denne rapport

Konklusion – Fase 2.
_________________________________________________________________
Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt
150
Vækst og overlevelse
Ved intensiv fodring har relativ høj tæthed op til 75 og 92 kg/m 3 for hhv. små og store voksne
regnbueørreder ingen signifikant effekt på hverken tilvækst, foderkvotient eller overlevelse. Ved
tætheder op til ca. 120 kg/m 3 blev foderkvotienten dog signifikant forringet og således også den
relative daglig tilvækst. Tilvæksten kunne dog omtrent opretholdes ved 3 daglige udfodringer
sammenlignet med kun én gang om dagen. Én daglig udfodring syntes tilstrækkelig ved tætheder op
til 45 kg/m 3 , men for lidt ved tæthed på ca. 120 kg/m 3 . For at reducere risikoen for dårligere
vandkvalitet og forurening af recipient ved høje ørredtætheder anbefales den daglige fodermængde
derfor spredt over flere daglige udfodringer.
De målte fisketætheder og fodringshyppigheder havde ingen betydning for overlevelsen.
Metodeudvikling
Med meget simpelt udstyr er det let at foretage vejning, længdemåling og vurdering af finnetilstand
hos bedøvede regnbueørreder, og proceduren tager ca. 1 minut pr. fisk at gennemføre. Metoden
indeholder både objektive og subjektive mål, hvor fiskens ernæringsstatus og finnetilstand giver
mulighed for at vurdere fiskens trivsel.
Af alle finner var ryg- og brystfinnen mest udsatte for erosion og/eller bidskader. Hale-, bug og
gatfinne var kun udsat i mindre grad, mens fedtfinnen stort set var upåvirket. Ved intensiv fodring
over 6 uger havde dog hverken tæthed eller udfodringsfrekvens nogen særlig stor effekt på fiskenes
gennemsnitlige finnetilstand. Signifikante forskelle sås kun mellem få grupper, hvilke dog i en
samlet vurdering favoriserede hverken relativ lav (ca. 40 kg/m 3 ) eller høj (75-124 kg/m 3 ) tæthed.
Fiskenes vækstvariation (målt som standardafvigelse) og konditionsfaktor blev ikke påvirket i
nævneværdig grad. Bideskader, som følge af aggressiv adfærd, ville erfaringsmæssigt afsløres i
løbet af få dage, hvorimod finneerosion forårsaget af slid mod artsfæller og fisketankenes
bund/sider kan være en længerevarende proces (se kap. 5 og 7). At voksne ørreder i forskellig grad
udsættes for finneerosion var mest tydelig i udgangsmaterialet fra Danish Aquacultures
produktionsanlæg, idet finneerosionen var større hos ”Store” fisk inden forsøgsstart sammenlignet
med ”Små”. Dette kan være en indikation af at tilvænning og variation i tidligere oplevet
bestandstæthed og udfodringsstrategi kan have betydning for fiskenes reaktion under
forsøgsforhold. Forsøgsfisk blev hentet fra i forvejen relativ intensiv fodrede fisk ved høje tætheder
(>100 kg/m 3 ).
Ryg-, hale-, gat- og fedtfinne er vanskeligere at vurdere i et 1-4 karaktersystem idet kun bidskader
er tydelige på disse flade finner, der bibeholder en relativ skarp kant næsten uanset omfanget af
erosion. Graden af finneerosion er således ikke let at vurdere her, da det ikke vides, hvor meget af
finnen der er tilbage. Til vurdering af rygfinnen anbefales 1-4 finnekarakteren suppleret med
beregning af rygfinneindeks (DFI). Fordelen ved et rygfinneindeks (DFI) er dets objektivitet.
Desuden kan indekset afsløre tidligere finneskader, der er helet, som er vanskelig at vurdere i et 1-4
karaktersystem. Ulempen ved indekset er dets naturlige reduktion med fiskens normale vækst
således, at kun fisk af omtrent samme størrelse bør sammenlignes, på linie med vækstrate og
foderkvotient.