i teori og praksis? - Forskning - IVA

anderledes måde at forstå kultur og kunst på, end den instrumentelle
logik, der påstår, at vi ved omgangen med god kunst bliver sundere, mere
vidende, mere tolerante og mere demokratiske 6 . Bag den instrumentale
logik findes en gruppe af kunsttilhængere (eks. kunstuddannede), som
mener at kunst opstår af kærlighed og ikke af penge, og de mener at
kunst skal være adskilt fra markedsføring. Endvidere hersker der en
overbevisning om, at jo mere populært noget kunst eller kultur er, jo
dårligere er det. Ydermere mener disse kunsttilhængere, at medierne har
ødelagt folks gode smag, ved at forpeste dem med kommerciel kunst og
kultur 7 . Jensen mener at denne form for tænkning er nedværdigende over
for andre syn på hvad kunst er, og derfor skal man finde andre måder,
at udforske hvad der er god kultur og kunst 8 . Hertil inddrager Jensen
begrebet ekspressive logik, som hun beskriver som tolerant og kommunikativt.
En af de ting dette perspektiv på kultur og kunst gør, er at skabe
respekt for, at der er andet end høj kulturel kunst, som kan betegnes
som kunst. Det vil dermed skabe en mere udflydende forståelse af ”os”
(kunstuddannede) og ”dem” (kunstunderprivilegerede). Det betyder dog
ikke, at kunsttilhængere ikke stadig kan have deres meninger om, hvad
der er god kunst og kultur, men det betyder, at der stilles et krav til dem
om, at de må komme med en grundig redegørelse for, hvorfor de mener
noget er bedre end noget andet. Det vil altså sige med Jensens ord, at
der ikke længere burde bruges tid på at forsvare høj kulturel kunst, men
i stedet at forsvare hvorfor det er godt. Den ekspressive logik omfavner
ideen om en varieret smag 9 , og med det i mente kan man derfor tale om
en demokratisering af kunst og kultur, hvor det ikke længere er en elite
der bestemmer hvad kultur og kunst er, men at denne ret er blevet tilføjet
alle. Jensen henviser endvidere til John Dewey, der, blandt andet, taler
om æstetisk oplevelse 10 .
Med Dewey syn på æstetisk oplevelse, bevæger vi os væk
fra en provinsiel æstetik, hvor kun nogen former for kunst giver os en
æstetisk oplevelse, og mere i mod en kosmospolitisk æstetik, hvor rige,
varierede og forskellige former kombineres til at give os en dybere oplevelse.
Dewey taler om, at der skal mere variation, mere engagement,
mere bredte og mere lighed til, men også at kunsttilhængerne vil mangle
en rig æstetisk erfaring eller oplevelse, hvis ikke de udvider deres kunst
og kultur forståelse 11 . I kontekst til Joli Jensen, vil en demokratisering af
kunsten, altså ske igennem en ændret tankegang omkring hvad der anses
for kunst, og besvare derfor spørgsmålet om hvordan.
Til en afsluttende bemærkning vil jeg tale lidt mere omkring
denne demokratisering af kunsten, som netop er noget Kulturmi-
159