i teori og praksis? - Forskning - IVA

værdidomme. Ikke nok med at disse kulturelle koder eksisterer og er
legemliggjorte i det kulturelle kollektiv, så indeholder de et handlingspotentiale.
Et handlingspotentiale, som overskrider det principielle formuleringsproblem.
I forlængelse af dette uartikulerede handlingspotentiale
skelner Honneth mellem et formuleringsniveau og et bevidsthedsniveau.
Igen er Honneths forklaringer sociostrukturelle. Han ønsker at
forklare, hvorledes den sociale foragts dynamik fungerer i forbindelse
med klassespecifikke forskelle 18 i det senmoderne samfund. I sin karakteristik
af de lavere sociale klasser skriver han: De bliver ikke betroet
den sproglige eller kulturelle kode til løsningen af sådanne
problemstillinger. 19 Her er der altså tale om formuleringsniveauet.
I kontrast til dette niveau står bevidsthedsniveauet. Her bærer Honneths
argumentation dog præg af negation, idet han fokuserer på udeblivelsen
af den sociale anerkendelse og dermed den sociale foragts dynamik.
Udeblivelsen af den forventede erhvervelse af anerkendelse resulterer
i oplevelsen af social foragt. 20 Dog bliver erfaringen af den sociale
erfaring ikke nødvendigvis artikuleret. Derfor foreslår han begrebet
uretsbevidsthed. 21 Der skelnes altså mellem et formuleringsniveau og
et bevidsthedsniveau. Pointen er simpel: bare fordi noget ikke kommer
til udtryk i en udarbejdet formulering, er det ikke ensbetydende med,
at det ikke eksisterer, opleves og opfattes. Det er altså i oplevelsen som
forudsætning, at Honneth finder grundlag for overskridelsen af det principielle
formuleringsproblem. Teoretisk betyder dette, at viden om social
interaktion og kulturelle koder og værdifællesskaber kan oplagres som
oplevelse via sansning og følelser, selv hvis der er tale om tavs viden.
Dog mener Honneth, at der ligger et handlingspotentiale i tavs viden.
Derfor ønsker han at ændre fokus fra et kommunikationsparadigme til et
anerkendelsesparadigme, hvor behovet og kampen for anerkendelse er
den centrale sociale drivkraft, således at betragte erhvervelsen af social
anerkendelse som den normative forudsætning for al kommunikativ
handlen. 22 Som sagt mener Honneth, at der ligger et handlingspotentiale
i både den artikulerede viden såvel som den tavse viden. Derfor
formulerer han målet for den kritiske teoris anerkendelsesperspektiv
således: Hvordan nemlig en moralsk kultur må være beskaffen,
som giver de pågældende, de foragtede og udelukkede, den individuelle
kraft til at artikulere deres erfaringer i den demokratiske
offentlighed (…) 23 Dette er yderst vigtigt for kulturformidlingen. For
104