i teori og praksis? - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

gens Nytorv kunnet se udstillinger med det formål at oplyse modtagerne om for eksempel klimaet i forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009. Store fotoplancher var sat op med facts om verdens tilstand, og i denne formidling var det budskabet der var det vigtigste, og modtageren var ikke i tvivl om at det var relevant. Begge udstillinger får noget ud af at arenaen er sat på Kongens Nytorv, dog på vidt forskellig måde: Til brugerne af Væggen kan torvet inspirere til nye billeder med alle sine æstetiske flotte gamle bygninger blandt andet Det Kongelige Teater, der jo repræsenterer en anden og ældre kulturformidling i forhold til hvad Væggen tilbyder. Til klimaudstillingen kunne modtagerne måske sætte budskabet i perspektiv til deres egen indflydelse på miljøet ved for eksempel at se hvor mange af de biler der kører i rundkørslen, som kun har én passager (og dermed forurener mere end hvis der var samkørselsordninger). Eller de kan se et af de truede steder, der kan risikere at forsvinde, nemlig Nyhavn. 17 Disse to eksempler viser at konteksten eller framingen kan betyde meget for budskabet og at samme arena godt kan indeholde flere forestillinger og udtrykke flere forskellige meninger. På trods af at disse to udstillinger blev vist med et års mellemrum, mener jeg godt de kunne have stået der samtidig og eventuelt have suppleret hinanden. At framingen spiller så stor en rolle for budskabet er også med til at flere og flere afsendere, vælger at flytte kunsten ud af museerne. Byens rum giver afsenderne muligheder, der aldrig vil kunne lade sig gøre på et museum. Oven i de muligheder rummet giver udtrykket i kunsten er der også den mulighed, at man ved at formidle sit budskab midt på gaden i København, rammer en publikumsmængde man ikke kunne før. Det er klart at flere modtagere kommer forbi værkerne når de bliver udstillet i byen, men som nævnt tidligere, er det ikke den samme opmærksomhed de alle skænker et kunstværk, som de måske ikke ved er et værk. De næsten usynlige grænser mellem kunst og hverdag medfører desværre også negative ting. Ifølge Borgen er en problematik i form af højere kundskabsbarrierer ved at vokse frem: Nye og yngre modtagere ved ikke længere hvordan de skal bevæge sig i det kulturelle rum, fordi de aldrig har prøvet at skulle krydse den høje tærskel, der før fandtes. At gebærde sig på kulturens hjemmebane er ikke noget man kan læse sig til, og derfor noget man skal lære ved at observere og prøve det selv. Derfor er det vigtigt, at publikum stadig benytter sig af de museer, der gør noget ud af at være finkulturens højborg og netop har bygget stejle trapper op til den store dørtærskel. 200
I sin artikel skriver Drotner at ”det er nyttigt at huske på, at man ikke kan alting hele tiden og i forhold til alle: al formidling indebærer til- og fravalg.” 