denne rapport

47
Der er dog også undersøgelser, der ikke har fundet nogen signifikant negativ effekt på
tilvækst:
- I projektets fase 2 forsøg voksede mindre regnbueørreder hurtigere end større
artsfæller, men herudover blev der ikke målt signifikante tæthedseffekter
mellem nogen af grupperne ved tætheder op til hhv. 75 og 92 kg/m 3 , hverken i
tilvækst eller foderkvotient (se bilag).
- Tankbaserede forsøg (1,82 m 3 ) over 9 måneder viste, at ved en god vandkvalitet
var det muligt at opnå bestandstætheder over 80 kg/m 3 uden at forårsage
forskelle i vækstrater eller have negative effekter på velfærdsindikatorer
(konditionsfaktor, kortisol, lysosym m.v.). Dog havde øget bestandstæthed en
negativ effekt på finneerosion (North 2003).
- Øget tæthed havde ingen signifikant betydning for tilvækst, konditionsfaktor
eller slagtekroppens sammensætning (Winfree et al. 1998).
Det påpeges, at der også kan opnås dårlig foderaktivitet hos regnbueørred ved
forholdsvis lave bestandstætheder (Ellis et al. 2002).
Størrelsesvariation
Ud af fire undersøgelser omkring størrelsesforskelle i en gruppe fisk, dokumenterede én
større størrelsesvariation med øget tæthed, mens de øvrige ikke fandt nogen effekt (Ellis
et al. 2002). I projektets fase 2 var der ingen konsekvent effekt af hverken tæthed eller
hyppighed af daglig udfodring på størrelsesforskellen mellem individerne (målt som
standardafvigelse) (se bilag). Også forholdsvis lave bestandstætheder kan forårsage
større størrelsesvariation mellem regnbueørreder (North 2003). Det vil dog ikke være
hensigtsmæssig at tolke for meget på forskelle mellem forsøgsresultater, idet
størrelsesvariationen i høj grad kan påvirkes af udfodringsmetoden, som kan ligge skjult
i resultaterne.
Stressindikatorer
Målinger af primære og sekundære stressrespons har foreløbig ikke konsekvent kunnet
bevise at regnbueørreder stresses af høj tæthed (Ellis et al. 2002). Modsat har relativ
lave bestandstætheder vist øget stressrespons, f.eks. ved øget stigning i plasmakortisolniveau
(North 2003). Endvidere er der målt et højere (rutine) stofskifte hos
dominerende ørreder ved lav tæthed, hvilket muligvis skyldes et højere energiforbrug
hos denne gruppe til territorial forsvar (Li og Brocksen 1977). I undersøgelser med
tætheder op til 72 og 267 kg/m 3 blev der ikke fundet effekter af bl.a. plasma-kortisol, -
glukose og -klorid (hhv. Laidley og Leatherland 1988; Kebus et al. 1992), og
tilsvarende stressmålinger kunne desuden ikke forklare den reducerede vækst hos
voksne regnbueørreder ved tætheder op til 160 kg/m 3 (Procarione et al. 1999).
Svømmeaktiviteten er dog målt at være højere ved en meget høj tæthed (267 kg/m 3 ) og
konkurrencen om foder mere aggressiv end ved lavere tæthed (56 kg/m 3 ) (Kebus et al.
_________________________________________________________________
Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt