denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

Konklusion – Fase 2.

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

150

Vækst og overlevelse

Ved intensiv fodring har relativ høj tæthed op til 75 og 92 kg/m 3 for hhv. små og store voksne

regnbueørreder ingen signifikant effekt på hverken tilvækst, foderkvotient eller overlevelse. Ved

tætheder op til ca. 120 kg/m 3 blev foderkvotienten dog signifikant forringet og således også den

relative daglig tilvækst. Tilvæksten kunne dog omtrent opretholdes ved 3 daglige udfodringer

sammenlignet med kun én gang om dagen. Én daglig udfodring syntes tilstrækkelig ved tætheder op

til 45 kg/m 3 , men for lidt ved tæthed på ca. 120 kg/m 3 . For at reducere risikoen for dårligere

vandkvalitet og forurening af recipient ved høje ørredtætheder anbefales den daglige fodermængde

derfor spredt over flere daglige udfodringer.

De målte fisketætheder og fodringshyppigheder havde ingen betydning for overlevelsen.

Metodeudvikling

Med meget simpelt udstyr er det let at foretage vejning, længdemåling og vurdering af finnetilstand

hos bedøvede regnbueørreder, og proceduren tager ca. 1 minut pr. fisk at gennemføre. Metoden

indeholder både objektive og subjektive mål, hvor fiskens ernæringsstatus og finnetilstand giver

mulighed for at vurdere fiskens trivsel.

Af alle finner var ryg- og brystfinnen mest udsatte for erosion og/eller bidskader. Hale-, bug og

gatfinne var kun udsat i mindre grad, mens fedtfinnen stort set var upåvirket. Ved intensiv fodring

over 6 uger havde dog hverken tæthed eller udfodringsfrekvens nogen særlig stor effekt på fiskenes

gennemsnitlige finnetilstand. Signifikante forskelle sås kun mellem få grupper, hvilke dog i en

samlet vurdering favoriserede hverken relativ lav (ca. 40 kg/m 3 ) eller høj (75-124 kg/m 3 ) tæthed.

Fiskenes vækstvariation (målt som standardafvigelse) og konditionsfaktor blev ikke påvirket i

nævneværdig grad. Bideskader, som følge af aggressiv adfærd, ville erfaringsmæssigt afsløres i

løbet af få dage, hvorimod finneerosion forårsaget af slid mod artsfæller og fisketankenes

bund/sider kan være en længerevarende proces (se kap. 5 og 7). At voksne ørreder i forskellig grad

udsættes for finneerosion var mest tydelig i udgangsmaterialet fra Danish Aquacultures

produktionsanlæg, idet finneerosionen var større hos ”Store” fisk inden forsøgsstart sammenlignet

med ”Små”. Dette kan være en indikation af at tilvænning og variation i tidligere oplevet

bestandstæthed og udfodringsstrategi kan have betydning for fiskenes reaktion under

forsøgsforhold. Forsøgsfisk blev hentet fra i forvejen relativ intensiv fodrede fisk ved høje tætheder

(>100 kg/m 3 ).

Ryg-, hale-, gat- og fedtfinne er vanskeligere at vurdere i et 1-4 karaktersystem idet kun bidskader

er tydelige på disse flade finner, der bibeholder en relativ skarp kant næsten uanset omfanget af

erosion. Graden af finneerosion er således ikke let at vurdere her, da det ikke vides, hvor meget af

finnen der er tilbage. Til vurdering af rygfinnen anbefales 1-4 finnekarakteren suppleret med

beregning af rygfinneindeks (DFI). Fordelen ved et rygfinneindeks (DFI) er dets objektivitet.

Desuden kan indekset afsløre tidligere finneskader, der er helet, som er vanskelig at vurdere i et 1-4

karaktersystem. Ulempen ved indekset er dets naturlige reduktion med fiskens normale vækst

således, at kun fisk af omtrent samme størrelse bør sammenlignes, på linie med vækstrate og

foderkvotient.

More magazines by this user
Similar magazines