18 Valgene kan blandt andet handle om valg af målgruppe og valg af formidlingsform og -sted, for selv om nogle kunstværker kommer mere til sin ret i byens rum, gælder det naturligvis ikke alle. Langt det meste kunst står og hænger stadig på museerne og vil ikke nødvendigvis få noget godt ud af at blive udstillet i byens rum. Derfor vil der heller ikke komme en dag, hvor kundskabsbarrieren har gjort at ingen kan gebærde sig på museerne mere. Der findes så mange former for kunst og forskellige modtagere, at der altid vil være nogle, der foretrækker den ene form frem for den anden. Samlet set betyder det meget at kunsten flytter hjemmefra. Det giver aktørerne en ny tilgang til kunsten, i og med, at det får en ny kontekst og budskabet dermed i nogle tilfælde får ny mening. Det betyder også at kunsten kommer ind i publikums hverdag på en anden måde, end hvis de selv skulle opsøge den udenfor hverdagen på museerne. Men det er ikke ’bare’ at flytte kunsten ud og stille den på fortovet. Hele formidlingen skal tænkes igennem, før den vil være i stand til at fastholde, interessere og tiltrække publikum. Et succeskriterium for en kulturformidler i byens rum må være, at publikum kommer til stedet på grund af kunstværket, og ikke kun fordi de tilfældigvis kommer forbi. Referencer Bonde, Lisbeth, Beyer, Anders, Wiedemann, Erik, Mathiasen, Paw Og Davidsen, Nina. (1999) Kultur. I Information 19. august 1999. Lokaliseret d. 9. januar 2011 på http:// www.information.dk/33691 Borgen, Jorunn Spord (2006): Formidlingens rom. I: Slip Fortællingen løs. Kunst- og kulturformidling til de 3-6 årige. København: Børnekulturens Netværk. Drotner, Kirsten (2006): Formidlingens kunst: formidlingsbegreber og børnekultur I: Når børn møder kultur, s. 8-15, Børnekulturens netværk. Københavns Museum (2010) Væggen. Lokaliseret d. 15. januar på http://www.copenhagen.dk/dk/det_sker/vaeggen1 Sadler, Elisabeth og Given, Lisa M. (2007) Affordance theory: a framewoerk for graduate students’ information behavior. Journal of Documentation Vol. 63, Nr. 1, 2007 side 115-141 Visitcopenhagen.dk (2009) Gratis klimaudstilling på Kongens Nytorv. Lokaliseret d. 11. januar på http://www.visitcopenhagen.dk/content/turist/hvad_sker_der_i_byen/ditkobenhavn/tip?tipid=674 201
Page 1:
EksprEssiv kulturformidling - i tEo
Page 4:
Ekspressiv kulturformidling - i teo
Page 8 and 9:
I 8
Page 11 and 12:
IndlednIng Foråret 2010 besluttede
Page 13 and 14:
- præsentere teksten og uddrage de
Page 15:
dEn fÆllEs proBlEMforMUlErIng 15
Page 18 and 19:
Projektets baggrund Projektet tager
Page 20:
De følgende artikler bidrager hver
Page 23:
tEorEtIskE pErspEktIvEr 23
Page 26 and 27:
derperspektiv og hun betegner dette
Page 28 and 29:
Som nævnt kan Lasswells formel ikk
Page 30 and 31:
verden i overensstemmelse med den
Page 32 and 33:
som Schulze laver, må give stof ti
Page 34:
Kaspersen, Lars Bo (2007). Anthony
Page 38 and 39:
mænd styrede. Der er vel at mærke
Page 40 and 41:
II Richard Shusterman positionerer
Page 42 and 43:
fornyelse”. 17 I forhold til dett
Page 44 and 45:
Overordnet kan man konstatere, at b
Page 47 and 48:
stedsperspektIver Af Michael Anders
Page 49 and 50:
mister værdi, da steder bliver mer
Page 51 and 52:
flikter. Konflikterne har allerede
Page 53 and 54:
at det nye samfund ikke får et fys
Page 57 and 58:
smagskulturelle perspektIver Af Chr
Page 59 and 60:
eherske disse ytringsformer afhæng
Page 61 and 62:
Herbert Gans opererer med begrebern
Page 63 and 64:
Konklusioner? I denne artikel har j
Page 65:
Skot-Hansen, D. (1992). Bourdieu fo
Page 68 and 69:
port introducerede hun ideer til fr
Page 70 and 71:
kulturinstitutionerne ser som god k
Page 72 and 73:
er X-Factor og Paradise Hotel næst
Page 75 and 76:
et prosumerperspektIv Af Henrik Dyb
Page 77 and 78:
nemme redigeringredskaber og billig
Page 79 and 80:
it 15 . De fire aktører ønskede a
Page 81 and 82:
hvorledes med tiden. Ja, ikke bare
