denne rapport

53
Fig. 2: Fiskens iltforbrug er ikke påvirket af iltniveauer, der ligger over fiskens kritiske iltgrænse. Under
dette kritiske niveau reduceres iltforbruget i stigende grad med en faldende iltkoncentration, indtil fisken
kun er i stand til at udvinde den iltmængde, som dækker fiskens allermest nødvendige iltkrav
(standardmetabolisme). Herunder vil fisken dø af kvælning (modificeret tegning fra Ellis et al. 2002,
oprindelig fra Erichsen Jones 1964).
Anbefalede minimale iltniveauer for hvornår skadevirkningerne af lavt iltindhold
indtræder er kompliceret af en række omgivende faktorer som:
- Temperatur. Stigende temperatur øger fisks stofomsætning og dermed iltkrav
- Fiskestørrelse. Øget fiskestørrelse reducerer gradvis det basale iltkrav (dvs.
iltforbrug pr. kg fisk)
- Foderniveau. Stigende udfodret energi øger fiskens iltforbrug
- Kuldioxid (CO2). Stigende CO2 -koncentration øger fiskens krav til vandets
iltindhold, som følge af reduktion i blodets iltbærekapacitet. Dvs. fisken oplever
iltmangel selv om vandet tilsyneladende indeholder tilstrækkeligt ilt. For
laksefisk er der anbefalet et minimalt iltniveau på ca. 6 mg/l, når ingen eller kun
lidt CO2 er tilstede, der stiger til mere end 11 mg/l, hvis den opløste CO2 -
koncentration bliver 30 mg/l (Wedemeyer 1996a)
- Ammoniak (NH3). Stigende NH3 -koncentration øger iltkravet som følge af
ammoniaks giftighed. I akutte giftforsøg med unge regnbueørred er der fundet
en stigende NH3 -giftighed (højere dødelighed) med faldende iltniveau i
iltspekteret 2,6-8,6 mg/l (Thurston et al. 1981)
- Andre giftstoffer. Stigende indhold af giftstoffer øger generelt kravet til vandets
iltindhold. Forsøg viser, at lavt iltniveau kan øge stresseffekter af giftstoffer eller
øge risikoen for sygdom (Smart 1981)
_________________________________________________________________
Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt