i teori og praksis? - Forskning - IVA

Men i dag er viden jo grænseløs, og folk er aktive medspillere i selv
at skabe deres viden. 4
Sandheden om viden er blevet relativeret, hvilket betyder, at en fundamental
pluralisme gør sig gældende. Dette har medført en af - hierarkisering
af kulturformidlingens rolle og institutioner. Derfor må kulturformidlingen
repositionere sig selv for at skabe en ny identitet og legitimering.
Som sagt er folk aktive medspillere i selv at skabe deres viden. For det
tredje betyder det, at kulturformidlingen, som kulturudbyder, kan spille
en rolle i denne skabelse af viden og identitet. Sidst men ikke mindst
kræver dette et fokus på brugerinddragelse. Folk skal selv være aktive
medskabere af den æstetiske oplevelse.
Den ekspressive kulturformidling er et bud på en sådan kulturformidling,
da den sætter den æstetiske oplevelse i centrum. Her er kulturformidleren
den uddannede og kompetente kurator, der anser den æstetiske
oplevelse som et refleksivt kvalitetsbegreb. 5 Kulturinstitutionen fungerer
som det tredje sted, hvor viden og kunst formidles, således at formidlingsformen
og udstillingsfokusset iscenesætter den æstetiske oplevelse.
Viden bliver altså iscenesat som oplevelse, der kan bidrage til den aktive
deltagers identitetsdannelse og viden som refleksive projekter. Den radikaliserede
refleksivitet og anerkendelse spiller dog også ind her: Hvilken
viden anerkendes i ekspressiv kulturformidling? Hvordan udvikler man
en ekspressiv formidlingspraksis og et udstillingsfokus, der anerkender
differentierede æstetiske oplevelser? Dog er man nødt til først at kunne
legitimere en ekspressiv kulturformidling på et kulturpolitisk niveau,
hvis den ekspressive kulturformidling skal kunne vinde anerkendelse.
Kulturpolitiske rationaler.
I sin artikel ’Biblioteket i kulturpolitikken – mellem instrumentel og
ekspressiv logik’ 6 skelner den kulturpolitiske forsker Dorte Skot-Hansen
mellem to overordnede typer af kulturpolitiske rationaler; nemlig de
instrumentale rationaler og det ekspressive rationale. Disse rationaler
fungerer som legitimering af kulturpolitik, kulturinstitutioner og kulturformidling.
Dog vil både den teoretiske og praktiske kulturformidling
oftest bestå i en lag-på-lag kulturpolitik, hvor forskellige rationaler og
strategier anvendes flydende som legitimering.
De instrumentale rationaler kan inddeles i fire underkategorier med
tilhørende karakteristika:
1) Oplysning: indsigt, viden, dannelse og refleksion.
99