Page 83:
Flickr Groups PSTennis (2009). Game
Page 86 and 87:
situation med en analyse af æsteti
Page 88 and 89:
Narrative og fænomenologiske rum,
Page 90 and 91:
eller slå fjender omkuld, man kan
Page 92 and 93:
krig. Spørgsmålet er så, om den
Page 94:
17 Det narrative referat er baseret
Page 98 and 99:
Senmoderne betingelser for identite
Page 100 and 101:
2) Social forandring: myndiggørels
Page 102 and 103:
forventninger kan blive indfriet og
Page 104 and 105:
værdidomme. Ikke nok med at disse
Page 106 and 107:
Honneth, Axel: Kamp om anerkendelse
Page 108 and 109:
108
Page 110 and 111:
kultur og religion er brutt ned, da
Page 112 and 113:
former har en kortere historie å v
Page 114 and 115:
Skot-Hansen, Dorte (2006). Bibliote
Page 116 and 117:
Iv 116
Page 118 and 119:
118
Page 120 and 121:
Kaare Nielsen er et af samtidens op
Page 122 and 123:
dimensioner -, som kan igangsætte
Page 124 and 125:
Kaare Nielsen er faren, at de parti
Page 126 and 127:
det almene vel på tværs af den ku
Page 128 and 129:
Og ligeledes fremhæver han placeri
Page 130 and 131:
130
Page 132 and 133:
pathos-formidling. Denne formidling
Page 134 and 135:
Alle disse forskellige sociale og k
Page 136 and 137:
aldrig kunne ”tale selv” og for
Page 138 and 139:
138
Page 140 and 141:
faldsvinkel til kulturbegrebet har
Page 142 and 143:
einer allgemeinen Gesetzgebung gelt
Page 144 and 145:
Morris taler for en kunst, som undg
Page 146 and 147:
Hvorfor en ekspressiv kunstformidli
Page 148 and 149:
148
Page 150 and 151: tilværelse; Maslows pyramide havde
Page 152 and 153: kulturforståelsen i risiko for ikk
Page 154 and 155: springer af. Det kunne være et bud
Page 156 and 157: 156
Page 158 and 159: konservativt og kontemplativt museu
Page 160 and 161: nisteriet henviser til i deres stra
Page 162 and 163: 3 Kulturministeriet (2009). ”Kult
Page 164 and 165: v 164
Page 166 and 167: 166
Page 168 and 169: at vi oplever vores verden. Snarere
Page 170 and 171: Dette er blevet introduceret gennem
Page 172 and 173: dekaden nærmere og føle dens tils
Page 174 and 175: forståelse. Dette er sket på Tide
Page 176 and 177: 29 Hastrup (2006), s. 5 30 Keane, W
Page 178 and 179: 178
Page 180 and 181: Forskellen mellem de to kulturer ka
Page 182 and 183: kunst er, men at det snarere handle
Page 184 and 185: derfra med nye erkendelser? Det sid
Page 186 and 187: 186
Page 188 and 189: primære formål er at formidle, fo
Page 190 and 191: der er nogle få besøgende, der ik
Page 192 and 193: sociolog Michel Maffesoli fokuserer
Page 194 and 195: 194
Page 196 and 197: Modtagerrollen har også ændret si
Page 198 and 199: scene, budskab/forestilling og modt
Page 202 and 203: Waade, Anne Marit (2002): Kunstens
Page 204 and 205: 204
Page 206 and 207: Det er således karakteristisk for
Page 208 and 209: af København. Brugerne har mulighe
Page 210 and 211: 210
Page 212 and 213: De nye udfordringer for kulturinsti
Page 214 and 215: er børn og unge) ikke kun skal mod
Page 216 and 217: VÆGGEN kan i sig selv siges at væ
Page 218 and 219: Kulturarvsstyrelsen (2010). Nationa
Page 220 and 221: 220
Page 222 and 223: Museet er derfor nødsaget til at i
Page 224 and 225: udvikle et ekspressivt perspektiv p
Page 226 and 227: med et tv placeret ovenover på en
Page 228 and 229: lingen, der går imod den mere eksp
Page 230 and 231: 230
show all

i teori og praksis? - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?