i teori og praksis? - Forskning - IVA

Der ligger heri et brud med den traditionelle forståelse af folkebiblioteket,
som med sin rod i oplysningstiden, har sat tanken og ånden over
kroppen. Betydningskulturens neutraliserende distance kan hævdes at
have sat sit præg på tidligere måder at indrette bibliotekerne, idet disse
ofte forekommer anonyme. Bibliotekerne er med andre ord ikke kendt
for at gøre det store væsen ud af sig selv, og dette afspejler sig bl.a. i
den praktiske indretning med bogreolerne som det centrale. Med afsæt i
tilstedeværelseskulturen bliver rummet vigtigt på en anden måde. Dertil
fremhæver Niegaard det aktive møde med biblioteket, og det er i denne
tilgang, at der kan drages sammenslutninger mellem folkebiblioteket,
tilstedeværelseskulturen og begrebet ekspressiv kulturformidling. Ekspression
sammenkoblet med kulturformidling giver netop associationer
til noget udfarende og ”om sig gribende”, som er i tråd med en aktiv og
inddragende måde at kulturformidle.
Med afsæt i disse betragtninger, vælger jeg at forstå begrebet
ekspressiv kulturformidling som en del af tilstedeværelseskulturen.
Ekspressiv kulturformidling beror derved på at skabe æstetiske
oplevelser. Dette gør man ved at opnå en følelse af tilstedeværelse hos
modtageren, hvortil inddragelse, leg og kropslig oplevelse udgør nogle af
nøgleordene.
Hverdagsliv, kunstoplevelse og kulturformidling
Flere teoretikere peger på, at der i senmoderniteten er sket en nedbrydning
af kunstens autonomi, hvilket lektor ved Institut for Informations-
og Medievidenskab Anne Marit Waade beskriver således:
På samme måte som religionens templer har gjennomgått en
sekularisering hvor bl.a. turisterne har overtatt menighetens
funksjon og turistsjefene prestenes, er det tegn som tyder på at
kunstens templer museerne, bibliotekerne, konsertsalene og teatrene
gjennomgår en tilsvarende transformasjon betinget av den
kulturelle senmodernitet. Institusjonen Kunst utfordres av kulturelle
sekulariseringstendenser, og bl.a. er det estetiske ikke lenger
noe som kan forbeholdes kunsten, men noe som like gjerne brukes
i beskrivelsen av hverdagskultur 5
Skellet mellem hvor hverdagen slutter, og hvor kunsten begynder, kan
således siges at være uklar. Kunstens receptionelle retningslinjer, regler
og konventioner er, med Waades ord, under reformulering, og med dette
udgangspunkt pointerer hun, at man ikke længere kan spørge til, hvad
181