i teori og praksis? - Forskning - IVA

ser og oplevelser finder sted på nøjagtig samme lokalitet. Disse øjeblikke
er tit konstrueret på en langt større skala end det sted, hvor interaktionen
finder sted. Dette betyder, at stedsopfattelsen skal ses i sammenhæng
med dens forbindelse til den øvrige verden. På den måde kombinerer
man både det lokale og det globale på et sted (Massey, 1994).
Problemstillingen med, at der er en stor overvægt af ældre end unge
på de traditionelle museer, kan skyldes mange faktorer. Men noget af
problemstillingen, som jeg vil belyse i artiklen, kunne være at det unge
samfund ikke bruger den nødvendige tid til at opbygge et tilhørsforhold,
som ifølge den humanistiske stedforståelse tager lang tid at opbygge, og
derfor kræver det gentagelse på gentagelse. Og en af forklaringerne på at
det ældre publikum ses mere på museer er, at de er opdraget til at gentage
og få en stærk identitet til et sted, men også fordi den ældre genration
har tradition for tryghed. De skaber derfor de nødvendige tilgange til
stedforståelsen, som ligger udenfor det moderne samfunds mobilitet.
Stedforståelsen kan både opfylde behovet for mødefællesskaber, underholdning,
æstetik og læring. Dette kan finde sted på de traditionelle
museer. Derfor kan man tolke ud fra den humanistiske stedforståelse, at
den kan ses som en medindikator på, at det er det ældre samfund, der
besøger de traditionelle museer. De har haft tiden til at identificere sig
med stedet, og fået ”insidenees” i form af oplevelser, opdragelse og traditioner,
som har skabt det stærke følelsesmæssige bånd imellem stedet og
dem. De er ikke i samme grad ”fanget” i den eksplosive udvikling, som
det moderne samfund har medført, og bliver derfor ikke fremmedgjort af
de traditionelle museer.
Det yngre samfund står derfor overfor den udfordring, at den moderne
mobilitet er med til at fremmedgøre dem. De må i givet vis føle sig fremmedgjorte
på de traditionelle museer, men det kommer tit udtryk som
fordomme om, at det er kedeligt, eller teorier om skellet imellem de for
skellige miljøklasser. Der er helt sikkert noget om, at disse teorier også
har nogle valide argumenter, men jeg vil prøve at belyse det en smule
anderledes i denne artikel.
Måske kan man se det som, at det unge samfund slet ikke er opdraget til
at bruge tid på at blive trygt med stedet, og derfor famler rundt i blinde
for at finde ro. Det kan man vise ud fra den progressive stedforståelse:
”Place” – som i dette tilfælde er de traditionelle museer – har ikke en
unik identitet, men mange. Hvert menneske opfatter place forskelligt,
og da man har mange muligheder i dag, som det moderne samfund har
givet, kan det godt være medvirkende til at der bliver skabt nogle kon-
50