denne rapport

væksthastighed (Rasmussen og Ostenfeld 2000b), kan der jf. ovenstående endvidere
teoretisk opnås mere jævn indfarvning i langsomvoksende fisk, end i fisk som er
opdrættet over en kort periode.
85
11.4 Ydre kvalitet
Typiske, negative karakterer ved opdrætsørred er finneerosion, tyk kropsform afvigende
fra slank vildfisk samt egentlige deformiteter som bl.a. kan skyldes indavl (Rasmussen
2001). I opdræt med havbrasen (Sparus aurata) har man eftervist, at meget intensiv
opdræt gør fiskene mere kompakte, dvs. kortere, bredere og højere (Flos et al. 2002).
Uhensigtsmæssige opdrætsforhold kan påvirke den ydre kvalitet ved eksempelvis at
forårsage snudeskrammer og halebid. En følge heraf kan være flere sygdomsudbrud og
øget behov for medicin eller hjælpestoffer (Wall 2001). Fisk som stresses kan blive
mørkfarvede, hvorved de får et udseende som kan virke fremmed og mindre attraktivt.
Mørkfarvning ses f.eks. hvis fisk går meget tæt (Smart 2001) og/eller hvis de udsættes
for høje koncentrationer af ammoniak/ammonium i vandet (Rasmussen og Korsgaard,
1996). Det sidste er typisk et resultat af utilstrækkelig rensning af opdrætsvandet
og/eller dårligt vandskifte.
11.5 Kemisk sammensætning af fisken
Udover forsøg med laksefisk (Rasmussen 2001), viser også forsøg på andre arter, at
proteinindholdet i fisk stort set er upåvirket af foderets kemiske sammensætning
(Morris 2001). Derimod er der en nøje sammenhæng mellem foderets fedtindhold og
fedtindhold i fisken. Endvidere ser man hos flere arter en nøje sammenhæng mellem
fedtindhold og vandindhold i fisken, således at et højere fedtindhold betyder et lavere
vandindhold (Morris 2001; Rasmussen 2001).
Også fiskens størrelse er meget betydende for fiskens fedtindhold, idet fedtindholdet
øges med fiskens størrelse. Hos store 4 kg atlanterhavslaks ser man typisk et
fedtindhold i fiskefileten på 16-18 % (Torrisen et al. 2001), hvorimod fedtindhold i filet
fra portionsørreder (300 g) typisk kun er 4-6 % (Rasmussen og Ostenfeld 2000a;
Rasmussen et al. 2000a).
Foder til laksefisk er gennem årene blevet mere fedt- og dermed mere energirigt, hvilket
har betydet, at der skal anvendes mindre foder til opdræt af en given mængde fisk. Men
anvendelse af meget fedtholdigt foder har også negative sider. I flere tilfælde ser man
således olieudtrækning fra kødet, særligt ved forarbejdning af store laks. Endvidere har
fedt tendens til at akkumulere i fiskens indvoldsfraktion, hvorved denne fraktion bliver
stor, og slagteudbyttet reduceres (Rasmussen 2001). Forsøg med portionsørreder (300
gram) har også vist, at de meget fedtholdige fodertyper mindsker det endelige
_________________________________________________________________
Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt