i teori og praksis? - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

værdidomme. Ikke nok med at disse kulturelle koder eksisterer og er legemliggjorte i det kulturelle kollektiv, så indeholder de et handlingspotentiale. Et handlingspotentiale, som overskrider det principielle formuleringsproblem. I forlængelse af dette uartikulerede handlingspotentiale skelner Honneth mellem et formuleringsniveau og et bevidsthedsniveau. Igen er Honneths forklaringer sociostrukturelle. Han ønsker at forklare, hvorledes den sociale foragts dynamik fungerer i forbindelse med klassespecifikke forskelle 18 i det senmoderne samfund. I sin karakteristik af de lavere sociale klasser skriver han: De bliver ikke betroet den sproglige eller kulturelle kode til løsningen af sådanne problemstillinger. 19 Her er der altså tale om formuleringsniveauet. I kontrast til dette niveau står bevidsthedsniveauet. Her bærer Honneths argumentation dog præg af negation, idet han fokuserer på udeblivelsen af den sociale anerkendelse og dermed den sociale foragts dynamik. Udeblivelsen af den forventede erhvervelse af anerkendelse resulterer i oplevelsen af social foragt. 20 Dog bliver erfaringen af den sociale erfaring ikke nødvendigvis artikuleret. Derfor foreslår han begrebet uretsbevidsthed. 21 Der skelnes altså mellem et formuleringsniveau og et bevidsthedsniveau. Pointen er simpel: bare fordi noget ikke kommer til udtryk i en udarbejdet formulering, er det ikke ensbetydende med, at det ikke eksisterer, opleves og opfattes. Det er altså i oplevelsen som forudsætning, at Honneth finder grundlag for overskridelsen af det principielle formuleringsproblem. Teoretisk betyder dette, at viden om social interaktion og kulturelle koder og værdifællesskaber kan oplagres som oplevelse via sansning og følelser, selv hvis der er tale om tavs viden. Dog mener Honneth, at der ligger et handlingspotentiale i tavs viden. Derfor ønsker han at ændre fokus fra et kommunikationsparadigme til et anerkendelsesparadigme, hvor behovet og kampen for anerkendelse er den centrale sociale drivkraft, således at betragte erhvervelsen af social anerkendelse som den normative forudsætning for al kommunikativ handlen. 22 Som sagt mener Honneth, at der ligger et handlingspotentiale i både den artikulerede viden såvel som den tavse viden. Derfor formulerer han målet for den kritiske teoris anerkendelsesperspektiv således: Hvordan nemlig en moralsk kultur må være beskaffen, som giver de pågældende, de foragtede og udelukkede, den individuelle kraft til at artikulere deres erfaringer i den demokratiske offentlighed (…) 23 Dette er yderst vigtigt for kulturformidlingen. For 104
det første er kulturformidlingen en kommunikativ handlen og må derfor erkende anerkendelsen som en forudsætning for al ekspressiv kulturformidling. For det andet er kulturformidlingen et typisk kulturpolitisk svar på Honneths formålsformulering, da kulturformidlingen som værdifællesskab kan skabe rum for, at individer og grupper kan artikulere deres erfaringer. Den centrale udfordring i den ekspressive kulturformidling har indtil videre været at iscenesætte viden, kunst og kultur i et rum, hvor den æstetiske oplevelse kan udfolde sig. Ved at anerkende den æstetiske oplevelse åbner man op for nye vidensformer og differentierede brugergruppers æstetiske oplevelser. Ekspressiv kulturformidling er et eksempel på, hvordan social anerkendelse kan fungere i et værdifællesskab, idet man anerkender den subjektive oplevelse. Samtidig betyder dette anerkendelsen af en udvidelse af kunstopfattelsen: Et æstetisk produkt kvalitetsvurderes ikke længere ud fra æstetiske normative krav, men kvalitetsvurderes ud fra den æstetiske oplevelse. Det betyder, at skellet mellem finkultur og populærkultur sløres, og relationerne mellem oplevelseskvaliteter og dannelseskvaliteter må nytænkes. Et anerkendelsesteoretisk perspektiv peger også på et kritikpunkt af den ekspressive kulturformidling. Den ekspressive kulturformidling har haft meget fokus på, hvordan man formidler viden, kultur og kunst således, at den æstetiske oplevelse kan iscenesættes. Men der har ikke været meget fokus på, hvordan man omdanner æstetiske oplevelser og tavs viden til aktiv og artikuleret viden. Man kan sige, at kulturformidlingen skal fungere på to overordnede niveauer: For det første skal ekspressiv kulturformidling skabe et fysisk, digitalt og kommunikativt rum for iscenesættelse af differentierede æstetiske oplevelser. Og for det andet skal det skabe et rum for social anerkendelse af disse oplevelser, således at oplevelserne kan omdannes og formuleres til viden. Her dækker det engelske ord ’experience’ i virkeligheden bedre, da det dækker over oplevelsens første niveau og erfaringens andet niveau. Heri ligger en ny central udfordring for ekspressive kulturformidling, hvis den ekspressive vidensform for alvor skal anerkendes. Referencer Drotner, Kirsten: ‘Formidlingens kunst. Formidlingsformer og børnekultur.’ Når børn møder kultur, en antalogi om formidling I børnehøjde. Børnekulturens netværk 2008 Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels forlag 2003 105
Page 1:
EksprEssiv kulturformidling - i tEo
Page 4:
Ekspressiv kulturformidling - i teo
Page 8 and 9:
I 8
Page 11 and 12:
IndlednIng Foråret 2010 besluttede
Page 13 and 14:
- præsentere teksten og uddrage de
Page 15:
dEn fÆllEs proBlEMforMUlErIng 15
Page 18 and 19:
Projektets baggrund Projektet tager
Page 20:
De følgende artikler bidrager hver
Page 23:
tEorEtIskE pErspEktIvEr 23
Page 26 and 27:
derperspektiv og hun betegner dette
Page 28 and 29:
Som nævnt kan Lasswells formel ikk
Page 30 and 31:
verden i overensstemmelse med den
Page 32 and 33:
som Schulze laver, må give stof ti
Page 34:
Kaspersen, Lars Bo (2007). Anthony
Page 38 and 39:
mænd styrede. Der er vel at mærke
Page 40 and 41:
II Richard Shusterman positionerer
Page 42 and 43:
fornyelse”. 17 I forhold til dett
Page 44 and 45:
Overordnet kan man konstatere, at b
Page 47 and 48:
stedsperspektIver Af Michael Anders
Page 49 and 50:
mister værdi, da steder bliver mer
Page 51 and 52:
flikter. Konflikterne har allerede
Page 53 and 54: at det nye samfund ikke får et fys
Page 57 and 58: smagskulturelle perspektIver Af Chr
Page 59 and 60: eherske disse ytringsformer afhæng
Page 61 and 62: Herbert Gans opererer med begrebern
Page 63 and 64: Konklusioner? I denne artikel har j
Page 65: Skot-Hansen, D. (1992). Bourdieu fo
Page 68 and 69: port introducerede hun ideer til fr
Page 70 and 71: kulturinstitutionerne ser som god k
Page 72 and 73: er X-Factor og Paradise Hotel næst
Page 75 and 76: et prosumerperspektIv Af Henrik Dyb
Page 77 and 78: nemme redigeringredskaber og billig
Page 79 and 80: it 15 . De fire aktører ønskede a
Page 81 and 82: hvorledes med tiden. Ja, ikke bare
Page 83: Flickr Groups PSTennis (2009). Game
Page 86 and 87: situation med en analyse af æsteti
Page 88 and 89: Narrative og fænomenologiske rum,
Page 90 and 91: eller slå fjender omkuld, man kan
Page 92 and 93: krig. Spørgsmålet er så, om den
Page 94: 17 Det narrative referat er baseret
Page 98 and 99: Senmoderne betingelser for identite
Page 100 and 101: 2) Social forandring: myndiggørels
Page 102 and 103: forventninger kan blive indfriet og
Page 106 and 107: Honneth, Axel: Kamp om anerkendelse
Page 108 and 109: 108
Page 110 and 111: kultur og religion er brutt ned, da
Page 112 and 113: former har en kortere historie å v
Page 114 and 115: Skot-Hansen, Dorte (2006). Bibliote
Page 116 and 117: Iv 116
Page 118 and 119: 118
Page 120 and 121: Kaare Nielsen er et af samtidens op
Page 122 and 123: dimensioner -, som kan igangsætte
Page 124 and 125: Kaare Nielsen er faren, at de parti
Page 126 and 127: det almene vel på tværs af den ku
Page 128 and 129: Og ligeledes fremhæver han placeri
Page 130 and 131: 130
Page 132 and 133: pathos-formidling. Denne formidling
Page 134 and 135: Alle disse forskellige sociale og k
Page 136 and 137: aldrig kunne ”tale selv” og for
Page 138 and 139: 138
Page 140 and 141: faldsvinkel til kulturbegrebet har
Page 142 and 143: einer allgemeinen Gesetzgebung gelt
Page 144 and 145: Morris taler for en kunst, som undg
Page 146 and 147: Hvorfor en ekspressiv kunstformidli
Page 148 and 149: 148
Page 150 and 151: tilværelse; Maslows pyramide havde
Page 152 and 153: kulturforståelsen i risiko for ikk
Page 154 and 155:
springer af. Det kunne være et bud
Page 156 and 157:
156
Page 158 and 159:
konservativt og kontemplativt museu
Page 160 and 161:
nisteriet henviser til i deres stra
Page 162 and 163:
3 Kulturministeriet (2009). ”Kult
Page 164 and 165:
v 164
Page 166 and 167:
166
Page 168 and 169:
at vi oplever vores verden. Snarere
Page 170 and 171:
Dette er blevet introduceret gennem
Page 172 and 173:
dekaden nærmere og føle dens tils
Page 174 and 175:
forståelse. Dette er sket på Tide
Page 176 and 177:
29 Hastrup (2006), s. 5 30 Keane, W
Page 178 and 179:
178
Page 180 and 181:
Forskellen mellem de to kulturer ka
Page 182 and 183:
kunst er, men at det snarere handle
Page 184 and 185:
derfra med nye erkendelser? Det sid
Page 186 and 187:
186
Page 188 and 189:
primære formål er at formidle, fo
Page 190 and 191:
der er nogle få besøgende, der ik
Page 192 and 193:
sociolog Michel Maffesoli fokuserer
Page 194 and 195:
194
Page 196 and 197:
Modtagerrollen har også ændret si
Page 198 and 199:
scene, budskab/forestilling og modt
Page 200 and 201:
gens Nytorv kunnet se udstillinger
Page 202 and 203:
Waade, Anne Marit (2002): Kunstens
Page 204 and 205:
204
Page 206 and 207:
Det er således karakteristisk for
Page 208 and 209:
af København. Brugerne har mulighe
Page 210 and 211:
210
Page 212 and 213:
De nye udfordringer for kulturinsti
Page 214 and 215:
er børn og unge) ikke kun skal mod
Page 216 and 217:
VÆGGEN kan i sig selv siges at væ
Page 218 and 219:
Kulturarvsstyrelsen (2010). Nationa
Page 220 and 221:
220
Page 222 and 223:
Museet er derfor nødsaget til at i
Page 224 and 225:
udvikle et ekspressivt perspektiv p
Page 226 and 227:
med et tv placeret ovenover på en
Page 228 and 229:
lingen, der går imod den mere eksp
Page 230 and 231:
230
show all

i teori og praksis? - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?