i teori og praksis? - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

kunst er, men at det snarere handler om kunstens effekt, og hvad kunst gør. Dette kan ses i sammenhæng med tilstedelværelseskulturens brud med betydningskulturen, hvor det ikke længere er tolkning, der er i fokus - men oplevelsen i sig selv. Det er derfor nødvendigt at gentænke relationerne mellem hverdagsliv, kunstoplevelse og kulturformidling. Tager vi folkebiblioteket som kulturinstitution adskiller det sig fra de andre af ”kunstens templer”, f.eks. ved dets tilgængelighed. Hvor museumsbesøg og koncerter ofte er planlagte aktiviteter, der foregår i weekenden, så er biblioteket i højere grad et sted, man lige kan ”droppe forbi” mellem ugedagenes andre aktiviteter. Man kan herved sige, at biblioteket allerede tilhører en del af hverdagssfæren. Hvad dette betyder for kulturformidlingen skal belyses i det følgende. Ekspressiv kulturformidling – en potentiel fare for sammenbrud og forstyrrelse? Den canadiske sociolog Erving Goffmans mikrosociologiske studier af hverdagslivet kan være med til at belyse, hvordan biblioteket som offentlig institution rammesætter kulturformidlingens udfoldelsesmuligheder. Med værkerne The Presentation of Self in Everyday Life og Behavior in Public Places studerer Goffman, hvordan mennesker, i deres omgang med hinanden, indgår i forskellige performances, der har til formål at opretholde den sociale orden. Social orden definerer Goffman som de forskellige sæt af moralske normer, der er regulerende for vores adfærd. En væsentlig pointe i Goffmans værker er, at bag den tilsyneladende velordnede hverdagsrutine, lurer en potentiel fare for sammenbrud og forstyrrelse. Hverdagslivets regler skal således være med til at opretholde den sociale orden. Overfører vi dette til biblioteket, kan man sige, at biblioteket med dets hverdagslige ramme er med til at understøtte denne orden. Men hvilken betydning får det, når kunst og hverdagsliv i dag i højere grad forenes? Når barrieren mellem disse nedbrydes, må der nødvendigvis åbnes for nye måder at interagerer, og er det så i dette sammenspil, at ekspressiv kulturformidling kan opstå? For farerne lurer vel stadigvæk, og derfor må der nødvendigvis være nogle begrænsninger for, hvor eksperimenterende man kan være i sin nytænkning, hvis ikke man vil bryde den sociale orden, som tjener sit eget (højere) formål. Psykoanalytikeren Donald W. Winnicotts teser om leg og kulturoplevelser kan være med til at skabe en forståelse af, hvordan utryghed kan håndteres i forhold til kulturformidlingen. Winnicott postulerer, at kulturoplevelser opstår i det, han betegner som ”det 182
potentielle rum” mellem individet og omgivelserne. 8 Rummets udfoldelsesmuligheder beror på tillid, og Winnicott giver et eksempel fra psykiatrien, som meget godt indkredser, hvad der er på spil, når kendte og trygge rammer brydes: I en behandlingssituation vil der komme et tidspunkt, hvor patienten skal løsrive sig fra behandleren og bevæge sig fra afhængighed til selvstændighed, og det er i denne adskillelse, at katastrofen truer. 