i teori og praksis? - Forskning - IVA
i teori og praksis? - Forskning - IVA
i teori og praksis? - Forskning - IVA
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Som Camilla Mordhorst konstaterer, fremtræder de to kulturer i Gumbrechts<br />
<strong>teori</strong> som adskilte <strong>og</strong> uforenelige. D<strong>og</strong> er det essentielt at forstå,<br />
at selv om betydning <strong>og</strong> tilstedevær er forskellige, så udelukker de ikke<br />
hinanden. Snarere kan man ved at forene disse tale om en berigelse. 18<br />
Ligesom Gumbrecht sætter historiker Eelco Runia tilstedevær<br />
i modsætning til betydning <strong>og</strong> postulerer, at ”presence” er mindst<br />
lige så vigtig som betydning. 19 Hans udlægning går d<strong>og</strong> ud på, hvordan<br />
fortiden er til stede i nuet uden eksplicit at være repræsenteret – en stowaway,<br />
som han siger. Han hævder endvidere, at tilstedevær kan ses i<br />
fortidens måde at tvinge eller gøre os i stand til at helt ubevidst genskrive<br />
vores egen historie. 20 Tine Damsholt peger på <strong>teori</strong>ernes ekspressivitet,<br />
idet hun siger, at ”[d]et, disse nærværs<strong>teori</strong>er byder ind med, er<br />
således n<strong>og</strong>le måder at beskrive, hvordan materialiteter, rum <strong>og</strong><br />
kroppe kan være aktive deltagere i vores oplevelser, sansninger,<br />
handlinger, <strong>og</strong> erindringer.” 21<br />
Inden vi skal se på tilstedevær på museet Tidens Samling i Odense, vil<br />
jeg kort opridse det andet begreb, jeg vil undersøge i forbindelse med<br />
ekspressiv kulturformidling – nemlig materialitet.<br />
Materialitet<br />
At beskæftige sig med materialer <strong>og</strong> deres indsamling er museernes<br />
opgave. D<strong>og</strong> er der <strong>og</strong>så sket et paradigmeskift her: Den historiske dokumentation<br />
med sit klassiske fokus på tingenes form <strong>og</strong> funktion er blevet<br />
erstattet af interessen for tingenes sociale <strong>og</strong> symbolske betydning. 22 Som<br />
antropol<strong>og</strong> Kirsten Hastrup konstaterer, er<br />
”Tingen […] nemlig aldrig blot en genstand; den er fremstillet af<br />
personer af et bestemt materiale, i en specifik social <strong>og</strong> kulturel<br />
kontekst, <strong>og</strong> sigter mod en bestemt brug. Alene derved er de infiltrerede<br />
af sociale processer. […] Tingene [har] <strong>og</strong>så selv [..]en<br />
slags bi<strong>og</strong>rafi; de cirkulerer i det sociale felt, har en historie, <strong>og</strong><br />
skifter eventuelt værdi undervejs.” 23<br />
Tingene stammer fra alle af livets forgreninger. Således er <strong>og</strong>så hverdagsgenstandene,<br />
det almindelige, blevet interessante. Generelt er tendensen<br />
i genstandsstudierne, at dualismen mellem materiel <strong>og</strong> åndelig kultur<br />
samt mellem subjekt <strong>og</strong> objekt skal opløses. Derudover går de materielle<br />
genstande langsomt væk fra at være udelukkende betydningsbærende<br />
tegn <strong>og</strong> dermed resultater af menneskelige tanker <strong>og</strong> erkendelse. Til gengæld<br />
bliver de til kulturens aktiver, til materialer, der medskaber kultur.<br />
169
Change language