denne rapport

8
Selv om det ikke vurderes, at fisk kan opleve frygt eller smerte aktiveres nervesystemer,
der giver et effektiv ubevidst flugt- og undvigerespons. Denne egenskab er en del af den
basale adfærd, der også er involveret i reproduktion, fødesøgning, drikkefunktion, flugt
og forsvar. Den kontrolleres af mekanismer i bevægeapparatet, der hovedsagelig er
lokaliseret i hjernestammen og rygmarven hos hvirveldyr, altså fysisk adskilt fra
smerteoplevelse i hjernen. Rose mener dog, at trods manglende smerteoplevelse er
stress, som følge af skadelig påvirkning, alligevel et vigtigt emne i betragtninger
omkring fiskevelfærd.
Andre har imidlertid afvist Rose’s iagttagelser. En gruppe britiske forskere har således i
forsøg med regnbueørred i første omgang bevist eksistensen af nervecentre (såkaldte
nociceptorer), som reagerer ved påvirkning af fisken. Forskerne bag undersøgelsen
definerer smerte som en påvirkning, som får fisk til at ændre adfærd på en måde, som
ikke blot kan tolkes som en ren refleks og mener at have ført bevis for dette i deres
forsøg. Andre forskere er imidlertid meget stærkt uenige i denne konklusion. Således
tager Rose skarpt afstand fra de væsentligste konklusioner i den britiske undersøgelse
ved at påstå at definitionen af smerte er fejlagtig. Den britiske undersøgelse viser ifølge
Rose kun, at en fisks reaktion på en påvirkning, kan foregå over længere tid, men
indebærer imidlertid ikke noget bevis for, at fisk kan føle smerte (Hansen 2003).
1.3 Miljøpåvirkning
Fisk som udsættes for kronisk stress har dels forøget risiko for at blive syge (Pottinger
2001), dels kan stress influere negativt på fødeindtagelse, vækst og foderudnyttelse hos
fisk. Dette skyldes bl.a., at stresshormonet kortisol øger energiomkostningerne i fiskens
stofomsætning (Carter et al. 2001), hvorved der bliver mindre energi til vækst. Flere
sygdomsudbrud øger medicinering og anvendelse af hjælpestof i fiskeopdræt, og
dermed øges risikoen for udledning af rester af disse stoffer til det omgivende
vandmiljø.
Nedsat appetit hos fiskene, som følge af stress eller sygdom, kan betyde at foder
forbliver uspist hvorved udledningen af forurenende stoffer til vandmiljøet muligvis
øges. Men også den reducerede foderudnyttelse, kan øge stofudledningen fra
fiskeopdrættet.
Et eksempel på stress hos fisk forårsaget af forurenet vand er undersøgt på pighvar
(Rasmussen og Korsgaard 1996). Her førte højt ammoniak/ammoniumindhold i
opdrætsvandet til nedsat appetit samt dårlig vækst og foderudnyttelse. Et forhøjet
vandindhold af disse stoffer, som fremkommer ved fiskenes nedbrydning af proteiner i
foderet, kan opstå når vandrensningen er utilstrækkelig.
_________________________________________________________________
Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt