i teori og praksis? - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

situation med en analyse af æstetikken i Metal Gear Solid 2, samt en argumentation for computerspillenes bidrag til forståelsen om en ekspressiv kulturformidling. Hierarkier i opløsning og underholdningens validitet Den ekspressive kulturformidling har som sin forudsætning et ekspressivt rationale for kunst- og kulturforståelse – eller en ekspressiv logik, om man vil. Termen ”ekspressiv logik” er hentet fra den amerikanske kulturforsker Joli Jensen, som argumenterer for et skift i betragtningen om kunst. Vi skal, mener Jensen, se nærmere på hvad kunst i grunden er, snarere end hvad det gør. Det instrumentelle rationale, som har domineret kunstforståelsen op igennem de sidste hundrede år, ophæver kunsten til en slags ”social medicin” for folk, der ubetinget bliver bedre mennesker, så snart de introduceres til kunst. Det ekspressive rationale, derimod, betoner værdien af kunst som en meningsfuld æstetisk oplevelse for beskueren. 3 Jensen tegner et billede af den kunstforståelse, som udgøres af det traditionelle instrumentelle rationale, som en forståelse af kunsten som et middel, der tvinges ned i halsen på en uvillig befolkning af en kulturel elite. ”Instrumental logic leads inexorably to oppositions between art and media and between elite and popular tastes. It therefore insults the people who enjoy media and other forms of commercial culture, and who resent being patronized. It makes art property – the property of an educated elite – to be bestowed upon an unworthy populace.” 4 Den instrumentelle logik opretholdes ifølge Jensen for, at de kunstorienterede kan få bekræftet værdien af deres egen smagskultur overfor “almindelige menneskers” interesser i massemedier, populærkultur mv., og denne implicitte antagelse i kunstforståelsen leder til en lukkethed ovenfor nye medieformer og en intolerance for andre menneskers kulturelle liv. 5 I modsætning hertil mener Jensen, at vi skal bevæge os imod en ekspressiv logik/et ekspressivt rationale, som netop anerkender kulturudbuddets diversitet i medieformer og æstetik, og som ikke patroniserer over andre menneskers kulturforbrug. Tværtimod kan den ekspressive logik være 86
med til at inspirere og åbne kunstverdenen for nye impulser og tiltag udefra, så spektret af hvad der betegnes som kunst kan blive beriget med gode æstetiske oplevelser, som henter deres relevans i deres mangfoldighed – finkultur, populærkultur, massemedier, mainstreamkultur, alternativ kultur osv. osv. 6 Opløsningen af de kvalitative hierarkier, som den ekspressive logik – og dermed også den ekspressive kulturformidling – forudsætter, fører til et nyt spørgsmål: Hvor kan den rene underholdnings æstetik finde sin plads i denne nye tilstand? Er den valid nok til at betragtes som en del af kulturen, eller er den stadig så ”lav”, at den vil stå udenfor en ekspressiv kulturformidlings forpligtelser? For æstetikforskeren Richard Shusterman er svaret klart: Underholdning er lige så givende for krop og sjæl som kunsten er det, og den bør ikke underordnes kunsten. De bør nærmere sidestilles, fordi de begge to på hver deres måde bidrager til livets opretholdelse. 7 Shusterman mener, at underholdningen har visse fejl, men at de sagtens kan udbedres og lægges til grund for meningsfulde æstetiske oplevelser. 8 Ydermere beskriver Shusterman, hvordan underholdning udfylder en enormt vigtig funktion, i og med at den tillader folk at slappe af og koncentrere sig om andet end de strengt rationelle og seriøse tanker, som ellers optager sindet. 