i teori og praksis? - Forskning - IVA
i teori og praksis? - Forskning - IVA
i teori og praksis? - Forskning - IVA
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
kulturformIdlIng gentænkt<br />
- hvorfor?<br />
Af Diana Langvad<br />
For tiden hersker der et ønske om at relationerne mellem<br />
kunst, kultur <strong>og</strong> hverdagsliv gentænkes. Der er et behov for at<br />
kulturformidling skal gentænkes i en form som er langt mere<br />
ekspressiv, oplevelses- <strong>og</strong> deltagerorienteret end hidtil. Opgavens<br />
fokus ligger på hvorfor (Anne Marit Waade) ovenstående<br />
<strong>og</strong> hvordan (Joli Jensen).<br />
E.H. Gombrich (Gombrich) (1909-2001), der i sin levetid var kunsthistoriker,<br />
gjorde for et par <strong>og</strong> 30 år siden udtryk for en bekymrende udvikling<br />
indenfor museumsverdenen. Denne bekymring gik på, at museerne<br />
integrerede forskellige aktiviteter til de faste samlinger, med henblik på<br />
at tiltrække flere mennesker <strong>og</strong> tilbyde vekslende attraktioner. Gombrich<br />
argumenterede imod dette aktive museum, d<strong>og</strong> ikke fordi han ønskede<br />
at museer skulle være passive eller inaktive. Det Gombrich var fortaler<br />
for, var det kontemplative museum, altså et museum som giver plads til<br />
fordybelse <strong>og</strong> refleksion, men <strong>og</strong>så til genkendelse <strong>og</strong> til genopdagelse.<br />
Gombrich mente, at et museums primære funktion var at bevare <strong>og</strong> være<br />
konservativt. Derved havde museet den mulighed <strong>og</strong> kvalitet at fungere<br />
som et kontemplativt rum, hvor fordybelse kunne være i højsædet, i kontrast<br />
til det 20. århundredes teknol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> foranderlige væsen 1 . Men<br />
det er tydeligt, at vi ikke længere befinder os i det 20. århundrede, <strong>og</strong><br />
selvom denne udvikling, med det aktive museum, Gombrich argumenterede<br />
imod, allerede var en realitet for godt 30 år siden, så har dette blot<br />
ekspanderet lige siden. Derfor er der n<strong>og</strong>le nye omstændigheder man<br />
må tage højde for, hvis man fortsat vil tiltrække et publikum til kunst <strong>og</strong><br />
kulturinstitutionerne. Hvis man tager et kig på den nuværende profil,<br />
som hovedsagelig florerer på museernes besøgstal i Danmark, vil man<br />
se, at den typiske bruger er en kvinde omkring de 55 år, bor i hovedstadsområdet<br />
<strong>og</strong> er folkeskolelærer. Mere end fire gange om året går hun<br />
på museum, helst et kunstmuseum <strong>og</strong> gerne sammen med venner eller<br />
bekendte 2 . Men der er <strong>og</strong>så en stor gruppe af befolkningen, som ikke er<br />
repræsenteret her, <strong>og</strong> det er især de unge mennesker. Hvis museerne <strong>og</strong><br />
generelt alle kultur <strong>og</strong> kunstinstitutioner vil hive fat i denne gruppe, er<br />
der som sagt brug for ændringer i henhold til kulturformidlingen, <strong>og</strong> et<br />
157