fisk bør have en glat overflade - Det tilrådes at give tilstrækkelig fysisk støtte til fisk, der tages ud af vandet - især store, tunge fisk, som ikke udelukkende bør holdes i halen I Soil skal alle rutiner, der involverer håndtering af bestanden, f.eks. indfangning, sortering, vaccination, transport eller tildeling af tilladte behandlinger, udføres med det mål at minimere stress i overensstemmelse med procedurerne der er beskrevet i kvalitetsmanualen. Fisk må kun stuves sammen for at gøre fangsten af dem lettere. I Debio anbefales det at dyrene håndteres mindst muligt og på mest mulig skånsom måde. I Røde Ø skal opholdet uden vand gøres så kort og skånsomt som muligt ved arbejdsgange, der indebærer, at fiskene fjernes fra vandet. Ved sortering skal fiskene overbruses med vand. I Røde Ø skal ørreder inden håndtering være holdt fodertomme i mindst 4 og højst 10 døgn. For ål er det mindst 1 døgn og højst 10 døgn. Transport af fisk Mængden af fisk, der på acceptabel vis kan transporteres, afhænger især af transporttid, transporttankens beluftningssystem, vandets kemiske sammensætning, temperatur, fiskestørrelse og -art. Den anbefalede vægt af laksefisk, der maksimalt må transporteres, foreslås at være direkte proportional med fiskens længde. _________________________________________________________________ Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt