i teori og praksis? - Forskning - IVA

konservativt og kontemplativt museum, som Gombrich taler om, er blevet
sat til side til fordel for en mere oplevelse- og underholdningssorienteret
formidling, fordi det simpelthen har den effekt, at den taler til den brede
skare af befolkningen, som er kulturministeriet målsætning:
”Kulturen skal fremover være for alle. Alle i Danmark skal have
mulighed for at få ejerskab til vores fælles kultur og kulturarv.
Alle i Danmark skal have mulighed for at få adgang til relevante
og vedkommende kulturtilbud. Alle er velkomne. Og alle kan være
med. Der er ikke noget kunst, der er for svært. Og der skal på
ingen måde gås på kompromis med fagligheden.” 3
Men hvordan skal og kan det ske? Til at besvare dette spørgsmål vil jeg
inddrage Joli Jensens (Jensen) tekst Ekspressive Logic: A New Premise
In Arts Advocacy. Men inden jeg kommer til hvordan, vil jeg starte med
hvorfor. Og det giver Anne Marit Waade et bud på i sin p.h.d. – afhandling:
Teater i en teatralisert samtidskunst, i afsnit 5: Hverdagskulturens
nye kompetanser. En af Waades pointer er, at der sker nogle ændringer i
hverdagskulturen, som er med til at påvirke den måde vi som publikum
oplever og fortolker teater på 4 . Selvom Waade pointe omhandler teater,
mener jeg godt, man kan bruge hendes pointe i forhold til alt kultur og
kunst. I afhandlingen henviser hun til Thomas Ziehe, der netop taler om
hverdagskulturens rolle og konsekvenser. Ziehe siger, at hverdagskulturen
i dag har en tilsvarende styrke og betydning, som traditioner tidligere
har haft, og han mener at hverdagskulturen skaber parallelle rum for
individet afprøvning, refleksion og bearbejdning af erfaringer og opdragelse,
og ikke pædagogiske institutioner eller traditioner, som det hidtil
har været. Ziehes pointe er derfor, at de unge bliver dannet gennem
hverdagslivet, uden om pædagogiske og samfundsmæssige institutioner.
Videre siger han, at hverdagskulturen fusionere med medie og populærkulturen,
og at denne kulturelle mangfoldighed, relativisme og detraditionalisering
har medført at kulturelle hierarkier er brudt. Det betyder at
højkultur ikke længere entydigt repræsentere dannelsesidealet, eller har
nogen særlig betydning 5 . Der er altså sket et brud i den kulturelle hierarki,
de unge bliver dannet under hverdagskulturelle omstændigheder,
og i det hele taget, har hverdagskulturens en stor rolle i forhold til hvorfor
denne ændrede tilgang til kunst og kultur, som, blandt andet, betyder
at skellet mellem høj- og finkultur er blevet mere udvisket.
Tilbage til spørgsmålet hvordan, hvor jeg som sagt vil
inddrage Joli Jensens bud på dette. Jensen undersøger i sin tekst en
158