denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

8

Selv om det ikke vurderes, at fisk kan opleve frygt eller smerte aktiveres nervesystemer,

der giver et effektiv ubevidst flugt- og undvigerespons. Denne egenskab er en del af den

basale adfærd, der også er involveret i reproduktion, fødesøgning, drikkefunktion, flugt

og forsvar. Den kontrolleres af mekanismer i bevægeapparatet, der hovedsagelig er

lokaliseret i hjernestammen og rygmarven hos hvirveldyr, altså fysisk adskilt fra

smerteoplevelse i hjernen. Rose mener dog, at trods manglende smerteoplevelse er

stress, som følge af skadelig påvirkning, alligevel et vigtigt emne i betragtninger

omkring fiskevelfærd.

Andre har imidlertid afvist Rose’s iagttagelser. En gruppe britiske forskere har således i

forsøg med regnbueørred i første omgang bevist eksistensen af nervecentre (såkaldte

nociceptorer), som reagerer ved påvirkning af fisken. Forskerne bag undersøgelsen

definerer smerte som en påvirkning, som får fisk til at ændre adfærd på en måde, som

ikke blot kan tolkes som en ren refleks og mener at have ført bevis for dette i deres

forsøg. Andre forskere er imidlertid meget stærkt uenige i denne konklusion. Således

tager Rose skarpt afstand fra de væsentligste konklusioner i den britiske undersøgelse

ved at påstå at definitionen af smerte er fejlagtig. Den britiske undersøgelse viser ifølge

Rose kun, at en fisks reaktion på en påvirkning, kan foregå over længere tid, men

indebærer imidlertid ikke noget bevis for, at fisk kan føle smerte (Hansen 2003).

1.3 Miljøpåvirkning

Fisk som udsættes for kronisk stress har dels forøget risiko for at blive syge (Pottinger

2001), dels kan stress influere negativt på fødeindtagelse, vækst og foderudnyttelse hos

fisk. Dette skyldes bl.a., at stresshormonet kortisol øger energiomkostningerne i fiskens

stofomsætning (Carter et al. 2001), hvorved der bliver mindre energi til vækst. Flere

sygdomsudbrud øger medicinering og anvendelse af hjælpestof i fiskeopdræt, og

dermed øges risikoen for udledning af rester af disse stoffer til det omgivende

vandmiljø.

Nedsat appetit hos fiskene, som følge af stress eller sygdom, kan betyde at foder

forbliver uspist hvorved udledningen af forurenende stoffer til vandmiljøet muligvis

øges. Men også den reducerede foderudnyttelse, kan øge stofudledningen fra

fiskeopdrættet.

Et eksempel på stress hos fisk forårsaget af forurenet vand er undersøgt på pighvar

(Rasmussen og Korsgaard 1996). Her førte højt ammoniak/ammoniumindhold i

opdrætsvandet til nedsat appetit samt dårlig vækst og foderudnyttelse. Et forhøjet

vandindhold af disse stoffer, som fremkommer ved fiskenes nedbrydning af proteiner i

foderet, kan opstå når vandrensningen er utilstrækkelig.

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines