i teori og praksis? - Forskning - IVA

efter oplevelser (Jantzen og Vetner, 2007:27). Også Schulze konstaterer
et skift i det moderne samfund omkring 1960. Schulze mener, at vi
har bevæget os fra et ”knaphedssamfund” til et ”overflodssamfund”
hvor alle borgere i princippet har råd til at deltage i kulturelle
aktiviteter eller købe de kulturprodukter de lyster (Nielsen, 1993:139-
140). Det nye samfund kalder Schulze ”oplevelsessamfundet”.
Oplevelsessamfundet kendetegnes ved subjekters søgen mod oplevelser
og umiddelbar behovstilfredsstillelse (Nielsen, 1993:140). Schulze
definerer nydelse som den psykofysiske reaktion på gode oplevelser
og skelner i den forbindelse mellem tre nydelsespræferencer:
kontemplation (eller fordybelse), hygge og action, der realiseres ved
henholdsvis perfektion, harmoni og selvdyrkelse (narcissisme) (Jantzen
og Vetner, 2006:256). Schulze mener, at man kan opdele befolkningen
i forskellige samfundsgrupper og skelne mellem deres måder at opleve
på. Han mener, at frisættelsen og refleksiviteten gør individet usikkert
og derfor søgende mod kollektive modeller. Gruppering i livsstile
kan reducere de negative sider af individualiseringen og reducere
det komplekse senmoderne liv. Med et omfattende datamateriale fra
1980’ernes Tyskland, danner han fem livsstile, som konstituerer sig i
forhold til alder og uddannelse. Det er oplevelsesfællesskaberne der
danner det fælles grundlag. Schulze definerer de fem livsstile (Nielsen,
1993:142ff):
Niveaumiljøet; ældre højtuddannede af dannelsesborgerlig observans,
hvis formål er at opretholde og udbygge social og kulturel rang.
Niveaumiljøet bruger kultur som afstandsmåling. Nydelsespræferencen
er fordybelse.
Integrationsmiljøet; ældre mellemuddannede, med ”dannet”
smagsorientering, men de lægger samtidig vægt på orden, stabilitet
og velkendte mønstre. De søger konformitet. Integrationsmiljøet
søger mening der passer ind i deres verden. Nydelsespræferencen er
fordybelse og hygge.
Harmonimiljøet; ældre med lavt uddannelsesniveau. Deres
selvforståelse er stærkt præget af, at de befinder sig i en udsat social
position. Dette medfører, at omverdenen mødes med mistro og dens
fænomener bedømmes på, i hvilket omfang de udgør en trussel mod
harmonien. Harmonimiljøet søger det velkendte, som skaber tryghed.
Nydelsespræferencen er hygge.
Selvrealiseringsmiljøet; yngre med høj eller mellemlang
uddannelse. De fokuserer på den indre verden. De stræber efter
at realisere en ”indre autentisk kerne” og at modellere den ydre
29