i teori og praksis? - Forskning - IVA

med til at inspirere og åbne kunstverdenen for nye impulser og tiltag
udefra, så spektret af hvad der betegnes som kunst kan blive beriget med
gode æstetiske oplevelser, som henter deres relevans i deres mangfoldighed
– finkultur, populærkultur, massemedier, mainstreamkultur, alternativ
kultur osv. osv. 6
Opløsningen af de kvalitative hierarkier, som den ekspressive logik – og
dermed også den ekspressive kulturformidling – forudsætter, fører til
et nyt spørgsmål: Hvor kan den rene underholdnings æstetik finde sin
plads i denne nye tilstand? Er den valid nok til at betragtes som en del af
kulturen, eller er den stadig så ”lav”, at den vil stå udenfor en ekspressiv
kulturformidlings forpligtelser? For æstetikforskeren Richard Shusterman
er svaret klart: Underholdning er lige så givende for krop og sjæl
som kunsten er det, og den bør ikke underordnes kunsten. De bør nærmere
sidestilles, fordi de begge to på hver deres måde bidrager til livets
opretholdelse. 7 Shusterman mener, at underholdningen har visse fejl,
men at de sagtens kan udbedres og lægges til grund for meningsfulde
æstetiske oplevelser. 8
Ydermere beskriver Shusterman, hvordan underholdning udfylder en
enormt vigtig funktion, i og med at den tillader folk at slappe af og koncentrere
sig om andet end de strengt rationelle og seriøse tanker, som
ellers optager sindet. 9 Og det er her, at underholdningens validitet som
sideordnet med kunsten understreges: Kunsten er traditionelt blevet hyldet
for at stimulere kritisk refleksion og koncentration om dens æstetiske
form i beskueren. Men underholdningen gør præcis det samme, mener
Shusterman. Den får folk til at koncentrere sig – dog om noget ganske
andet, nemlig om den fornøjelse, der gør livet værd at leve. 10 Derfor kan
kunsten altså ikke, ifølge Shusterman, stilles op på en piedestal som
”renere” end underholdningen.
Jeg mener, at det er dette ideologiske udgangspunkt for den ekspressive
kulturformidling – erkendelsen af flere ligeværdige æstetiske oplevelser i
kunsten og kulturen, samt underholdningens validitet som æstetisk oplevelsesform
– som computerspillene kan være med til at konkretisere. Om
noget er de underholdningsmedier, men de besidder samtidig også en
særegen æstetisk og kulturel form, som kan være med til at uddybe det
mangfoldige perspektiv, som den ekspressive kulturformidling lægger for
dagen. Jeg vil prøve at anskueliggøre dette i det følgende ved en analyse
af æstetikken i Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty (herefter MGS2).
87