Udbudsloven Vejledning om udbudsreglerne

SIDE 222
KAPITEL 10 EVALUERING OG TILDELING
ligge fast, således at der kun anvendes intervaller på de øvrige underkriterier. Den samlede
vægtning skal altid give 100 pct.
Der knytter sig to vigtige betingelser til anvendelsen af vægtning i intervaller.
For det første skal det angivne interval være passende. Det betyder, at det vil være i strid med
gennemsigtighedsprincippet, hvis intervallet er så stort, at det reelt ikke viser, hvilken betydning
underkriteriet har i tilbudsevalueringen. Når ordregiveren skal fastsætte intervallet, skal
ordregiveren vurdere, hvad der i forhold til det konkrete udbud vil være et passende interval.
I en konkret sag, hvor der var fire underkriterier, har Klagenævnet for Udbud udtalt, at et
interval på +/- 5 pct. var passende. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at
et passende interval som tommelfingerregel vil være et interval på +/- 5 pct. Det vil dog altid
bero på en konkret vurdering af, hvad der ved et konkret udbud vil være et passende interval.
Ved denne vurdering kan bl.a. karakteren af den udbudte anskaffelse og antallet af underkriterier
indgå. Det kan fx ikke udelukkes, at et passende interval er mindre end +/- 5 pct., hvis
ordregiver fx vælger at anvende mange underkriterier og anvende en vægtning i intervaller
ved alle underkriterierne.
Endvidere kan det ikke udelukkes, at vægtning i intervaller skal fastsættes således, at underkriterierne
ikke kan skifte plads. Det kan være relevant i følgende situation, hvor ordregiveren
har fastsat tre underkriterier: 1) pris 40-50 pct., 2) funktionalitet 20-30 pct. og 3) kvalitet 25-
35 pct. I denne situation kan den endelige vægtning fastsættes på en sådan måde, at underkriteriet
funktionalitet vægter højere end underkriteriet kvalitet, men den endelige vægtning kan
også fastsættes således, at underkriteriet kvalitet vægter højere.
Udbudsloven tager ikke eksplicit stilling til problemstillingen, men det fremgår af lovbemærkningerne,
at intervallet skal fastsættes, således at tilbudsgiverne på forhånd kan identificere
vægtningen af underkriterierne.
Klagenævnet for Udbud er før udbudslovens vedtagelse kommet til to forskellige resultater i
spørgsmålet. Flertallet i Klagenævnet for Udbud udtalte i den seneste kendelse, at det ikke var
et krav, at en af ordregiveren på forhånd indikeret rækkefølge skulle være bindende.
Hvis ordregiveren ønsker at undgå tvivl, kan intervallerne med fordel fastsættes, så underkriterierne
ikke kan skifte plads.
For det andet skal ordregiveren fastlægge den endelige vægtning af underkriterierne forud for
tilbudsevalueringen. Tilbudsevalueringen anses for iværksat, når ordregiveren påbegynder
sin vurdering af tilbuddene med henblik på at identificere det økonomisk mest fordelagtige
tilbud.
Det følger af gennemsigtighedsprincippet, at tilbudsgivere skal have mulighed for at kontrollere,
om tilbudsevalueringen er foretaget i overensstemmelse med udbudsloven og udbudsmaterialet.
Ordregiver skal derfor kunne dokumentere, at den præcise vægtning er endeligt fastsat,
inden tilbudsevalueringen påbegyndes. Denne dokumentation kan fx have form af et beslutningsnotat,
der journaliseres forud for tilbudsevalueringen, en systemlog fra et e-
udbudssystem m.v.
Såfremt ordregiver ønsker at undgå enhver tvivl om, at den specifikke vægtning er fastlagt
forud for evalueringen, kan ordregiveren fx vælge at offentliggøre den valgte, specifikke vægtning
på samme sted, som udbudsmaterialet blev offentliggjort, på tidspunktet for tilbudsfristens
udløb. Denne fremgangsmåde kan endvidere mindske tilbudsgivernes behov for at søge
aktindsigt.