i teori og praksis? - Forskning - IVA

finde andre måder at definere ”god kultur” på end fortsat at benytte os af
den klassiske distinktion 11 . Men samtidig mener Jensen, at en ekspressiv
logik også stadig har en iboende distinktion , men det handler om at
argumentere, hvorfor ens egen smag er bedre end en anden, og dermed
ikke bare at sige, hvorfor en bestemt smag skal være dominerende 12 .
Som nævnt er Bourdieu garant for den klassiske distinktion og ifølge
sociologen Alan Warde er det afgørende hvilken status vi tillægger den
legitimerede kultur (højkulturen), i forhold til hvordan vi i dag kan bruge
Bourdieus analyse, hans distinktioner og tanke om smagen som værende
bundet til klasse 13 . I følgende citat indikerer Alan Warde at kulturelle
hierarkier og klasseopdelingen af samfundet er ved at være forældede:
”Just possibly, habitus might have provided a basis for cultural
reproduction in a period when class groupings were little divided
in tastes by gender and generation and the meanings of cultural
products were relatively stable, but this seems no longer to be the
case” 14 .
Hierakierne er altså mere ustabile og gennemtrængelige end førhen.
Dette forsøger forskerne Peterson og Kern at bevise i den meget citerede
artikel ” Changing highbrow taste: from snob to omnivore” (1996), som
omhandler empiriske undersøgelser af amerikanernes musikforbrug i
henholdsvis 1982 og 1992. Hovedpointen i artiklen er, at distinktionen
mellem det man med amerikanske termer kalder highbrow og lowbrow er
ved at ændre sig. Highbrow er synonymt med det vi kalder højkultur og
giver konnotationer som værende noget intellektuelt og elitært. Førhen
var det umuligt at forestille sig, at de såkaldte highbrows ville deltage
i nogen lowbrow eller middlebrow-aktivitet. Disse personer kunne man
også kalder kulturelle snobber. Fra 1982 til 1992 ses der imidlertid et
skift hen imod, at flere highbrows også orienterer sig mod kulturelle
produkter af middle-eller lowbrow karakter. Deres smag er altså ikke
begrænset til én slags elitær kultur, men bliver mere eklektisk eller
omnivorous (altældende) med Peterson og Kerns udtryk. Omnivorousness
kan betegnes som værende en større åbenhed overfor andre kulturer
15 . Smagen og de kulturelle valg bliver derfor mere uforudsigelige, da
vi muligvis ikke længere kan sidestille en bestemt smag med en bestemt
socialklasse.
60