i teori og praksis? - Forskning - IVA
i teori og praksis? - Forskning - IVA
i teori og praksis? - Forskning - IVA
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Modtagerrollen har <strong>og</strong>så ændret sig med internettets fremgang,<br />
<strong>og</strong> man kan i dag blandt andet besøge et museum <strong>og</strong> se de virtuelle<br />
kunstværker, uden selv personligt at møde op på den fysiske adresse.<br />
Ifølge Kirsten Drotners artikel kan kulturformidlingen foregå ud fra tre<br />
perspektiver: afsender-, budskab- <strong>og</strong> modtagerperspektivet. Perspektiverne<br />
bliver ikke brugt udelukkende <strong>og</strong> eksakt, men bliver som oftest<br />
blandet.<br />
Afsenderperspektivet tager udgangspunkt i en ethosformidling<br />
med fokus på reception, opdragelse <strong>og</strong> dannelse. I ethosformidlingen<br />
lægger man vægt på at skabe tillid til modtageren ved at<br />
afsenderen fremstår troværdig <strong>og</strong> her er det afsenderinstitutionen, der<br />
med en stærk selvforståelse sætter budskabet <strong>og</strong> modtageren i perspektiv.<br />
Budskabet skal være formidlet på en måde, så der ikke kan herske<br />
tvivl om relevansen for modtageren <strong>og</strong> samtidigt ske på en måde, der gør<br />
modtageren kl<strong>og</strong>ere på sig selv <strong>og</strong> samfundet. 6<br />
Budskabsperspektivet sørger for at modtageren bliver inddraget<br />
i formidlingsprocessen, <strong>og</strong> tager udgangspunkt i l<strong>og</strong>os-formidlingen,<br />
der taler til modtagerens l<strong>og</strong>ik <strong>og</strong> viden. Dette perspektiv har mere<br />
end n<strong>og</strong>et andet fokus på budskabet, <strong>og</strong> vægter formidlingen med fokus<br />
på oplysning <strong>og</strong> uddannelse.<br />
Med Drotners modtagerperspektiv tager formidlingsformen<br />
udgangspunkt i processen med vægt på følelser <strong>og</strong> oplevelser, <strong>og</strong> ikke så<br />
meget på hverken afsender eller budskab. Afsenderen eller formidleren<br />
bidrager med rammerne <strong>og</strong> med værktøjerne for formidlingen, <strong>og</strong> lader<br />
derefter modtageren om at skabe kunsten. Af retorisk formidlingsform<br />
svarer modtagerperspektivet til pathos-formidlingen, der taler til<br />
modtagerens umiddelbare følelser. Dette er ifølge artiklen en relativt ny<br />
tilgang, som mange formidlere arbejder med i dag, ikke kun indenfor<br />
kulturformidling, men <strong>og</strong>så i forbindelse med for eksempel ledelses<strong>teori</strong><br />
<strong>og</strong> reklame.<br />
I Anne Marit Waades artikel, Kunstens Arenaer, beskrives yderligere<br />
en forandring eller et brud i betydningsdannelsen for, hvordan den måde<br />
man ser på kunst har ændret sig <strong>og</strong> er ved at løsrive sig fra kunstinstitutionernes<br />
traditionelle rammer. Når kunsten flytter ud af museerne<br />
<strong>og</strong> ind i det offentlige rum, påvirker det modtageren i <strong>og</strong> med, at hun i<br />
begyndelsen ikke automatisk erkender at det er kunst hun ser på. Som i<br />
eksemplet i Waades artikel, hvor Instituttet for Samtidskunst Overgaden,<br />
som en del af en udstilling havde placeret et bordtennisbord af beton på<br />
Kongens Nytorv. Her kunne afsenderen set fra modtagerens synspunkt<br />
196
Change language