i teori og praksis? - Forskning - IVA

dekaden nærmere og føle dens tilstedevær mere intenst, idet vi prøver
tøjet og sætter os i stuen. I og med at tøjet er originalt og blevet brugt af
et andet menneske for mere end 30 år siden, intensiveres oplevelsen.
Nogle klæder afspejler faktisk deres tid, deres sociale baggrund og dermed
mulige praksisser. Tøj, som snører sammen, dækker til eller åbner
op og giver muligheder (f.eks. bukser til kvinder) henviser til en bestemt
(social) verden og bærer kulturen. I sin redegørelse for Hegels filosofiske
betydning for de materielle studier forklarer Daniel Miller:
”We cannot know who we are, or become what we are, exept by
looking in a material mirror, which is the historical world created
by those who lived before us. This world confronts us as material
culture and continues to evolve through us.” 31
Netop dette oplever vi i mødet med stuerne. Verden bliver synlig for os,
vi bliver synlige gennem materialerne. På denne måde kan vi konstatere,
at materialerne i stuen har medskabt kulturen. Som Damsholt m.fl.
bemærker, formidler tingene det, mennesker vil og gør – de er agenter.
Det kan vi se på genstandene i rummet, f. eks. på den venstreorienterede
plakat i offset-tryk om kvinder fra forskellige lande, som er lavet af
kunstnerkollektivet Røde Mor (1969-78). Plakaten påpeger kvindernes
eksistens og vigtighed og gør samtidigt opmærksom på politiske emner.
Også malkekransen på væggen har medskabt kulturen. Den er faktisk en
genstand, der har skiftet værdi undervejs. Som historiker Gitte Lundager
fortæller, har malkekransen oprindeligt været anbragt på malkepigens
hoved for at beskytte det. Spanden med mælk skulle ikke forårsage
sår. I 1970erne blev det dog en dekorations-genstand, som man selv
fremstillede og brugte til pynt. Det hjemmelavede håndværk i form af
malkekransen, tæpper og batikdugen – hverdagsting – bliver til kunst, til
vigtige kulturgenstande gennem den museale referenceramme.
Idet tingene tilrettelægges som indhold af danske stuer i det 20. århundrede,
modtager de deres betydning som kulturelle og typiske hverdagsgenstande.
Dog skal vi her nævne, at ikke alle stuer i 70erne lignende
det her udstillede rum, som hovedsagligt ville have en venstreorienteret
kvinde som sin beboer. Selv om betydningen blev tilrettelagt på en bestemt
måde, har Tidens Samling fundet en god og ekspressiv måde at
formidle de daværende tendenser i samfundet og samtidigt give publikummet
muligheden for at opleve (sig selv i) en stue fra 70erne. Gennem
det store tilbud på originalt tøj og dermed udklædningsmuligheden
172