i teori og praksis? - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

einer allgemeinen Gesetzgebung gelten könne.” 7 Man skal behandle kunsten, som man selv ønsker at blive behandlet, aldrig som et middel -- men som et mål i sig selv. På grund af det, jeg ser som kunstværkets ømfindtlighed, virker det som om, at en ekspressiv formidling af genstande og ideer, der ikke er kunstværker, er mindre risikofri i forhold til ikke at støde givne individers kunstopfattelse. Dette vil naturligvis blive behandlet nærmere i artiklen. Tilstedevær, nærhed og fravær Som udgangspunkt for min diskussion, vil jeg benytte et eksempel fra British Museum, som, jeg mener, tydeliggør det ekspressive formidlingspotentiale. Eksemplet er lånt fra Camilla Mordhorsts artikel Museer, materialer og tilstedeværelse. 8 Mordhorst beskriver og analyserer en kunstinstallation, der skildrer den gennemsnitlige englænders medicinforbrug gennem en livstid From cradle to grave, som værkets titel lyder. Værkets består af et kæmpe ”pillebord” med 28.000 piller lagt i to rækker. Rundt om er fotos som giver et fiktivt biografisk forløb for en britisk mand og kvinde. Ifølge Mordhorst er styrken ved værket, at en abstrakt fortælling gøres konkret og derved nærværende. ”Det er egentligt ikke, fordi pillebordet fortæller noget, som jeg ikke vidste i forvejen. I mit daglige arbejde på et medicinsk historisk museum har jeg set talrige statistikker over nutidens medicinforbrug. Sammenligningen af medicinforbrug og hverdagsliv er godt tænkt, og de fint indvævede piller og de velvalgte, ofte rørende familiefotografier og kommentarer forener den kemiske side af livet med en sjælden intimitet.” Mordhorst bruger termerne fravær og nærvær. En statistik, eller statistikkens udsagn er en abstraktion uden direkte fysisk tilstedeværelse, udover det trykte papir. Dette fravær gøres til nærvær ved at lade det abstrakte konkretisere sig selv fysisk i rummet -- at man mærker verdens tilstedevær. Jeg ser, at nærværet åbner op en følelsesmæssig perception. Det kan sammenlignes med den måde, en dygtig politiker kan underbygge en argumentation ved at konkretisere noget meget abstrakt med et eksempel. Jeg mener nemlig, at først når det abstrakte bliver konkret, bliver det muligt at involvere sig følelsesmæssigt. Der er selvfølgeligt tale om patosformidling. En patosformidling, som ikke nødvendigvis kompenserer for manglende fakta eller argumentation. Antallet af piller 142
på bordet og de dertilhørende fotos er ikke postulerede på samme måde som politikeren med saglig argumentation kan tale imod en afskaffelse af efterlønnen, og samtidig beskrive konsekvenserne af dette med et konkret eksempel, som åbner op for et følelsesmæssigt nærvær i forhold til problemstillingen. I Mordhorsts eksempel bruges kunsten til at konkretisere noget så abstrakt som medicinforbrug. Ud fra et formidlingsperspektiv er det nærliggende at spørge, hvordan installationen skal begribes. På den ene side er den et værk i sig selv, som konkretiserer noget abstrakt fysisk. På den anden side er værket også formidler af en anden fortælling -- Living and dying som udstillingen hedder. Det er derfor lidt svært at sige, om installationen er værk eller formidling, på grund af den kontekst værket er sat i. Hvis installationen havde stået på et medicinhistorisk museum, ville installationen have haft et mere konkret afsæt, hvorimod installationen må læses som et mere selvstændigt værk på British museum i, og med at den kun er et delelement i en gigantisk fortælling om altings forgængelighed – Living and dying. Inden jeg fortsætter diskussionen, vil jeg se nærmere på Mordhorsts teoretiske grundlag. Dette er hovedsagligt forstået ud fra den tysk-amerikanske litteraturteoretiker Hans Ulrich Gumbrechts ideer om en tilstedeværskultur overfor en betydningskultur. 