9 Den faretruende adskillelse undgås, ifølge Winnicott, ved, at det potentielle rum udfyldes med kreativ leg: ”(…) hvor der findes tillid og pålidelighed, er der et potentielt rum, et rum som kan blive et uendeligt separationsområde, som spædbarnet, barnet, den unge, den voksne kan udfylde kreativt med leg, hvilket med tiden bliver til nydelsen af kulturarven. Tillid er, når behandleren udviser interesse og pålidelighed, der understøtter patientens selvstændighed. Selvom biblioteksvirksomheden ikke skal gøres til genstand for psykoanalyse, kan der med dette eksempel peges på, hvordan et tillidsforhold mellem bibliotekar og biblioteksbesøgende (jf. forholdet mellem behandler og patient) kan være en måde at skabe et udfoldelsesrum for kreativitet, som samtidig er tryghedsskabende og dermed ikke truer den sociale orden. Hvis ekspressiv kulturformidling skal indgå i biblioteket, bør der således tages højde for dette sammenspil. Dette peger mod, at kulturformidleren, på trods af nedbrydningen af kunstens autonomi, stadigvæk har en bærende rolle for, at kulturoplevelser kan ske vellykket i det potentielle rum, som biblioteket udgør. Jeg skal i det følgende, afslutningsvist, komme kort ind på, hvordan ekspressiv kulturformidling kan understøtte dette potentiale. Samt se på hvilke farer, der kan være forbundet med at indføre denne formidlingsform. Potentiellet i ekspressiv kulturformidling Denne artikel har haft til formål at indkredse nogle af de forhold, der gør sig gældende, for betydningsdannelsen af begrebet ekspressiv kulturformidling. Ekspressiv kulturformidling ses i denne sammenhæng som en del af tilstedeværelseskulturen. Spørgsmålet om, hvad vi skal med ekspressiv kulturformidling, kommer an på, hvilke succeskriterier man sætter dette nye begreb op imod. I forhold til folkebiblioteket, kan man spørge til, om det vigtigste er, at man for en god vejledning på biblioteket, eller om man går 183
Page 1:
EksprEssiv kulturformidling - i tEo
Page 4:
Ekspressiv kulturformidling - i teo
Page 8 and 9:
I 8
Page 11 and 12:
IndlednIng Foråret 2010 besluttede
Page 13 and 14:
- præsentere teksten og uddrage de
Page 15:
dEn fÆllEs proBlEMforMUlErIng 15
Page 18 and 19:
Projektets baggrund Projektet tager
Page 20:
De følgende artikler bidrager hver
Page 23:
tEorEtIskE pErspEktIvEr 23
Page 26 and 27:
derperspektiv og hun betegner dette
Page 28 and 29:
Som nævnt kan Lasswells formel ikk
Page 30 and 31:
verden i overensstemmelse med den
Page 32 and 33:
som Schulze laver, må give stof ti
Page 34:
Kaspersen, Lars Bo (2007). Anthony
Page 38 and 39:
mænd styrede. Der er vel at mærke
Page 40 and 41:
II Richard Shusterman positionerer
Page 42 and 43:
fornyelse”. 17 I forhold til dett
Page 44 and 45:
Overordnet kan man konstatere, at b
Page 47 and 48:
stedsperspektIver Af Michael Anders
Page 49 and 50:
mister værdi, da steder bliver mer
Page 51 and 52:
flikter. Konflikterne har allerede
Page 53 and 54:
at det nye samfund ikke får et fys
Page 57 and 58:
smagskulturelle perspektIver Af Chr
Page 59 and 60:
eherske disse ytringsformer afhæng
Page 61 and 62:
Herbert Gans opererer med begrebern
Page 63 and 64:
Konklusioner? I denne artikel har j
Page 65:
Skot-Hansen, D. (1992). Bourdieu fo
Page 68 and 69:
port introducerede hun ideer til fr
Page 70 and 71:
kulturinstitutionerne ser som god k
Page 72 and 73:
er X-Factor og Paradise Hotel næst
Page 75 and 76:
et prosumerperspektIv Af Henrik Dyb
Page 77 and 78:
nemme redigeringredskaber og billig
Page 79 and 80:
it 15 . De fire aktører ønskede a
Page 81 and 82:
hvorledes med tiden. Ja, ikke bare
Page 83:
Flickr Groups PSTennis (2009). Game
