i teori og praksis? - Forskning - IVA

om brugerinddragelse både i selektion og formidlingsform.
Dog peger Honneth på en central problemstilling vedrørende denne brugerinddragelse.
Det gør han bl.a. i sin formulering af den kritiske teoris
opgave, som er at identificere de normkonflikter, som knytter sig til
den sociale klassestruktur, og som skjuler sig bag ved den senkapitalistiske
integrationsfacade. 16 Han argumenterer altså for, hvordan
sociale uligheder er reproduceret under senkapitalismens integrationsfacade.
Den formelle lighed dækker over den ulige fordeling af anerkendelse
i samfundet. Det betyder, at den ulige fordeling af f.eks. kulturel
kapital og uddannelse privilegerer nogle borgere og deres værdifællesskaber
frem for andre. Det betyder samtidig, at nogle borgere og deres
værdifællesskaber ikke inddrages. Dette kan opleves som social foragt.
Det er der på sin vis ikke noget nyt i. Anerkendelsesteorien er interessant,
fordi den tager udgangspunkt i en kritik af kommunikationsparadigmet
for fuldstændig at overse den gruppe af borgere, der ikke er i
stand til at forstå og formulere sig indenfor de diskursive rammer, som
samfundet har prioriteret. Der er altså tale om et principielt formuleringsproblem.
I kulturformidlingen betyder dette, at ikke alle har samme
muligheder og formuleringsbetingelser for at indgå i de diskursive rammer
som kulturformidlingen opstiller og indgår i og for dermed kommunikativt
at skabe en meningsfuld proces og fortælling og dermed være
aktive medskabere i den æstetiske proces. Eller sagt med andre ord: det
er ikke alle, der har mulighed for at artikulere deres æstetiske oplevelse.
Oplevelse til viden.
Anerkendelsesteorien radikaliserer kritikken af kommunikationsteorien
yderligere ved at vende opmærksomheden mod de kulturelle koder og
det handlingspotentiale, som ikke er blevet eksplicit formuleret:
Jeg formoder, at Habermas implicit må ignorere
Hele det moralske handlingspotentiale, som ikke
Er blevet formuleret som udarbejdede værdidomme,
Og som alligevel legemliggør sig i et kulturelt
Kodede kollektive protestaktioner eller blot i en
’sædelig misbilligelse’ (Max Weber), der forbliver stum 17
Her skelner Honneth altså mellem de formulerede kulturelle værdidomme
og eksistensen af de kulturelle koder, som vi alle opfatter og
handler ud fra på trods af, at de ikke er formulerede som udarbejdede
103