i teori og praksis? - Forskning - IVA
i teori og praksis? - Forskning - IVA
i teori og praksis? - Forskning - IVA
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
port introducerede hun ideer til fremtidens kulturformidling i Danmark,<br />
en kulturformidling der skal fokusere på netop de brugere, der i dag<br />
fravælger de klassiske kulturinstitutioner. Disse brugere, de såkaldte<br />
ikke-brugere, består af tre forskellige befolkningsgrupper. Unge mennesker,<br />
nydanskere <strong>og</strong> de socialt udsatte. Det er hendes plan, at for at nå<br />
disse grupper, skal fremtidens kunst <strong>og</strong> kultur ” …endnu mere ud i det<br />
offentlige rum”. (Kulturministeriet, 2009)<br />
Ved at ”få de statslige kulturinstitutioner til at skabe kulturtilbud<br />
på utraditionelle steder i det offentlige rum, så borgerne kan blive<br />
beriget med en kulturel oplevelse, hvor de mindst venter det. Samtidig<br />
kan de blive inspireret til at søge flere <strong>og</strong> andre kulturtilbud<br />
på egen hånd […] de skal vide, at kulturtilbuddene <strong>og</strong> kulturinstitutionerne<br />
<strong>og</strong>så er til for dem.” (Kulturministeriet, 2009)<br />
Det handler om at få introduceret ikke-brugerne til de kulturtilbud,<br />
som institutionerne tilbyder, <strong>og</strong> som de ellers ville gå glip af. Samtidig<br />
fungerer eventen som en aktiv reklamesøjle for kulturinstitutionens institutionaliserede<br />
værker bag væggene i dets fysiske tilhørssted. Men er<br />
der brug for denne reklame? Hvorfor er det, at kulturinstitutionerne <strong>og</strong><br />
kulturpolitikerne prøver at trække kulturen ind i bag sterile, institutionaliserede<br />
vægge?<br />
Den elitære kultur<br />
Kunsten <strong>og</strong> kulturens arena har altid været et sted for højtidelighed eller<br />
underholdning. Som den lille historie om et teater i København i starten<br />
af denne artikel fortæller, var der stor forskel på, hvordan man opfattede<br />
teaterkunsten i 1610, <strong>og</strong> hvordan den blev opfattet blot 200 år efter. Hvor<br />
den tidligere var ren underholdning, evt. sammenblandet med kritik af<br />
det politiske system, blev den i takt med et øget fokus på kunst fra det<br />
højere borgerskab anset som et kulturelt dannende middel. Teateret gik<br />
derfor fra at have været underholdning for masserne til at være højtidelighed<br />
for eliten. Den blev presset ind bag mure, mistede sin folkelighed<br />
<strong>og</strong> blev institutionaliseret præcis som mange andre typer af håndværk<br />
på den tid. (Waade, 2002) Her igennem blev massekultur <strong>og</strong> finkultur<br />
et socialt distanceringsmiddel for eliten i samfundet. De forskellige<br />
kunstarter levede stadig videre i begge typer af kulturlag, men kun anerkendt<br />
som rigtig kunst af eliten. Efterhånden som skellet mellem elite<br />
<strong>og</strong> almen borgere fladede ud, fortsatte kulturinstitutionerne gennem en<br />
anden type elite, kultureliten, med at være udslagsgivende over for, hvad<br />
68
Change language