i teori og praksis? - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

er X-Factor og Paradise Hotel næsten ukendte koncepter for ham, selvom begge programmer bliver fulgt af flere hundredetusinde danskere (Politiken, 2010). At kulturministeren selv ikke er bekendt med alle nuancer inden for sit felt bør dog ikke være et problem, så længe det ikke påvirker hans måde at lede området på. Statistikkerne viser med al tydelighed, at mange af de nuværende statslige kulturinstitutioner netop ikke er i stand til at fange det publikum, der får deres kulturelle identitet gennem andre medier end de klassiske kulturinstitutioner. De klassiske kulturinstitutioners kernebrugere er ifølge Kulturarvsstyrelsen hovedsageligt kvinder over 50 med en mellem eller lang uddannelse bag sig. (KulturarvsstyrelsenKulturarvsstyrelsen, 2009) Denne gruppe er i sig selv en del af det neotribalististiske samfund, hvor den udgør en kulturel interessegruppe omkring, hvad de anser som oplysende og selviscenesættende for deres person inden for dette fællesskab. Denne gruppe er samtidig den eneste gruppe, som rapporten ”Kultur til alle” vælger specifikt ikke at fokusere på: ”Kulturinstitutionerne skal have særligt fokus på at formidle deres kulturtilbud bredere ud end til institutionens kernebrugere.” (Kulturministeriet, 2009). Men er dette budskab i sin grundvold ikke forkert? Burde kulturinstitutionen ikke netop fokusere på deres kernevælgere for at få dem til at nyde oplevelsen? Det er rigtigt, at kernebrugerne har en tendens at forblive loyale overfor deres kulturinstitution. Men følger man ideologien bag det neotribalistiske samfund, består det i, at brugerne i fremtiden vil basere deres valg af kulturinstitution på lyst og interesser frem for loyalitet og pligtfølelse. Hvis man i stigende grad begynder at flytte fokus fra det, som de nuværende kernebrugere kommer der for, er der så ikke på længere sigt en mulighed for, at man mister samtlige af sine brugere? Det neotribalistiske samfund lægger op til at hver enkelt interessegruppe danner deres eget syn på, hvad de opfatter som kultur. Kultur er noget, man vælger. Ikke noget, som staten vælger for én. Kultur for alle revisited En af de ting rapporten ”Kultur for alle” viser, er at også kulturministeriet har problemer med at finde rundt blandt de mange forskellige kulturgrupper i landet. Blot det at inddele ikke-brugere i tre kategorier: unge, nydanskere og socialt udsatte viser en mangel på forståelse for alle de nuancerede kulturgrupper, disse består af. Der skal desuden, ifølge rapporten, øges fokus på stort set samtlige grupper, der ikke tilhører kernebrugerne. Hvis kulturinstitutionerne skal begynde at lave arrangemen- 72
ter og iscenesætte sig selv efter samtlige samfundsgrupper, mister de så ikke deres legitimitet som specialister inden for bestemte kulturområder til fordel for kulturel legeplads for masserne? En kulturel dannelsesrejse er som navnet antyder en rejse. Hvert enkelt individ starter ikke nødvendigvis det samme sted og behøver nødvendigvis heller ikke at have samme mål. Hvert enkelt individ behøver ikke at have en holdning til Tolstoj eller bruge sine weekender på Arken. Hvis kultur er for alle, står det os så ikke frit for selv at vælge vores egen kultur? Er der i en globaliseret verden, med interessefællesskaber på tværs af landegrænser behov for en national kulturkanon, der fortæller os, hvad der er godt og dårligt? Begrebet ansvar for egen læring må stadig være gældende. Er det statens pligt at forme den enkelte individs kulturopfattelse, eller er det en proces, som individet selv påbegynder ved dets fødsel og slutter, når det dør…? Referencer Bille, T., Fridberg, T., Storgaard, S., & Wulff, E. (2005). Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964. København: AFK. Bourdieu, P. (1984). Distinction: A Social Critique of the Judgement of Taste. London: Routledge. Danmarks Statestik. (2011). Statestikbanken. Hentet fra Danmarks Statestik: http://www. statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1440 Det Kongelige Teater. (u.d.). Hentet fra Det Kongelige Teater: http://kglteater.dk Dewey, J. (2005). The live Creature. New York: The Berkley Publishing Group/ Penguin Group. KulturarvsstyrelsenKulturarvsstyrelsen. (2009). National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark. København: Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet. (2008). Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed. København: Kulturministeriet. Kulturministeriet. (2009). KULTUR FOR ALLE – KULTUR I HELE LANDET. København: Kulturministeriet. Maffesoli, M. (1996). The Time of the Tribes: The Decline of Individualism in Mass Society. London: Sage. Politiken. (2010). Jeg kan kun skuffe. Hentet fra Politiken.dk: http://i.pol.dk/kultur/909311/per-stig-moeller-jeg-kan-kun-skuffe/ Waade, A. M. (2002). Kunstens arenaer - Autonomi i oppløsning. Aarhus: Arhus Universitet. 73
Page 1:
EksprEssiv kulturformidling - i tEo
Page 4:
