denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

53

Fig. 2: Fiskens iltforbrug er ikke påvirket af iltniveauer, der ligger over fiskens kritiske iltgrænse. Under

dette kritiske niveau reduceres iltforbruget i stigende grad med en faldende iltkoncentration, indtil fisken

kun er i stand til at udvinde den iltmængde, som dækker fiskens allermest nødvendige iltkrav

(standardmetabolisme). Herunder vil fisken dø af kvælning (modificeret tegning fra Ellis et al. 2002,

oprindelig fra Erichsen Jones 1964).

Anbefalede minimale iltniveauer for hvornår skadevirkningerne af lavt iltindhold

indtræder er kompliceret af en række omgivende faktorer som:

- Temperatur. Stigende temperatur øger fisks stofomsætning og dermed iltkrav

- Fiskestørrelse. Øget fiskestørrelse reducerer gradvis det basale iltkrav (dvs.

iltforbrug pr. kg fisk)

- Foderniveau. Stigende udfodret energi øger fiskens iltforbrug

- Kuldioxid (CO2). Stigende CO2 -koncentration øger fiskens krav til vandets

iltindhold, som følge af reduktion i blodets iltbærekapacitet. Dvs. fisken oplever

iltmangel selv om vandet tilsyneladende indeholder tilstrækkeligt ilt. For

laksefisk er der anbefalet et minimalt iltniveau på ca. 6 mg/l, når ingen eller kun

lidt CO2 er tilstede, der stiger til mere end 11 mg/l, hvis den opløste CO2 -

koncentration bliver 30 mg/l (Wedemeyer 1996a)

- Ammoniak (NH3). Stigende NH3 -koncentration øger iltkravet som følge af

ammoniaks giftighed. I akutte giftforsøg med unge regnbueørred er der fundet

en stigende NH3 -giftighed (højere dødelighed) med faldende iltniveau i

iltspekteret 2,6-8,6 mg/l (Thurston et al. 1981)

- Andre giftstoffer. Stigende indhold af giftstoffer øger generelt kravet til vandets

iltindhold. Forsøg viser, at lavt iltniveau kan øge stresseffekter af giftstoffer eller

øge risikoen for sygdom (Smart 1981)

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines