i teori og praksis? - Forskning - IVA

Museet er derfor nødsaget til at indtænke digitale medier og ekspressive
formidlingsformer i deres udstillinger, indretning og formidlingstiltag, for
at det ikke kun skal være den arketypiske museumsgæst, en kvindelig
folkeskolelærer på 55 år, der hedder Susanne, der skal benytte sig af
deres kulturtilbud fire gange årligt. 3 De er nødt til at synliggøre sig i det
kulturelle landskabs mange tilbud. Som museumsdirektøren på Københavns
Museum, Jette Sandahl selv præciserer;
”…er, om vi museumsfolk i virkeligheden laver udstillinger for
vores kolleger – for at vise, hvor kloge vi selv er.…., men i dag er
viden jo grænseløs, og folk er aktive medspillere i selv at skabe
viden…” 4
Er det en for stor udfordring for et kulturhistorisk museum, at tage fat i
den ekspressive kulturformidling, da museet som udgangspunkt formidler
faglig eller faktuel viden, og da denne viden måske er svære at kombinere
med selvrealiserende oplevelser?
Professor Kirsten Drotner omtaler den velkendte kommunikationsmodel
med afsender(A), budskab (B), modtager (M) i hendes
artikel; FORMIDLINGENS KUNST - Formidlingsformer og børnekultur.
Drotner nævner et ændret fokus i forbindelse med børnekulturformidling,
men jeg mener, at det ændrede fokus også sagtens kan
perspektiveres videre til formidling generelt. Hun argumenterer for, at
denne klassiske model er under forandring, både i forhold til hinanden
imellem og som enkeltstående dele. 5 Museerne udfordres af oplevelsesparker,
Internettet og globale arenaer, som den klassiske afsender.
Budskabet udfordres også på grund af de nye mediers form og brugen af
disse. Man kan som modtager/bruger, selv være tilstede på museet fysisk
eller opleve det hjemmefra, derfor er også dette perspektiv ændret fra det
klassiske. Vi har dermed ikke kun fokus på det dannede og uddannelsesmæssige
i budskabet, men nu også fokus på det oplevelsesorienterede
indhold. En formidlingsform hvor følelserne kommer i spil og hvor man
selv producerer, derfor kan man tale om en patosformidling. 6 Skiftet i
den del går således fra, at man er modtager til at være medskaber igennem
deltagelse i formidlingen, hvilket stemmer godt overens med de
senmoderne tendenser om oplevelse, medindflydelse og deltagelse.
Men hvad er ekspressiv kulturformidling? For at forsøge
at indkredse denne formidlingsform vil jeg benytte en række forskellige
teorier og tekster. Mine egen bud er, at den ekspressive kulturformidling
er, når noget træder ud af en kendt kontekst og ind i en ukendt, en slags
222