denne rapport

More documents

Recommendations

Info

39 størrelsesforskelle. Dette er specielt tilfældet hos fisk som fodres til mætning over kort tid, hvilket resulterer i ”falsk” mætning (Pennell og McLean 1996). Fodring bør undgås om natten, når foderet er vanskeligt at lokalisere (sanse) og risikoen for foderspild dermed højere. Ligeledes har især vandets iltforhold betydning for foderoptimeringen. Fiskens aktivitet ved fodring, fordøjelse og foderomsætning får iltforbruget til at stige markant. For laksefisk kan der normalt forventes en stigning i iltforbruget på 40-50% eller mere i flere timer efter hver fodring (Wedemeyer 1996a), afhængig af den udfodrede energimængde. Hovedparten af daglige og sæsonmæssige fodringer bør derfor ikke placeres i perioder med lave iltniveauer i vandet (Novotny og Pennell 1996). Bestandstæthed: Hos opdrættede regnbueørred påvirkes selvfodringsaktiviteten mere af bestandstæthed og konkurrence om foder end af foderets energiindhold. Fodringsaktiviteten, målt som den samlede foderudløsning, topper ved tætheder mellem 24 og 36 kg/m 3 , hvor både lavere og højere tætheder reducerer aktiviteten. De højst rangerende fisks evne til at kontrollere en foderautomat reduceres dog ved høje tætheder. I en undersøgelse faldt andelen af den totale bideaktivitet på foderudløseren fra 66 til 15% hos de mest dominerende regnbueørreder efter flytning fra laveste til den højeste bestandstæthed, hhv. ca. 2 og 64 kg/m 3 (Alanärä og Brännäs 1996). Faste Det er ikke ualmindeligt for laks og ørred i naturen, at leve i længere perioder uden føde. Et eksempel er i løbet af vinteren, hvor temperaturen er lav. Et andet eksempel er under opgang til ferskvand inden gydning, hvor voksne laksefisk tilpasser sig fødemangelen i <strong>denne</strong> periode. Under opdræt fodres fiskene normalt ikke i én eller flere dage op til en sortering, flytning af fisk eller inden slagtning. Dette gøres primært for at reducere energiomkostninger og dermed iltkrav i forbindelse med foderomsætning og for at minimere udskillelsen af affaldsstoffer i transportvandet. Fysiologiske effekter af fastende fisk ses først efter længere tid. Det er vist, at det basale stofskifte begynder at falde hos regnbueørred efter 48 timers faste og efter ca. 60 timer er iltoptagelsen faldet med ca. 25% (Wedemeyer 1996a og 1997), men disse perioder vil dog afhænge meget af temperatur og fiskestørrelse. Ophør af fodring af regelmæssigt fodrede regnbueørreder menes dog at have negative effekter for velfærden (FAWC 1996), og det vides, at sultne fisk er tilbøjelig til at være mere aggressive modsat fodrede fisk, som har markant færre finneskader (Pennell og McLean 1996). Det er bl.a. vist ved målinger af graden af finneerosion (Winfree et al. 1998). Dog forbedres finnetilstanden betydeligt igen hos laksefisk ved længerevarende faste (Pennell og McLean 1996). _________________________________________________________________ Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt
40 6.2 Ål Litteraturen omkring udfodring af ål af opdrætsrelevans er meget sparsom. Glasål og unge ål under 10-15 g benytter i højere grad lugtesansen frem for synet til lokalisering af foder, hvorimod det omvendte er gældende for større ål, hvor synet er det dominerende sanseorgan. Den øvre grænse for pillestørrelse for effektiv fodring er bestemt af hhv. mundbredde, foderpillens fysisk natur og sult, den nedre grænse af mulighed for lokalisering. Optimal granulat- og pillestørrelse vurderes at være ca. 0,4- 0,6 af mundens bredde (Knights 1983), som hos øvrige rovfisk (Pennell og McLean 1996). Undersøgelse af Wickins (1983) viste, at øget fodringshyppighed eller spredning af foder i bassinet kunne hjælpe underordnede ål til en højere foderindtagelse (citeret i Knights 1985). _________________________________________________________________ Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt
Page 1 and 2: Undersøgelse af fiskevelfærd, -kv
Page 3 and 4: Fase 1 og 2 Biolog Flemming Larsen
Page 5 and 6: 4 Side 8. Vandmiljøkvalitet 50 8.1
Page 7 and 8: 6 1. Introduktion Et typisk mål i
Page 9 and 10: 8 Selv om det ikke vurderes, at fis
Page 11 and 12: 10 Sygdom og dødelighed bliver reg
Page 13 and 14: 12 2. Modstandsfase. Fysiologiske r
Page 15 and 16: 14 vandudskillelse som følge af ø
Page 17 and 18: 16 Forstyrrelse eller håndtering a
Page 19 and 20: 18 Anbefalinger ved smoltproduktion
Page 21 and 22: 20 4. Produktionsrelateret stress H
Page 23 and 24: 22 Resultater af stressfysiologiske
Page 25 and 26: 24 stofskiftet (Wedemeyer 1996a og
Page 27 and 28: 26 CO2 -koncentration fra 30 til 5
Page 29 and 30: mellem lysforholdene. Dog påvirked
Page 31 and 32: 30 vrikkende kropsbevægelser (Elli
Page 33 and 34: 5.2 Effekter af aggressiv adfærd R
Page 35 and 36: Vandstrøm I fiskestimer, som danne
Page 37 and 38: 36 6. Fodring og miljø Undersøgel
Page 39: 38 udfodring resulterer i en mere j
Page 43 and 44: 42 Vandudskiftningsraten og udfodri
Page 45 and 46: Andre anbefalinger fundet i littera
Page 47 and 48: 46 Dødelighed Af de 23 undersøgel
Page 49 and 50: 48 1992). Dette støttes endvidere
Page 51 and 52: 50 8. Vandmiljøkvalitet Vandet ska
Page 53 and 54: 52 ved stigning i frekvensen af gæ
Page 55 and 56: 54 Tolerancer Iltbehovet hos fostre
Page 57 and 58: 56 Der er udviklet forskelligt afga
Page 59 and 60: 58 8.2 Temperatur Det temperaturint
Page 61 and 62: Der er dog fundet afvigelser fra ov
Page 63 and 64: 62 Fisk er til en vis grad i stand
Page 65 and 66: 64 Akut Kraftig forsuring af blodet
Page 67 and 68: Tolerancer Se tabel under ”Alkali
Page 69 and 70: 68 For anadrome laksefisk i raceway
Page 71 and 72: 70 Hos ål er der i et 96 timers LC
Page 73 and 74: 72 (Wedemeyer 1996a). I tilfælde a
Page 75 and 76: Tolerancer Tabellen viser anbefalin
Page 77 and 78: 76 9. Sygdomme 9.1 Stressrelaterede
Page 79 and 80: 78 9.2 Produktionsrelaterede sygdom
Page 81 and 82: 80 bevidstløse. Men den forudsætt
Page 83 and 84: 82 11. Kvalitet af opdrætsfisk 11.
Page 85 and 86: 84 Længere perioder uden foder kan
Page 87 and 88: 86 filetudbytte efter saltnings- og
Page 89 and 90: 88 Selv når tætheden er relativ h
Page 91 and 92:
90 Det europæiske forbund, FEAP (F
Page 93 and 94:
92 13. Opsamling / Diskussion og fi
Page 95 and 96:
opdrætsprocedurer under sortering,
Page 97 and 98:
96 transporten forårsager stress a
Page 99 and 100:
appetit, højere sygdomsfrekvens og
Page 101 and 102:
100 tæthedsforsøg, hvor forringet
Page 103 and 104:
102 I Debio skal vandet have så la
Page 105 and 106:
værdier mellem >30 og 39°C er ans
Page 107 and 108:
106 I Soil må vandets indhold af a
Page 109 and 110:
108 13.6 Sygdomme og fiskesundhed M
Page 111 and 112:
110 I Debio skal al håndtering i f
Page 113 and 114:
Produktionstal angives oftest på f
Page 115 and 116:
Registrering Dato Fiskeopdrætsanl
Page 117 and 118:
116 et redskab der skal tilgodese f
Page 119 and 120:
118 15. Konklusion og fremtid 15.1
Page 121 and 122:
Neurologiske og funktionelle unders
Page 123 and 124:
122 Baker, R.T.M. (1997). The effec
Page 125 and 126:
Colt, J.; Orwicz, K.; Bouck, G. (19
Page 127 and 128:
Hansen, M.M. (2003). Kan fisk føle
Page 129 and 130:
128 Lambooij, E; Van De vis, JW; Kl
Page 131 and 132:
130 Mortensen H. (1989). Sammenlign
Page 133 and 134:
132 Rasmussen, R.S. og Korsgaard, B
Page 135 and 136:
Soil Association. Standards for aqu
Page 137 and 138:
Bilag. Projektets fase 2 - Praktisk
Page 139 and 140:
138 Den daglige fodermængde blev h
Page 141 and 142:
140 Velfærdsmetode En velfærdsmet
Page 143 and 144:
Forsøg 1 Vægt Tæthed Dag 0 g. kg
Page 146 and 147:
Forsøg 1 Vægt SD vægt Længde Ko
Page 149 and 150:
Procent (%) Procent (%) Procent (%)
Page 151 and 152:
Konklusion - Fase 2. ______________
show all

denne rapport

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?