i teori og praksis? - Forskning - IVA

IndlednIng
Foråret 2010 besluttede vi inden for forskningsgruppen
Kulturformidlings satsningsområder 2010-14 at udvikle et projekt,
der skulle sætte fokus på et nyt teoretisk grundlag og nye strategier
for kultursektorens kulturformidling. Arbejdstitlen blev ”Ekspressiv
kulturformidling?”. Visionen var at skabe projektet som et
samarbejde på tværs af kulturministeriets kunstneriske, kulturelle
og uddannelsesmæssige institutioner. Målet blev i første omgang
at indkredse det teoretiske grundlag og de analytiske strategier,
der kunne kvalificere forskningsprojektet som projekt, og via en
række mindre seminarer, der satte projektet til faglig diskussion,
at indbyde og forhåbentligt etablere det faglige netværk, der kunne
tænkes at bidrage. I anden omgang ønskede vi sammen med det
etablerede tværinstitutionelle netværk at kvalificere en ansøgning
til Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og private
fonde, der sammen med institutionernes bidrag kunne finansiere
forskningsprojektet.
Vi var tændt! Projektet var forskningsmæssigt centralt,
formidlingsmæssigt mere end vigtigt, samarbejdet på tværs af
Kulturministeriets institutioner nybrydende. Da Kulturministeriets
forskningsudvalg samtidig udmeldte en helt ny pulje til projektmodning
greb vi til. Den var jo som skabt til os, der netop ville ’modne’ ideen,
før vi kastede os ud i den store forskningsansøgning. Vi kendte ikke
puljens omfang, skød i vores ansøgning langt over puljens muligheder –
og mistede dermed en chance.
Det slog os ikke ud. Inden da havde vi set os glade på IVAs engagerede
kandidatstuderende og besluttet at opslå et frit modul, hvor vi bad dem
om hjælp til at opsøge, analysere, diskutere, dissekere og kritisere
projektets teoretiske og praktiske muligheder. Vi lovede dem, at vi
intet vidste, at der hverken var livrem eller seler, men at vi til gengæld
ville misbruge deres intelligens til det yderste! Vi havde håbet på 20,
der kom 40. Vi skulle sammen hente teori ind, som kunne lægges til
grund for termer, begreber og bestemmelser. Men vi skulle også hente
praksisformer ind, som vi kunne teoretisere over. Derfor blev modulet
bygget over to sammenhængende linjer:
11