i teori og praksis? - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

knyttet til et andet begreb fra den tid, nemlig æstetik, som kan forstås som det sanselige og det skønne. Det skete i en tid, hvor troen på den menneskelige fornuft havde gjort sit indtog, og hvor Gud ikke længere nødvendigvis agerede som vejviser for mennesket. Smagen havde siden renæssancen i 1400-tallet været knyttet til noget personligt. Dog fandt man det nødvendigt at kultivere smagen i 1700-tallet 3 . Problemstillingen blev derfor, hvordan det subjektive kunne forenes med det normative. For Kant er det springende punkt, i den forbindelse, smagsdommen eller den æstetiske dømmekraft, som er i sig selv er modsætningsfyldt. På den ene side er smagsdommen ”dommen om det skønne”, hvilket er det, der vækker ”alment og interesseløst behag”. Denne smagsdom kalder han den reflekterede smagsdom, som man kan opfatte som distanceret og almen. På den anden side er smagsdommen forskellig fra fornuften, da den ikke kan relateres til nogen regel, der siger, at netop denne dom er korrekt. Da der ikke foreligger noget objektiv begreb dommen kan begrundes i, må den nødvendigvis være subjektiv. Derfor kalder vi med et dobbelttydigt begreb smagen for ”en subjektiv almenhed” 4 . At man gerne ville kultivere smagen, var et udtryk for en dannelsestanke, som vi vil se, gennemsyrer diskussionen af smag og smagskulturer den dag i dag. Problemet med ”almenheden” og smagen er, at den er skabt i en borgerlig kontekst og ud fra et borgerligt ideal, og derfor tog man ikke dengang højde for sociale skel i samfundet. Smagen som en almenhed blev kritiseret første gang i 1950’erne af forskere indenfor Cultural Studies-traditionen, som blandt andet beskæftigede sig med smag indenfor populærkulturer 5 . En af de mest kendte sociologer, Pierre Bourdieu, har i sit hovedværk ”La Distinction” beskæftiget sig med sammenhængen mellem social baggrund, smag og kulturforbrug 6 . En af hovedantagelserne er, at smag er bundet til klassetilhørsforhold. Derved tager smagen ikke længere udgangspunkt i den klassiske ”almenhed”, og værket tilbyder en måde, hvorpå man kan forstå kulturel ulighed. Bourdieu arbejder ud fra et snævert kulturbegreb, hvor kultur er defineret som ”det bedste, der er tænkt og sagt” 7 . Kilderne til at kunne forstå den ”gode kultur” ligger i de centrale begreber kulturel kapital og habitus. Kulturel kapital er primært noget udefrakommende, idet den tilegnes gennem familien og uddannelsessystemet. Kulturel kapital betegner ”evnen til at beherske den legitime kulturs ytringsformer” 8 . Den legitime kultur er den kultur, der er anerkendt af den dominerende klasse i samfundet, og derved bliver alle former for kultur defineret ud fra denne klasse. Graden af evnen til at 58
eherske disse ytringsformer afhænger i høj grad af klassetilhørsforhold. Derfor indeholder Bourdieus teori en udpræget skelnen mellem det vi kan kalde høj/fin-kultur og populærkultur eller folkekultur. Kulturen er så at sige et instrument, der er med til at opretholde distinktionen mellem socialklasser. Smagskulturer Begrebet smagskultur er blandt andet blevet brugt af den amerikanske sociolog Herbert Gans i bogen ”Popular culture and high culture: an analysis and evaluation of taste” fra 1974. Bogen er dels en empirisk undersøgelse af smagskulturer i USA, dels en diskussion af forholdet mellem begreberne højkultur og populærkultur. Populærkultur kan ses som synonymt med det mere europæiske og nedladende udtryk massekultur, som de kritiske teoretikere Adorno og Horkheimer fra Frankfurterskolen brugte. Ifølge Gans udgør populærkulturen ikke en ensartet masse, men er derimod opdelt i forskellige smagskulturer, hvilket også gør sig gældende for højkulturen. Årsagen til denne mangfoldighed af smagskulturer er en begyndende pluralisme i samfundet, også kaldet det kulturelle demokrati, som i Danmark opstod i 1970’erne som en modpol til den traditionelle enhedskultur, som mere byggede på en dannelsestanke om at udbrede den samme slags kultur til alle, det vil sige demokratisering af kulturen. Der eksisterede altså mange former for kultur side om side. Gans er ligesom en række andre forskere fortaler for at se populærkulturens udtryksformer som ligeså værdifulde som højkulturens. En anden ivrig eksponent for denne tilgang er kommunikationsforskeren Joli Jensen, som er ophavskvinde til termen ”ekspressiv” i forbindelse med kulturformidling. Centralt for Joli Jensens ekspressive logik er en ligestilling af æstetiske udtryksformer, og dermed at alle smagskulturer er lige gode 9 . Alle æstetiske udtryksformer har en iboende værdi, og kvaliteten skal ikke defineres ud fra et dannelses-syn. Dette kan man kalde for kulturel relativisme, hvor værket skal forstås på værkets egne præmisser. Distinktionen i dag? Herbert Gans bog er oprindeligt fra 1974, men er genudgivet i 1999 med en ny indledning, hvor der reflekteres over om distinktionen mellem højkultur og populærkultur stadig er relevant. Han mener blandt andet, at denne skelnen stadig giver mening, empirisk set, hvilket vil sige, at undersøgelser har vist, at der stadig en forskel på klasserne ude i samfundet 10 . Spørgsmålet er, hvad der har ændret sig, og hvad der ikke har. Joli Jensen har beskæftiget sig med samme spørgsmål, og mener at vi skal 59
Page 1:
EksprEssiv kulturformidling - i tEo
Page 4:
Ekspressiv kulturformidling - i teo
Page 8 and 9: I 8
Page 11 and 12: IndlednIng Foråret 2010 besluttede
Page 13 and 14: - præsentere teksten og uddrage de
Page 15: dEn fÆllEs proBlEMforMUlErIng 15
Page 18 and 19: Projektets baggrund Projektet tager
Page 20: De følgende artikler bidrager hver
Page 23: tEorEtIskE pErspEktIvEr 23
Page 26 and 27: derperspektiv og hun betegner dette
Page 28 and 29: Som nævnt kan Lasswells formel ikk
Page 30 and 31: verden i overensstemmelse med den
Page 32 and 33: som Schulze laver, må give stof ti
Page 34: Kaspersen, Lars Bo (2007). Anthony
Page 38 and 39: mænd styrede. Der er vel at mærke
Page 40 and 41: II Richard Shusterman positionerer
Page 42 and 43: fornyelse”. 17 I forhold til dett
Page 44 and 45: Overordnet kan man konstatere, at b
Page 47 and 48: stedsperspektIver Af Michael Anders
Page 49 and 50: mister værdi, da steder bliver mer
Page 51 and 52: flikter. Konflikterne har allerede
Page 53 and 54: at det nye samfund ikke får et fys
Page 57: smagskulturelle perspektIver Af Chr
Page 61 and 62: Herbert Gans opererer med begrebern
Page 63 and 64: Konklusioner? I denne artikel har j
Page 65: Skot-Hansen, D. (1992). Bourdieu fo
Page 68 and 69: port introducerede hun ideer til fr
Page 70 and 71: kulturinstitutionerne ser som god k
Page 72 and 73: er X-Factor og Paradise Hotel næst
Page 75 and 76: et prosumerperspektIv Af Henrik Dyb
Page 77 and 78: nemme redigeringredskaber og billig
Page 79 and 80: it 15 . De fire aktører ønskede a
Page 81 and 82: hvorledes med tiden. Ja, ikke bare
