i teori og praksis? - Forskning - IVA

er X-Factor og Paradise Hotel næsten ukendte koncepter for ham,
selvom begge programmer bliver fulgt af flere hundredetusinde danskere
(Politiken, 2010). At kulturministeren selv ikke er bekendt med alle
nuancer inden for sit felt bør dog ikke være et problem, så længe det
ikke påvirker hans måde at lede området på. Statistikkerne viser med
al tydelighed, at mange af de nuværende statslige kulturinstitutioner
netop ikke er i stand til at fange det publikum, der får deres kulturelle
identitet gennem andre medier end de klassiske kulturinstitutioner. De
klassiske kulturinstitutioners kernebrugere er ifølge Kulturarvsstyrelsen
hovedsageligt kvinder over 50 med en mellem eller lang uddannelse
bag sig. (KulturarvsstyrelsenKulturarvsstyrelsen, 2009) Denne gruppe
er i sig selv en del af det neotribalististiske samfund, hvor den udgør
en kulturel interessegruppe omkring, hvad de anser som oplysende og
selviscenesættende for deres person inden for dette fællesskab. Denne
gruppe er samtidig den eneste gruppe, som rapporten ”Kultur til alle”
vælger specifikt ikke at fokusere på: ”Kulturinstitutionerne skal have
særligt fokus på at formidle deres kulturtilbud bredere ud end til
institutionens kernebrugere.” (Kulturministeriet, 2009). Men er dette
budskab i sin grundvold ikke forkert?
Burde kulturinstitutionen ikke netop fokusere på deres kernevælgere for
at få dem til at nyde oplevelsen? Det er rigtigt, at kernebrugerne har en
tendens at forblive loyale overfor deres kulturinstitution. Men følger man
ideologien bag det neotribalistiske samfund, består det i, at brugerne i
fremtiden vil basere deres valg af kulturinstitution på lyst og interesser
frem for loyalitet og pligtfølelse. Hvis man i stigende grad begynder at
flytte fokus fra det, som de nuværende kernebrugere kommer der for, er
der så ikke på længere sigt en mulighed for, at man mister samtlige af
sine brugere? Det neotribalistiske samfund lægger op til at hver enkelt
interessegruppe danner deres eget syn på, hvad de opfatter som kultur.
Kultur er noget, man vælger. Ikke noget, som staten vælger for én.
Kultur for alle revisited
En af de ting rapporten ”Kultur for alle” viser, er at også kulturministeriet
har problemer med at finde rundt blandt de mange forskellige
kulturgrupper i landet. Blot det at inddele ikke-brugere i tre kategorier:
unge, nydanskere og socialt udsatte viser en mangel på forståelse for alle
de nuancerede kulturgrupper, disse består af. Der skal desuden, ifølge
rapporten, øges fokus på stort set samtlige grupper, der ikke tilhører kernebrugerne.
Hvis kulturinstitutionerne skal begynde at lave arrangemen-
72