Ekspressiv kulturformidling - i teo
Page 8 and 9:
I 8
Page 11 and 12:
IndlednIng Foråret 2010 besluttede
Page 13 and 14:
- præsentere teksten og uddrage de
Page 15:
dEn fÆllEs proBlEMforMUlErIng 15
Page 18 and 19:
Projektets baggrund Projektet tager
Page 20:
De følgende artikler bidrager hver
Page 23: tEorEtIskE pErspEktIvEr 23
Page 26 and 27: derperspektiv og hun betegner dette
Page 28 and 29: Som nævnt kan Lasswells formel ikk
Page 30 and 31: verden i overensstemmelse med den
Page 32 and 33: som Schulze laver, må give stof ti
Page 34: Kaspersen, Lars Bo (2007). Anthony
Page 38 and 39: mænd styrede. Der er vel at mærke
Page 40 and 41: II Richard Shusterman positionerer
Page 42 and 43: fornyelse”. 17 I forhold til dett
Page 44 and 45: Overordnet kan man konstatere, at b
Page 47 and 48: stedsperspektIver Af Michael Anders
Page 49 and 50: mister værdi, da steder bliver mer
Page 51 and 52: flikter. Konflikterne har allerede
Page 53 and 54: at det nye samfund ikke får et fys
Page 57 and 58: smagskulturelle perspektIver Af Chr
Page 59 and 60: eherske disse ytringsformer afhæng
Page 61 and 62: Herbert Gans opererer med begrebern
Page 63 and 64: Konklusioner? I denne artikel har j
Page 65: Skot-Hansen, D. (1992). Bourdieu fo
Page 68 and 69: port introducerede hun ideer til fr
Page 70 and 71: kulturinstitutionerne ser som god k
Page 75 and 76: et prosumerperspektIv Af Henrik Dyb
Page 77 and 78: nemme redigeringredskaber og billig
Page 79 and 80: it 15 . De fire aktører ønskede a
Page 81 and 82: hvorledes med tiden. Ja, ikke bare
Page 83: Flickr Groups PSTennis (2009). Game
Page 86 and 87: situation med en analyse af æsteti
Page 88 and 89: Narrative og fænomenologiske rum,
Page 90 and 91: eller slå fjender omkuld, man kan
Page 92 and 93: krig. Spørgsmålet er så, om den
Page 94: 17 Det narrative referat er baseret
Page 98 and 99: Senmoderne betingelser for identite
Page 100 and 101: 2) Social forandring: myndiggørels
Page 102 and 103: forventninger kan blive indfriet og
Page 104 and 105: værdidomme. Ikke nok med at disse
Page 106 and 107: Honneth, Axel: Kamp om anerkendelse
Page 108 and 109: 108
Page 110 and 111: kultur og religion er brutt ned, da
Page 112 and 113: former har en kortere historie å v
Page 114 and 115: Skot-Hansen, Dorte (2006). Bibliote
Page 116 and 117: Iv 116
Page 118 and 119: 118
Page 120 and 121: Kaare Nielsen er et af samtidens op
Page 122 and 123:
dimensioner -, som kan igangsætte
Page 124 and 125:
Kaare Nielsen er faren, at de parti
Page 126 and 127:
det almene vel på tværs af den ku
Page 128 and 129:
Og ligeledes fremhæver han placeri
Page 130 and 131:
130
Page 132 and 133:
pathos-formidling. Denne formidling
Page 134 and 135:
Alle disse forskellige sociale og k
Page 136 and 137:
aldrig kunne ”tale selv” og for
Page 138 and 139:
138
Page 140 and 141:
faldsvinkel til kulturbegrebet har
Page 142 and 143:
einer allgemeinen Gesetzgebung gelt
Page 144 and 145:
Morris taler for en kunst, som undg
Page 146 and 147:
Hvorfor en ekspressiv kunstformidli
Page 148 and 149:
148
Page 150 and 151:
tilværelse; Maslows pyramide havde
Page 152 and 153:
kulturforståelsen i risiko for ikk
Page 154 and 155:
springer af. Det kunne være et bud
Page 156 and 157:
156
Page 158 and 159:
konservativt og kontemplativt museu
Page 160 and 161:
nisteriet henviser til i deres stra
Page 162 and 163:
3 Kulturministeriet (2009). ”Kult
Page 164 and 165:
v 164
Page 166 and 167:
166
Page 168 and 169:
at vi oplever vores verden. Snarere
Page 170 and 171:
Dette er blevet introduceret gennem
Page 172 and 173:
dekaden nærmere og føle dens tils
Page 174 and 175:
forståelse. Dette er sket på Tide
Page 176 and 177:
29 Hastrup (2006), s. 5 30 Keane, W
Page 178 and 179:
178
Page 180 and 181:
Forskellen mellem de to kulturer ka
Page 182 and 183:
kunst er, men at det snarere handle
Page 184 and 185:
derfra med nye erkendelser? Det sid
Page 186 and 187:
186
Page 188 and 189:
primære formål er at formidle, fo
Page 190 and 191:
der er nogle få besøgende, der ik
Page 192 and 193:
sociolog Michel Maffesoli fokuserer
Page 194 and 195:
194
Page 196 and 197:
Modtagerrollen har også ændret si
Page 198 and 199:
scene, budskab/forestilling og modt
Page 200 and 201:
gens Nytorv kunnet se udstillinger
Page 202 and 203:
Waade, Anne Marit (2002): Kunstens
Page 204 and 205:
204
Page 206 and 207:
Det er således karakteristisk for
Page 208 and 209:
af København. Brugerne har mulighe
Page 210 and 211:
210
Page 212 and 213:
De nye udfordringer for kulturinsti
Page 214 and 215:
er børn og unge) ikke kun skal mod
Page 216 and 217:
VÆGGEN kan i sig selv siges at væ
Page 218 and 219:
Kulturarvsstyrelsen (2010). Nationa
Page 220 and 221:
220
Page 222 and 223:
Museet er derfor nødsaget til at i
Page 224 and 225:
udvikle et ekspressivt perspektiv p
Page 226 and 227:
med et tv placeret ovenover på en
Page 228 and 229:
lingen, der går imod den mere eksp
Page 230 and 231:
230
show all

i teori og praksis? - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?