i teori og praksis? - Forskning - IVA
i teori og praksis? - Forskning - IVA
i teori og praksis? - Forskning - IVA
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Samtidig adskilles der heller ikke imellem hjem <strong>og</strong> arbejde, <strong>og</strong> der ses et<br />
tydeligere billede af at man mere bruger hjemmet som en seværdighed,<br />
som kan vises frem for venner <strong>og</strong> kollegaer, frem for at opbygge et hjem,<br />
som man har en tilknytning til.<br />
På den måde mister den humanistiske stedforståelse værdi, ved at det<br />
manglende bånd mellem hjem <strong>og</strong> menneske ikke bliver opfyldt. Dermed<br />
mener Turan at det er svært for folk i den moderne verden at skabe det<br />
nødvendige bånd mellem dem <strong>og</strong> for eksempel hjemmet, da det følelsesmæssige<br />
bånd kræver mange gentagelser på oplevelser, som er forbundet<br />
til stedet. Han mener derfor, at det kan tage mange år at opbygge et sådant<br />
følelsesmæssigt bånd (Cresswell, 2004).<br />
Ge<strong>og</strong>rafen Relph mener, at ”place” kan forbindes til fænomenol<strong>og</strong>ien.<br />
Mennesker forsvarer de steder, hvor de har opbygget et tæt bånd, hvis<br />
stedet bliver truet af uvedkommende. Ydermere opstår der <strong>og</strong>så en bestemt<br />
følelse i vores k<strong>og</strong>nitive underbevidsthed for et sted, som er blevet<br />
forladt. Disse reaktioner viser tydelige tegn på, at ”place” har en stor<br />
betydning for mennesket. Relph beskriver <strong>og</strong>så, at ”place” ikke kan<br />
kobles til en bestemt beliggenhed. Det viser han ved at benytte følgende<br />
eksempel, som filosoffen Susanne Langer har fremstillet. Hun siger, at<br />
et skib ikke besidder et bestem lokalitet, men alligevel kan skibet godt<br />
være et ”place.” Så dette klargør at der ikke skal være tale om en specifik<br />
beliggenhed for at definere ”place”.<br />
Hvis man skal til at se på de menneskelige tilknytninger til ”place”<br />
benyttes begreberne ”insideness” <strong>og</strong> ”outsideness”. Det vil sige, hvis<br />
mennesket kan identificere sig med det gældende sted <strong>og</strong> mennesket har<br />
opbygget et stærkt tilhørsforhold, har man opnået ”insideness.” Ydermere<br />
sker der det, at hvis man ikke kan identificere sig med stedet opnås<br />
der ”outsideness”, som <strong>og</strong>så kan relateres til at mennesket er fremmed<br />
på et sted.<br />
To andre begreber, der kan beskrive forholdet mellem ”place” <strong>og</strong> mennesket<br />
er ”autenticitet” <strong>og</strong> ”inautenticitet”. Ordet autenticitet ses som den<br />
ægte holdning til stedforståelsen som opnås. Det vil sige, hvis mennesket<br />
besidder en høj ”insideness” har man samtidig en autentisk holdning til<br />
”place.” Derimod betyder ”inautenticitet” at man ikke har n<strong>og</strong>en holdning<br />
til stedforståelsen, <strong>og</strong> man værdsætter ikke de værdier, som ”place”<br />
indeholder. Hvis man besidder disse inautentiske holdninger til ”place”,<br />
omdannes ”place” til ”placelessness”. Det betyder at steders identitet<br />
48