Page 83: Flickr Groups PSTennis (2009). Game
Page 86 and 87: situation med en analyse af æsteti
Page 88 and 89: Narrative og fænomenologiske rum,
Page 90 and 91: eller slå fjender omkuld, man kan
Page 92 and 93: krig. Spørgsmålet er så, om den
Page 94: 17 Det narrative referat er baseret
Page 98 and 99: Senmoderne betingelser for identite
Page 100 and 101: 2) Social forandring: myndiggørels
Page 102 and 103: forventninger kan blive indfriet og
Page 104 and 105: værdidomme. Ikke nok med at disse
Page 106 and 107: Honneth, Axel: Kamp om anerkendelse
Page 108 and 109:
108
Page 110 and 111:
kultur og religion er brutt ned, da
Page 112 and 113:
former har en kortere historie å v
Page 114 and 115:
Skot-Hansen, Dorte (2006). Bibliote
Page 116 and 117:
Iv 116
Page 118 and 119:
118
Page 120 and 121:
Kaare Nielsen er et af samtidens op
Page 122 and 123:
dimensioner -, som kan igangsætte
Page 124 and 125:
Kaare Nielsen er faren, at de parti
Page 126 and 127:
det almene vel på tværs af den ku
Page 128 and 129:
Og ligeledes fremhæver han placeri
Page 130 and 131:
130
Page 132 and 133:
pathos-formidling. Denne formidling
Page 134 and 135:
Alle disse forskellige sociale og k
Page 136 and 137:
aldrig kunne ”tale selv” og for
Page 138 and 139:
138
Page 140 and 141:
faldsvinkel til kulturbegrebet har
Page 142 and 143:
einer allgemeinen Gesetzgebung gelt
Page 144 and 145:
Morris taler for en kunst, som undg
Page 146 and 147:
Hvorfor en ekspressiv kunstformidli
Page 148 and 149:
148
Page 150 and 151:
tilværelse; Maslows pyramide havde
Page 152 and 153:
kulturforståelsen i risiko for ikk
Page 154 and 155:
springer af. Det kunne være et bud
Page 156 and 157:
156
Page 158 and 159:
konservativt og kontemplativt museu
Page 160 and 161:
nisteriet henviser til i deres stra
Page 162 and 163:
3 Kulturministeriet (2009). ”Kult
Page 164 and 165:
v 164
Page 166 and 167:
166
Page 168 and 169:
at vi oplever vores verden. Snarere
Page 170 and 171:
Dette er blevet introduceret gennem
Page 172 and 173:
dekaden nærmere og føle dens tils
Page 174 and 175:
forståelse. Dette er sket på Tide
Page 176 and 177:
29 Hastrup (2006), s. 5 30 Keane, W
Page 178 and 179:
178
Page 180 and 181:
Forskellen mellem de to kulturer ka
Page 182 and 183:
kunst er, men at det snarere handle
Page 184 and 185:
derfra med nye erkendelser? Det sid
Page 186 and 187:
186
Page 188 and 189:
primære formål er at formidle, fo
Page 190 and 191:
der er nogle få besøgende, der ik
Page 192 and 193:
sociolog Michel Maffesoli fokuserer
Page 194 and 195:
194
Page 196 and 197:
Modtagerrollen har også ændret si
Page 198 and 199:
scene, budskab/forestilling og modt
Page 200 and 201:
gens Nytorv kunnet se udstillinger
Page 202 and 203:
Waade, Anne Marit (2002): Kunstens
Page 204 and 205:
204
Page 206 and 207:
Det er således karakteristisk for
Page 208 and 209:
af København. Brugerne har mulighe
Page 210 and 211:
210
Page 212 and 213:
De nye udfordringer for kulturinsti
Page 214 and 215:
er børn og unge) ikke kun skal mod
Page 216 and 217:
VÆGGEN kan i sig selv siges at væ
Page 218 and 219:
Kulturarvsstyrelsen (2010). Nationa
Page 220 and 221:
220
Page 222 and 223:
Museet er derfor nødsaget til at i
Page 224 and 225:
udvikle et ekspressivt perspektiv p
Page 226 and 227:
med et tv placeret ovenover på en
Page 228 and 229:
lingen, der går imod den mere eksp
Page 230 and 231:
230
show all

i teori og praksis? - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?