i teori og praksis? - Forskning - IVA

skabes en legende tilgang til dekaderne, som især unge ville kunne blive
begejstrede for. Betydningen dannes i sammenspil med materialerne, da
der ingen metatekster om dekaderne findes. Alt formidles gennem den
materielle tilstedeværelse. Leg og læring foregår simultant, hvilket afspejler
og fremmer ekspressivitet.
Udstillingen giver en god indgangsvinkel til de forskellige
årtier, men hvor meget læring om historie, der præcis kan ske, er uvist.
En mere ekspressiv formidling kan fokusere på fællesskabsaspektet, dvs.
unge museumsgæster kunne komme med ældre, f. eks. deres bedsteforældre.
Generationer kan mødes til dialog i stuerne på Tidens Samling.
På denne måde kan de unge aktivt skabe betydning sammen med de
ældre, som har mulighed for at erindre og reflektere. Hvordan dette helt
præcist igangsættes er så spørgsmålet. Men der er stor mulighed også for
en endnu mere kollektiv, dionysisk funderet formidling.
I sin artikel, Expressive Logic: A new Premise in Arts Advocacy 32 ,
karakteriserer Joli Jensen det ekspressive perspektiv som et, der ser
kunst som oplevelse. På museet Tidens Samling bliver selve udstillingen
til en oplevelse. Gennem udklædningstilbuddet og det frie udstillingsrum
byder den desuden på underholdning. Genstandene og deres
æstetiske opstilling omfavner hverdagslivet og deres betydning for os
– de er endda frit tilgængelige og må røres. Hermed kan publikummet på
sanselig vis lære mere om Danmark i det 20. århundrede.
Vi kan altså konstatere, at begreberne tilstedevær og materialet har
stor betydning for den ekspressive kulturformidling. Skabelsen af tilstedevær
muliggør brugen af sanserne og betydningsdannelse på en
kropslig og rumlig måde. Mental udfordring skabes samtidigt. Man kan
se på, hvad der f.eks. lå på bordene i 1910, i 1930 og 1970, og hvad det
afspejler og signalerer. Ved at se på genstandene og sammenligne dem er
læring muligt. Verdenen viser sig for os gennem materialerne.
Et andet aspekt af fokuseringen på det rumlige, tilgængelige
og generelt det ekspressive er, at den typiske distance, som forefindes
på museer, er blevet ophævet. Idet vi kan træde ind i stuerne og frit må
agere og lege med materialerne, forsvinder den gamle dikotomi Us and
Them, som Joli Jensen nævner 33 . For at udvikle et ekspressivt perspektiv,
bliver vi i større eller mindre omfang nødt til at udviske grænserne
mellem kunst og håndværk, kunst og handel – og samtidigt mellem ”os”
og ”dem”. 34 Her mener Jensen, at kulturformidlere i større omfang skal
tage højde for populærkulturen og omfavne en bredere kunst- og kultur-
173