i teori og praksis? - Forskning - IVA

og historie, som forbindes med de traditionelle fællesskaber (Maffesoli,
1996). Kulturgrupper med specifikt indhold. Det er ikke længere nok
at mødes for at diskutere løst og fast. Individer søger i stedet mod mere
indholdsrige kulturelle interessefællesskaber. Folk med fælles interesser
mødes både virtuelt og face-to-face for at skabe indhold i hverdagen.
Facebook, Wikipedia og World of Warcraft er eksempler på neotribale
kulturfællesskaber i den virtuelle verden. I ”den virkelige verden” er
neotribale fællesskaber også et udbredt fænomen, som både ses i form
af madklubber, studiegrupper og spirituelle kulturfællesskaber. Modsat
de traditionelle kulturfællesskaber, der blandt andet karakteriseres i de
klassiske kulturinstitutioner, er der en helt anden struktur i neotribale
fællesskaber, som er langt friere. Der forventes, at medlemmerne selv
skaber rammerne og indholdet i fællesskabet (Maffesoli, 1996). Den kulturelle
arena er altså en åben plads for kamp og indspil, hvor deltagerne
i lige så høj grad er aktører, som publikum er. På den måde investeres
der hele tiden ny energi fra medlemmer, så kulturfællesskabet konstant
skabes ud fra nogle nye rammer (Waade, 2002). Samtidig er flygtigheden
central, da individet let kan bevæge sig videre til et nyt kulturfællesskab
den dag, hvor denne ikke føler, at han eller hun besidder samme kulturelle
interessefællesskab som de andre i gruppen. Det neotribale kulturfællesskab
kan på den måde ofte ses i relation til individets personlige
projekt. I dagens samfund er der en stigende tendens til, at identitet skabes
i kraft af ens kultur- og fritidsinteresser, hvilket ofte sker i relationen
til andre. Neotribale fællesskaber er centrale i denne sammenhæng, da
folk, bevidst eller ubevidst, benytter forskellige fællesskaber som led i
deres identitetsdannelse (Maffesoli, 1996).
Identitetsdannelse gennem kulturen
Ordet identitetsdannelse er vigtigt i denne sammenhæng, da det er ud
fra dette, at individet udvælger sine kulturelle interesser. Tvprogrammer
som X-Factor og Paradise Hotel kan være en vigtig del af en 15-årigs
selviscenesættelse over for det neotribalistiske kulturfællesskab som
denne tilhører. Stieg Larssons Millennium-trilogi kan være en andens
yndlingsroman og startskuddet til hans lyst til at læse. Mens en tredje
person vælger at bruge sin fredag aften på at gå i Operaen og se ”La Bohéme”.
Alle tre personer kan opfattes som kulturelle, men vil alligevel af
de fleste blive rangeret efter en kulturel målestok opsat af folk, som for
det meste ikke kender noget til de kulturgrupper, de nedrangerer.
Et eksempel på dette er den nuværende kulturministers Per Stig Møllers
holdning til populærkulturen. Mens han er velbevandret i Nietzsche,
71