Page 86 and 87:
situation med en analyse af æsteti
Page 88 and 89:
Narrative og fænomenologiske rum,
Page 90 and 91:
eller slå fjender omkuld, man kan
Page 92 and 93:
krig. Spørgsmålet er så, om den
Page 94:
17 Det narrative referat er baseret
Page 98 and 99:
Senmoderne betingelser for identite
Page 100 and 101:
2) Social forandring: myndiggørels
Page 102 and 103:
forventninger kan blive indfriet og
Page 104 and 105:
værdidomme. Ikke nok med at disse
Page 106 and 107:
Honneth, Axel: Kamp om anerkendelse
Page 108 and 109:
108
Page 110 and 111:
kultur og religion er brutt ned, da
Page 112 and 113:
former har en kortere historie å v
Page 114 and 115:
Skot-Hansen, Dorte (2006). Bibliote
Page 116 and 117:
Iv 116
Page 118 and 119:
118
Page 120 and 121:
Kaare Nielsen er et af samtidens op
Page 122 and 123:
dimensioner -, som kan igangsætte
Page 124 and 125:
Kaare Nielsen er faren, at de parti
Page 126 and 127:
det almene vel på tværs af den ku
Page 128 and 129:
Og ligeledes fremhæver han placeri
Page 130 and 131:
130
Page 132 and 133: pathos-formidling. Denne formidling
Page 134 and 135: Alle disse forskellige sociale og k
Page 136 and 137: aldrig kunne ”tale selv” og for
Page 138 and 139: 138
Page 140 and 141: faldsvinkel til kulturbegrebet har
Page 142 and 143: einer allgemeinen Gesetzgebung gelt
Page 144 and 145: Morris taler for en kunst, som undg
Page 146 and 147: Hvorfor en ekspressiv kunstformidli
Page 148 and 149: 148
Page 150 and 151: tilværelse; Maslows pyramide havde
Page 152 and 153: kulturforståelsen i risiko for ikk
Page 154 and 155: springer af. Det kunne være et bud
Page 156 and 157: 156
Page 158 and 159: konservativt og kontemplativt museu
Page 160 and 161: nisteriet henviser til i deres stra
Page 162 and 163: 3 Kulturministeriet (2009). ”Kult
Page 164 and 165: v 164
Page 166 and 167: 166
Page 168 and 169: at vi oplever vores verden. Snarere
Page 170 and 171: Dette er blevet introduceret gennem
Page 172 and 173: dekaden nærmere og føle dens tils
Page 174 and 175: forståelse. Dette er sket på Tide
Page 176 and 177: 29 Hastrup (2006), s. 5 30 Keane, W
Page 178 and 179: 178
Page 180 and 181: Forskellen mellem de to kulturer ka
Page 184 and 185: derfra med nye erkendelser? Det sid
Page 186 and 187: 186
Page 188 and 189: primære formål er at formidle, fo
Page 190 and 191: der er nogle få besøgende, der ik
Page 192 and 193: sociolog Michel Maffesoli fokuserer
Page 194 and 195: 194
Page 196 and 197: Modtagerrollen har også ændret si
Page 198 and 199: scene, budskab/forestilling og modt
Page 200 and 201: gens Nytorv kunnet se udstillinger
Page 202 and 203: Waade, Anne Marit (2002): Kunstens
Page 204 and 205: 204
Page 206 and 207: Det er således karakteristisk for
Page 208 and 209: af København. Brugerne har mulighe
Page 210 and 211: 210
Page 212 and 213: De nye udfordringer for kulturinsti
Page 214 and 215: er børn og unge) ikke kun skal mod
Page 216 and 217: VÆGGEN kan i sig selv siges at væ
Page 218 and 219: Kulturarvsstyrelsen (2010). Nationa
Page 220 and 221: 220
Page 222 and 223: Museet er derfor nødsaget til at i
Page 224 and 225: udvikle et ekspressivt perspektiv p
Page 226 and 227: med et tv placeret ovenover på en
Page 228 and 229: lingen, der går imod den mere eksp
Page 230 and 231: 230
show all

i teori og praksis? - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?