i teori og praksis? - Forskning - IVA

museet I byen
- nye arenaer
Af Signe Foght Hansen
I dag er kulturformidlingens arenaer præget af et dynamisk
publikum, der selv vil have lov til at skabe oplevelser og give
deres meninger til kende. Aktørerne skal opleve, deltage og
erfare. Formidlerens rolle er derfor at skabe arenaer og oplevelser,
der sætter aktørerne i centrum.
Det senmoderne samfund har givet museerne og andre kulturinstitutioner
nye udfordringer, som kræver en ny form for kulturformidling. Kunst
og kulturinstitutionerne udfordres af globaliseringen og teknologien og
individet er blevet kulturelt frisat. I dag er kunst og kulturformidlingen
spredt ud over det hele.
Hensigten med denne artikel er at drøfte foranstående situation.
I den forbindelse vil lektor ved Aarhus Universitet Anne Marit Waades
arenabegreb blive introduceret som ramme omkring kulturformidlingen,
og danne udgangspunktet for en diskussion om at få kunsten tilbage til
hverdagen, således som den amerikanske filosof og samfundskritiker
John Dewey har udtrykt det, og en vurdering af Københavns Museums
strategi Museet i byen.
Arena og kulturformidling
Anne Marit Waade opererer med begrebet arena, som er en scene, der
sætter rammen for en begivenhed og skaber begivenheder udenfor hverdagslivet.
Begrebet stammer fra romernes Forum Romanum, som var en
markedsplads for handel og kamplege. I Antikken var arenaen Akropolis,
hvor skuespil blev opført til Dionysos-festen, og senere blev arenaen
anvendt til politik og handel.
Begrebet blev særlig aktuelt i 1980erne, hvor det især handlede
om individets og kunstens frisættelse og det enkelte menneskes selviscenesættelse.
Livet på arenaen er en virkelighed, der bliver rammet ind
og bliver til en begivenhed, som har en betydningsskabende karakter for
et publikum. Tilskuerne bliver til aktører i arenaen, og det er tilskuerne
som skaber betydningen. Det er den hverdagslige erfaring, som individet
kan opnå ved selv at reflektere og tolke den begivenhed, der er i arenaen
og derved tilegne sig kulturel kompetence.
205