i teori og praksis? - Forskning - IVA

derfra med nye erkendelser? Det sidste må nødvendigvis betyde, at man
tør bryde de trygge rammer. Hertil kan eventuelle farer undgås ved, at
bibliotekaren opbygger et tillidsforhold til den biblioteksbesøgende. En
vej hertil kan, som beskrevet, være, at man orientere sig mod at skabe
et trygt udfoldelsesrum for kreativitet. Dette forudsætter at bibliotekaren
udfylder en vigtig rolle som katalysator. Med ekspressiv kulturformidling,
forstået som en udadrettet formidlingsform, kan man understøtte en
sådan aktiv deltagelseskultur.
Folkebiblioteket kan i dag siges at placere sig mellem betydningskulturen
og tilstedeværelseskulturen. Skal man i højere grad orientere sig mod
ekspressiv kulturformidling og tilstedeværelseskulturen, kan en konsekvens
være, at man mister nogle af de værdier, som ligger i den traditionelle
forståelse af biblioteket. Heraf muligheden for fordybelse, og det
neutrale rums kvaliteter af at appellere bredt.
Spørgsmålet om betydningen og denotationen af begrebet ekspressiv
kulturformidling, kan derfor være med til at starte en nødvendig debat
om folkebibliotekets fremtidige betydning.
Referencer
Goffman, E. (1959). The Presentation of Self in Everyday Life. Doubleday Anchor
Books.
Mordhorst, C. (2009). Museer, materialitet og tilstedevær. I: T. Damholt, D. G. Simonsen
og C. Mordhorst (Red.), Materialiseringer - nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse
(s. 117-141). Århus Universitetsforlag.
Niegaard, H., Lauridsen, J. og Schulz, K. (Red.)(2008). Biblioteksrummet - inspiration
til bygning og indretning. Danmarks Biblioteksforening.
Waade, M. A. (2002). Kunstens arenaer. Autonomi i oppløsning. Arbejdspapirer fra
Center for Kulturforskning. Århus Universitet.
Winnicott, D. W. (1971/2003). Kulturoplevelsens sted og Det sted, hvor vi lever. I: Leg og
virkelighed. Hans Reitzels Forlag.
Noter
1 Mordhorst benytter ordet tilstedevær , som en oversættelse af det engelske ord
presence . Tilstedevær handler om de relationer, vi har til omverdenen, som ikke er
betydningsrelationer (Mordhorst (2009), s.120).
2 Mordhorst (2009), s. 122
3 Mordhorst (2009), s. 124-126
4 Niegaard, Lauridsen, og Schulz (2008), s. 10
5 Waade (2002), s. 46
6 Waade(2002), s. 48
7 Goffman (1959), s.8
184