Udbudsloven Vejledning om udbudsreglerne
Udbudsloven%20%20vejledning%20om%20udbudsreglerne
Udbudsloven%20%20vejledning%20om%20udbudsreglerne
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
SIDE 119 JANUAR 2016<br />
Pris, leveringstid og leverandørens tilkaldetid ved reparationer kan leverandøren derimod<br />
ændre på uden at ændre ved produktet. Samtidig er det elementer, s<strong>om</strong> er målbare, og s<strong>om</strong><br />
kan evalueres aut<strong>om</strong>atisk. Disse elementer sættes på auktion.<br />
Før auktionen er situationen følgende:<br />
» Tilbudsgiver B er billigst.<br />
» Tilbudsgiver C er dyrere, men har samme leveringstid og tilkaldetid.<br />
» Tilbudsgiver E er både dyrere og har langs<strong>om</strong>mere leveringstid og tilkaldetid.<br />
» Tilbudsgiverne A’s og D’s tilbud er væsentligt dårligere end de øvrige tilbud på alle punkter.<br />
Auktionen er aftalt til at foregå i tre budrunder.<br />
» Første budrunde: C sænker sin pris. Hermed ligger C i spidsen efterfulgt af B og E.<br />
» Anden budrunde: E sænker sin pris og tilbyder en hurtigere tilkaldetid ved reparationer. B<br />
sænker sin pris. Det betyder, at B igen ligger på førstepladsen, mens E rykker op foran C.<br />
» Tredje budrunde: E forbedrer sin leveringstid. Hverken B eller C ændrer deres bud. Da leveringstid<br />
vægter 30 pct. i vurderingen, sker der en markant forbedring af E’s tilbud. Hermed<br />
bliver E den endelige vinder af kontrakten.<br />
I eksemplet fik ordregiver et bedre tilbud i kraft af auktionen. Fordelen for tilbudsgiverne var, at<br />
de fik lejlighed til at optimere deres tilbud. Når det er sagt, kan det naturligvis ikke udelukkes, at<br />
en tilbudsgiver i første <strong>om</strong>gang undlader at afgive det bedst mulige tilbud, fordi der senere bliver<br />
en mulighed for at forbedre tilbuddet. Det kan derfor ikke konkluderes, at en auktion i alle<br />
tilfælde vil føre til et bedre resultat end almindelig tilbudsgivning.<br />
6.5 Elektroniske kataloger 190<br />
Et elektronisk katalog defineres s<strong>om</strong> et format til fremlæggelse og systematisering af oplysninger<br />
på en måde, der er fælles for alle deltagende tilbudsgivere, og s<strong>om</strong> er egnet til elektronisk<br />
behandling. S<strong>om</strong> eksempel herpå kan nævnes tilbud, s<strong>om</strong> fremlægges i form af et regneark.<br />
191 I praksis vil elektroniske kataloger typisk være velegnede, når der er behov for en systematisering<br />
af mange varelinjer eller priser, og elektroniske kataloger er særligt relevante<br />
ved fx varekøb, s<strong>om</strong> består af et bredt sortiment og dermed mange varelinjer.<br />
Anvendelsen af elektroniske kataloger er en del af den overordnede målsætning <strong>om</strong> at fremme<br />
elektronisk udbud med henblik på at nedsætte transaktions<strong>om</strong>kostningerne, der er forbundet<br />
med gennemførelse af udbud.<br />
__________________<br />
190<br />
Jf. udbudslovens §§ 116-118.<br />
191<br />
Jf. udbudslovens § 24, nr. 9.