denne rapport

More documents

Recommendations

Info

71 8.10 Suspenderet stof (SS) SS er et mål for vandets indhold af al partikulær materiale, der kan sis fra i et standardiseret ”kaffefilter”. Partikler kommer naturligt ind med indløbsvandet eller opkoncentreres i recirkulerede anlæg, hvor fækalier og foderrester bidrager til øget uklarhed eller turbiditet af vandet, hvis omfang afhænger af partiklernes antal, størrelse og form (Henze et al. 2000). Vandstrøm hindrer partikler i at aflejre i opdrætsbassiner, men høje bestandstætheder af fisk kan, som følge af fiskenes svømmeaktivitet, også alene lave en vandstrøm, der øger SS-transport ud af bassinet (Ellis et al. 2002). Skadevirkning Negative effekter af SS afhænger meget af dets oprindelse, partikelstørrelse og koncentration (Colt og Orwicz 1991). Et højt indhold af SS kan forårsage gælleproblemer ved fysisk at genere og dække fiskens gæller og således vanskeliggøre iltoptagelsen. Kronisk udsættelse for høje SS-niveauer kan endvidere medføre bakteriel gællesyge (Pennell og McLean 1996; Klontz 1993). Tolerancer Tabellen viser anbefalinger fra litteratur, der opsamler resultater om grænseværdier for suspenderet stof. SS (mg/l) Optimal Maks. Bemærkning Kilde Generelt 15 Colt og Orwicz 1991 Laksefisk
72 (Wedemeyer 1996a). I tilfælde af at der kommer H2S ind via grundvand eller bundvand kan beluftning fjerne H2S ved oxidation og afgasning. Vandhastigheder på >3 cm/sek. i opdrætsanlægget hjælper desuden til at reducere mængden af organisk materiale, der ellers vil ophobes ved bunden (Wedemeyer 1996a). I det temperatur- og pH-område, der er af relevans i fiskeopdræt, opløses H2S i en ligevægtsblanding af H2S, HS - og H + , hvis andele er bestemt af temperatur og pH: H2S → HS - + H + Som med ammoniak er den ikke-ioniserede form, H2S, meget giftigere end dets opløste form, HS- ion. Andelen af giftig H2S stiger med køligere og mere surt vand. Tilsvarende værdier i havvand vil være ca. 15% lavere. Selv om langt hovedparten af total H2S omdannes til mindre giftig HS - ved pH 7 og derover, vil en forebyggende effekt ved pH -regulering være lille, medmindre mængden af H2S er meget lav (Wedemeyer 1996a). Skadevirkning H2S optages let i blodet, hvor det blokerer cellerne i at udnytte ilten ude i vævene, hvorfor symptomer for iltmangel ses. En akut forgiftning forårsager dødelighed i løbet af få minutter. Giftigheden af H2S stiger med faldende opløst iltindhold, men selv iltmættet vand kan ikke forhindre dødelighed (Wedemeyer 1996a). Tolerancer Tabellen viser anbefalinger fra litteratur, der opsamler resultater fra forsøg og udokumenterede erfaringer om grænseværdier for svovlbrinte. H2S (mg/l) Optimal Maks. Bemærkning Kilde Fisk generelt 0,003 Kold-/varmtv. fisk Wedemeyer 1996a Fisk generelt 0,002 Iflg. EPA 1986 Wedemeyer 1996a Laksefisk 0,5 mg/l er H2S akut dødelig for de fleste voksne fisk uanset art. Æg og yngel er hos de fleste arter mest følsomme (Wedemeyer 1996a). _________________________________________________________________ Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt -
Page 1 and 2:
Undersøgelse af fiskevelfærd, -kv
Page 3 and 4:
Fase 1 og 2 Biolog Flemming Larsen
Page 5 and 6:
4 Side 8. Vandmiljøkvalitet 50 8.1
Page 7 and 8:
6 1. Introduktion Et typisk mål i
Page 9 and 10:
8 Selv om det ikke vurderes, at fis
Page 11 and 12:
10 Sygdom og dødelighed bliver reg
Page 13 and 14:
12 2. Modstandsfase. Fysiologiske r
Page 15 and 16:
14 vandudskillelse som følge af ø
Page 17 and 18:
16 Forstyrrelse eller håndtering a
Page 19 and 20:
18 Anbefalinger ved smoltproduktion
Page 21 and 22: 20 4. Produktionsrelateret stress H
Page 23 and 24: 22 Resultater af stressfysiologiske
Page 25 and 26: 24 stofskiftet (Wedemeyer 1996a og
Page 27 and 28: 26 CO2 -koncentration fra 30 til 5
Page 29 and 30: mellem lysforholdene. Dog påvirked
Page 31 and 32: 30 vrikkende kropsbevægelser (Elli
Page 33 and 34: 5.2 Effekter af aggressiv adfærd R
Page 35 and 36: Vandstrøm I fiskestimer, som danne
Page 37 and 38: 36 6. Fodring og miljø Undersøgel
Page 39 and 40: 38 udfodring resulterer i en mere j
Page 41 and 42: 40 6.2 Ål Litteraturen omkring udf
Page 43 and 44: 42 Vandudskiftningsraten og udfodri
Page 45 and 46: Andre anbefalinger fundet i littera
Page 47 and 48: 46 Dødelighed Af de 23 undersøgel
Page 49 and 50: 48 1992). Dette støttes endvidere
Page 51 and 52: 50 8. Vandmiljøkvalitet Vandet ska
Page 53 and 54: 52 ved stigning i frekvensen af gæ
Page 55 and 56: 54 Tolerancer Iltbehovet hos fostre
Page 57 and 58: 56 Der er udviklet forskelligt afga
Page 59 and 60: 58 8.2 Temperatur Det temperaturint
Page 61 and 62: Der er dog fundet afvigelser fra ov
Page 63 and 64: 62 Fisk er til en vis grad i stand
Page 65 and 66: 64 Akut Kraftig forsuring af blodet
Page 67 and 68: Tolerancer Se tabel under ”Alkali
Page 69 and 70: 68 For anadrome laksefisk i raceway
Page 71: 70 Hos ål er der i et 96 timers LC
Page 75 and 76: Tolerancer Tabellen viser anbefalin
Page 77 and 78: 76 9. Sygdomme 9.1 Stressrelaterede
Page 79 and 80: 78 9.2 Produktionsrelaterede sygdom
Page 81 and 82: 80 bevidstløse. Men den forudsætt
Page 83 and 84: 82 11. Kvalitet af opdrætsfisk 11.
Page 85 and 86: 84 Længere perioder uden foder kan
Page 87 and 88: 86 filetudbytte efter saltnings- og
Page 89 and 90: 88 Selv når tætheden er relativ h
Page 91 and 92: 90 Det europæiske forbund, FEAP (F
Page 93 and 94: 92 13. Opsamling / Diskussion og fi
Page 95 and 96: opdrætsprocedurer under sortering,
Page 97 and 98: 96 transporten forårsager stress a
Page 99 and 100: appetit, højere sygdomsfrekvens og
Page 101 and 102: 100 tæthedsforsøg, hvor forringet
Page 103 and 104: 102 I Debio skal vandet have så la
Page 105 and 106: værdier mellem >30 og 39°C er ans
Page 107 and 108: 106 I Soil må vandets indhold af a
Page 109 and 110: 108 13.6 Sygdomme og fiskesundhed M
Page 111 and 112: 110 I Debio skal al håndtering i f
Page 113 and 114: Produktionstal angives oftest på f
Page 115 and 116: Registrering Dato Fiskeopdrætsanl
Page 117 and 118: 116 et redskab der skal tilgodese f
Page 119 and 120: 118 15. Konklusion og fremtid 15.1
Page 121 and 122: Neurologiske og funktionelle unders
Page 123 and 124:
122 Baker, R.T.M. (1997). The effec
Page 125 and 126:
Colt, J.; Orwicz, K.; Bouck, G. (19
Page 127 and 128:
Hansen, M.M. (2003). Kan fisk føle
Page 129 and 130:
128 Lambooij, E; Van De vis, JW; Kl
Page 131 and 132:
130 Mortensen H. (1989). Sammenlign
Page 133 and 134:
132 Rasmussen, R.S. og Korsgaard, B
Page 135 and 136:
Soil Association. Standards for aqu
Page 137 and 138:
Bilag. Projektets fase 2 - Praktisk
Page 139 and 140:
138 Den daglige fodermængde blev h
Page 141 and 142:
140 Velfærdsmetode En velfærdsmet
Page 143 and 144:
Forsøg 1 Vægt Tæthed Dag 0 g. kg
Page 146 and 147:
Forsøg 1 Vægt SD vægt Længde Ko
Page 149 and 150:
Procent (%) Procent (%) Procent (%)
Page 151 and 152:
Konklusion - Fase 2. ______________
show all

denne rapport

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?