9 Mordhorst beskriver en forkærlighed for fortolkning som en herskende tendens ved den vestlige metafysik siden Descartes. At man først ved at bryde igennem fænomenets overflade kan komme fænomenets komplekse betydningslag nærmere. Det betyder, at man helt frem til i dag mest af alt har fokuseret på genstandenes betydning, frem for på deres egen materialitet. Man har overset, at genstande også kendetegnes ved andet end deres betydningsskabende potentiale. Kort fortalt indebærer betydningskulturen i reneste form et fravalg af umiddelbarhed og et fravalg af sansning. I forhold til tilstedeværelseskulturen et fravalg af rationel erkendelse til fordel for den rene berusende sansning. Mordhorst kritiserer også Gumbrechts for at sætte for skarpe skel op mellem de to kulturer 10 Søren Ulrich Thomsen citerer i sin poetik Mit lys brænder billedkunstneren Robert Morris, som berører begrebet om tilstedevær på en lidt anden måde. ” De bedre nye arbejder tager relationen ud af værket og gør dem til funktioner af rum, lys og betragterens synsfelt(…) og tendere I mod at eliminere betragteren I en sådan grad, at detaljerne inddrager ham i et intimt forhold til arbejdet og ud af det rum, objektet eksisterer i. ” 11 143
Page 1:
EksprEssiv kulturformidling - i tEo
Page 4:
Ekspressiv kulturformidling - i teo
Page 8 and 9:
I 8
Page 11 and 12:
IndlednIng Foråret 2010 besluttede
Page 13 and 14:
- præsentere teksten og uddrage de
Page 15:
dEn fÆllEs proBlEMforMUlErIng 15
Page 18 and 19:
Projektets baggrund Projektet tager
Page 20:
De følgende artikler bidrager hver
Page 23:
tEorEtIskE pErspEktIvEr 23
Page 26 and 27:
derperspektiv og hun betegner dette
Page 28 and 29:
Som nævnt kan Lasswells formel ikk
Page 30 and 31:
verden i overensstemmelse med den
Page 32 and 33:
som Schulze laver, må give stof ti
Page 34:
Kaspersen, Lars Bo (2007). Anthony
Page 38 and 39:
mænd styrede. Der er vel at mærke
Page 40 and 41:
II Richard Shusterman positionerer
Page 42 and 43:
fornyelse”. 17 I forhold til dett
Page 44 and 45:
Overordnet kan man konstatere, at b
Page 47 and 48:
stedsperspektIver Af Michael Anders
Page 49 and 50:
mister værdi, da steder bliver mer
Page 51 and 52:
flikter. Konflikterne har allerede
Page 53 and 54:
at det nye samfund ikke får et fys
Page 57 and 58:
smagskulturelle perspektIver Af Chr
Page 59 and 60:
eherske disse ytringsformer afhæng
Page 61 and 62:
Herbert Gans opererer med begrebern
Page 63 and 64:
Konklusioner? I denne artikel har j
Page 65:
Skot-Hansen, D. (1992). Bourdieu fo
Page 68 and 69:
port introducerede hun ideer til fr
Page 70 and 71:
kulturinstitutionerne ser som god k
Page 72 and 73:
er X-Factor og Paradise Hotel næst
Page 75 and 76:
et prosumerperspektIv Af Henrik Dyb
Page 77 and 78:
nemme redigeringredskaber og billig
Page 79 and 80:
it 15 . De fire aktører ønskede a
Page 81 and 82:
hvorledes med tiden. Ja, ikke bare
Page 83:
Flickr Groups PSTennis (2009). Game
Page 86 and 87:
situation med en analyse af æsteti
Page 88 and 89:
Narrative og fænomenologiske rum,
Page 90 and 91:
eller slå fjender omkuld, man kan
Page 92 and 93: krig. Spørgsmålet er så, om den
Page 94: 17 Det narrative referat er baseret
Page 98 and 99: Senmoderne betingelser for identite
Page 100 and 101: 2) Social forandring: myndiggørels
Page 102 and 103: forventninger kan blive indfriet og
Page 104 and 105: værdidomme. Ikke nok med at disse
Page 106 and 107: Honneth, Axel: Kamp om anerkendelse
Page 108 and 109: 108
Page 110 and 111: kultur og religion er brutt ned, da
Page 112 and 113: former har en kortere historie å v
Page 114 and 115: Skot-Hansen, Dorte (2006). Bibliote
Page 116 and 117: Iv 116
Page 118 and 119: 118
Page 120 and 121: Kaare Nielsen er et af samtidens op
Page 122 and 123: dimensioner -, som kan igangsætte
Page 124 and 125: Kaare Nielsen er faren, at de parti
Page 126 and 127: det almene vel på tværs af den ku
Page 128 and 129: Og ligeledes fremhæver han placeri
Page 130 and 131: 130
Page 132 and 133: pathos-formidling. Denne formidling
Page 134 and 135: Alle disse forskellige sociale og k
Page 136 and 137: aldrig kunne ”tale selv” og for
Page 138 and 139: 138
Page 140 and 141: faldsvinkel til kulturbegrebet har
Page 144 and 145: Morris taler for en kunst, som undg
Page 146 and 147: Hvorfor en ekspressiv kunstformidli
Page 148 and 149: 148
Page 150 and 151: tilværelse; Maslows pyramide havde
Page 152 and 153: kulturforståelsen i risiko for ikk
Page 154 and 155: springer af. Det kunne være et bud
Page 156 and 157: 156
Page 158 and 159: konservativt og kontemplativt museu
Page 160 and 161: nisteriet henviser til i deres stra
Page 162 and 163: 3 Kulturministeriet (2009). ”Kult
Page 164 and 165: v 164
Page 166 and 167: 166
Page 168 and 169: at vi oplever vores verden. Snarere
Page 170 and 171: Dette er blevet introduceret gennem
Page 172 and 173: dekaden nærmere og føle dens tils
Page 174 and 175: forståelse. Dette er sket på Tide
Page 176 and 177: 29 Hastrup (2006), s. 5 30 Keane, W
Page 178 and 179: 178
Page 180 and 181: Forskellen mellem de to kulturer ka
Page 182 and 183: kunst er, men at det snarere handle
Page 184 and 185: derfra med nye erkendelser? Det sid
Page 186 and 187: 186
Page 188 and 189: primære formål er at formidle, fo
Page 190 and 191: der er nogle få besøgende, der ik
Page 192 and 193:
sociolog Michel Maffesoli fokuserer
Page 194 and 195:
194
Page 196 and 197:
Modtagerrollen har også ændret si
Page 198 and 199:
scene, budskab/forestilling og modt
Page 200 and 201:
gens Nytorv kunnet se udstillinger
Page 202 and 203:
Waade, Anne Marit (2002): Kunstens
Page 204 and 205:
204
Page 206 and 207:
Det er således karakteristisk for
Page 208 and 209:
af København. Brugerne har mulighe
Page 210 and 211:
210
Page 212 and 213:
De nye udfordringer for kulturinsti
Page 214 and 215:
er børn og unge) ikke kun skal mod
Page 216 and 217:
VÆGGEN kan i sig selv siges at væ
Page 218 and 219:
Kulturarvsstyrelsen (2010). Nationa
Page 220 and 221:
220
Page 222 and 223:
Museet er derfor nødsaget til at i
Page 224 and 225:
udvikle et ekspressivt perspektiv p
Page 226 and 227:
med et tv placeret ovenover på en
Page 228 and 229:
lingen, der går imod den mere eksp
Page 230 and 231:
230
show all

i teori og praksis? - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?