09.08.2013 Views

i teori og praksis? - Forskning - IVA

i teori og praksis? - Forskning - IVA

i teori og praksis? - Forskning - IVA

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Samtidig adskilles der heller ikke imellem hjem <strong>og</strong> arbejde, <strong>og</strong> der ses et<br />

tydeligere billede af at man mere bruger hjemmet som en seværdighed,<br />

som kan vises frem for venner <strong>og</strong> kollegaer, frem for at opbygge et hjem,<br />

som man har en tilknytning til.<br />

På den måde mister den humanistiske stedforståelse værdi, ved at det<br />

manglende bånd mellem hjem <strong>og</strong> menneske ikke bliver opfyldt. Dermed<br />

mener Turan at det er svært for folk i den moderne verden at skabe det<br />

nødvendige bånd mellem dem <strong>og</strong> for eksempel hjemmet, da det følelsesmæssige<br />

bånd kræver mange gentagelser på oplevelser, som er forbundet<br />

til stedet. Han mener derfor, at det kan tage mange år at opbygge et sådant<br />

følelsesmæssigt bånd (Cresswell, 2004).<br />

Ge<strong>og</strong>rafen Relph mener, at ”place” kan forbindes til fænomenol<strong>og</strong>ien.<br />

Mennesker forsvarer de steder, hvor de har opbygget et tæt bånd, hvis<br />

stedet bliver truet af uvedkommende. Ydermere opstår der <strong>og</strong>så en bestemt<br />

følelse i vores k<strong>og</strong>nitive underbevidsthed for et sted, som er blevet<br />

forladt. Disse reaktioner viser tydelige tegn på, at ”place” har en stor<br />

betydning for mennesket. Relph beskriver <strong>og</strong>så, at ”place” ikke kan<br />

kobles til en bestemt beliggenhed. Det viser han ved at benytte følgende<br />

eksempel, som filosoffen Susanne Langer har fremstillet. Hun siger, at<br />

et skib ikke besidder et bestem lokalitet, men alligevel kan skibet godt<br />

være et ”place.” Så dette klargør at der ikke skal være tale om en specifik<br />

beliggenhed for at definere ”place”.<br />

Hvis man skal til at se på de menneskelige tilknytninger til ”place”<br />

benyttes begreberne ”insideness” <strong>og</strong> ”outsideness”. Det vil sige, hvis<br />

mennesket kan identificere sig med det gældende sted <strong>og</strong> mennesket har<br />

opbygget et stærkt tilhørsforhold, har man opnået ”insideness.” Ydermere<br />

sker der det, at hvis man ikke kan identificere sig med stedet opnås<br />

der ”outsideness”, som <strong>og</strong>så kan relateres til at mennesket er fremmed<br />

på et sted.<br />

To andre begreber, der kan beskrive forholdet mellem ”place” <strong>og</strong> mennesket<br />

er ”autenticitet” <strong>og</strong> ”inautenticitet”. Ordet autenticitet ses som den<br />

ægte holdning til stedforståelsen som opnås. Det vil sige, hvis mennesket<br />

besidder en høj ”insideness” har man samtidig en autentisk holdning til<br />

”place.” Derimod betyder ”inautenticitet” at man ikke har n<strong>og</strong>en holdning<br />

til stedforståelsen, <strong>og</strong> man værdsætter ikke de værdier, som ”place”<br />

indeholder. Hvis man besidder disse inautentiske holdninger til ”place”,<br />

omdannes ”place” til ”placelessness”. Det betyder at steders identitet<br />

48

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!