Udbudsloven Vejledning om udbudsreglerne

SIDE 149 JANUAR 2016
Ordregiver kan anvende mærkekrav, hvis: 242
1. Mærkekravet kun vedrører krav, der er forbundet med kontraktens genstand og er egnede
til at definere egenskaberne ved denne, 243
2. Mærkekravene er fastsat på grundlag af objektivt verificerbare og ikkediskriminerende
kriterier, 244
3. Mærkerne er udviklet på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure, hvor alle relevante
interessenter kan deltage, 245
4. Mærkerne er tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere 246 , og
5. Mærkekravene er fastsat af en uafhængig tredjepart, som den økonomiske aktør, der ansøger
om mærket, ikke udøver afgørende indflydelse på. 247
De mærker, der er omfattet af standarden DS/EN ISO 14024:2000 Miljøledelse – Miljømærkning
– Type I-miljømærkning – Principper og procedurer opfylder udbudslovens mærkekrav
punkt 2-5 ovenfor. Det nordiske miljømærke Svanemærket og EU-Blomsten er begge miljømærker,
der lever op til disse ovenstående betingelser i punkt 2-5.
Anvendelsen af mærker som dokumentation vil afhænge af de krav, som mærkerne skal anvendes
som dokumentation for, idet mærkekravene skal vedrøre krav, der er forbundet med
kontraktens genstand og være egnede til at definere egenskaberne ved denne, jf. betingelsernes
punkt 1 ovenfor. Det vil derfor afhænge af, om man ønsker at anvende mærker som dokumentation
for tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller vilkårene for kontraktens
udførelse. Dvs. at ønsker man fx at kræve, at en anskaffelse er forsynet med det nordiske
miljømærke Svanemærket eller EU-Blomsten, skal mærkekravene i disse mærker være forbundet
med kontraktens genstand og være egnede til at definere egenskaberne ved kontraktens
genstand.
Hvis ordregiver ikke kræver eller ikke kan kræve, at en anskaffelse opfylder alle mærkekrav,
der er knyttet til et specifikt mærke, skal der henvises til de relevante mærkekrav, som skal
opfyldes eller ikke opfyldes.
Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis kravene i et givent mærke (mærke X) kun for en del
af kravenes tilfælde er forbundet med kontraktens genstand og egnede til at definere egenskaber
ved kontraktens genstand. I et sådant tilfælde kan ordregiver ikke nøjes med at henvise
til mærke X som dokumentation. Ordregiver kan i stedet vælge at henvise specifikt til bestemte
mærkekrav i et mærke, der skal opfyldes (positiv afgrænsning), eller til hvilke mærke-
__________________
242
Jf. udbudslovens § 46, stk. 1, nr. 1-5. Det skal bemærkes, at der er tale om fem kumulative betingelser, som skal være opfyldt,
før et mærkekrav kan anvendes.
243
Eksempelvis kan et mærkekrav angå en vares emballage.
244
Dette indebærer bl.a., at der kun kan stilles krav om et mærke, hvis økonomiske aktører, der opfylder mærkekravene, har
adgang til at opnå det pågældende mærke. Der kan derfor ikke stilles krav om mærker, der kun kan tildeles medlemmer af en
bestemt brancheorganisation.
245
Relevante interessenter omfatter statslige institutioner, forbrugere og ikkestatslige institutioner.
246
Det skal altså være muligt for en økonomisk aktør at gøre sig bekendt med de specifikke oplysninger om et bestemt mærke.
Dette krav vil være opfyldt, hvis oplysningerne er tilgængelige via internettet, eller hvis de bliver stillet til rådighed efter anmodning
herom.
247
Ved tredjemand forstås offentlige såvel som private organer, herunder virksomheder og andre ikkestatslige organisationer.