9 Og det er her, at underholdningens validitet som sideordnet med kunsten understreges: Kunsten er traditionelt blevet hyldet for at stimulere kritisk refleksion og koncentration om dens æstetiske form i beskueren. Men underholdningen gør præcis det samme, mener Shusterman. Den får folk til at koncentrere sig – dog om noget ganske andet, nemlig om den fornøjelse, der gør livet værd at leve. 10 Derfor kan kunsten altså ikke, ifølge Shusterman, stilles op på en piedestal som ”renere” end underholdningen. Jeg mener, at det er dette ideologiske udgangspunkt for den ekspressive kulturformidling – erkendelsen af flere ligeværdige æstetiske oplevelser i kunsten og kulturen, samt underholdningens validitet som æstetisk oplevelsesform – som computerspillene kan være med til at konkretisere. Om noget er de underholdningsmedier, men de besidder samtidig også en særegen æstetisk og kulturel form, som kan være med til at uddybe det mangfoldige perspektiv, som den ekspressive kulturformidling lægger for dagen. Jeg vil prøve at anskueliggøre dette i det følgende ved en analyse af æstetikken i Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty (herefter MGS2). 87
Page 1:
EksprEssiv kulturformidling - i tEo
Page 4:
Ekspressiv kulturformidling - i teo
Page 8 and 9:
I 8
Page 11 and 12:
IndlednIng Foråret 2010 besluttede
Page 13 and 14:
- præsentere teksten og uddrage de
Page 15:
dEn fÆllEs proBlEMforMUlErIng 15
Page 18 and 19:
Projektets baggrund Projektet tager
Page 20:
De følgende artikler bidrager hver
Page 23:
tEorEtIskE pErspEktIvEr 23
Page 26 and 27:
derperspektiv og hun betegner dette
Page 28 and 29:
Som nævnt kan Lasswells formel ikk
Page 30 and 31:
verden i overensstemmelse med den
Page 32 and 33:
som Schulze laver, må give stof ti
Page 34:
Kaspersen, Lars Bo (2007). Anthony
Page 38 and 39: mænd styrede. Der er vel at mærke
Page 40 and 41: II Richard Shusterman positionerer
Page 42 and 43: fornyelse”. 17 I forhold til dett
Page 44 and 45: Overordnet kan man konstatere, at b
Page 47 and 48: stedsperspektIver Af Michael Anders
Page 49 and 50: mister værdi, da steder bliver mer
Page 51 and 52: flikter. Konflikterne har allerede
Page 53 and 54: at det nye samfund ikke får et fys
Page 57 and 58: smagskulturelle perspektIver Af Chr
Page 59 and 60: eherske disse ytringsformer afhæng
Page 61 and 62: Herbert Gans opererer med begrebern
Page 63 and 64: Konklusioner? I denne artikel har j
Page 65: Skot-Hansen, D. (1992). Bourdieu fo
Page 68 and 69: port introducerede hun ideer til fr
Page 70 and 71: kulturinstitutionerne ser som god k
Page 72 and 73: er X-Factor og Paradise Hotel næst
Page 75 and 76: et prosumerperspektIv Af Henrik Dyb
Page 77 and 78: nemme redigeringredskaber og billig
Page 79 and 80: it 15 . De fire aktører ønskede a
Page 81 and 82: hvorledes med tiden. Ja, ikke bare
Page 83: Flickr Groups PSTennis (2009). Game
Page 88 and 89: Narrative og fænomenologiske rum,
Page 90 and 91: eller slå fjender omkuld, man kan
Page 92 and 93: krig. Spørgsmålet er så, om den
Page 94: 17 Det narrative referat er baseret
Page 98 and 99: Senmoderne betingelser for identite
Page 100 and 101: 2) Social forandring: myndiggørels
Page 102 and 103: forventninger kan blive indfriet og
Page 104 and 105: værdidomme. Ikke nok med at disse
Page 106 and 107: Honneth, Axel: Kamp om anerkendelse
Page 108 and 109: 108
Page 110 and 111: kultur og religion er brutt ned, da
Page 112 and 113: former har en kortere historie å v
Page 114 and 115: Skot-Hansen, Dorte (2006). Bibliote
Page 116 and 117: Iv 116
Page 118 and 119: 118
Page 120 and 121: Kaare Nielsen er et af samtidens op
Page 122 and 123: dimensioner -, som kan igangsætte
Page 124 and 125: Kaare Nielsen er faren, at de parti
Page 126 and 127: det almene vel på tværs af den ku
Page 128 and 129: Og ligeledes fremhæver han placeri
Page 130 and 131: 130
Page 132 and 133: pathos-formidling. Denne formidling
Page 134 and 135: Alle disse forskellige sociale og k
Page 136 and 137:
aldrig kunne ”tale selv” og for
Page 138 and 139:
138
Page 140 and 141:
faldsvinkel til kulturbegrebet har
Page 142 and 143:
einer allgemeinen Gesetzgebung gelt
Page 144 and 145:
Morris taler for en kunst, som undg
Page 146 and 147:
Hvorfor en ekspressiv kunstformidli
Page 148 and 149:
148
Page 150 and 151:
tilværelse; Maslows pyramide havde
Page 152 and 153:
kulturforståelsen i risiko for ikk
Page 154 and 155:
springer af. Det kunne være et bud
Page 156 and 157:
156
Page 158 and 159:
konservativt og kontemplativt museu
Page 160 and 161:
nisteriet henviser til i deres stra
Page 162 and 163:
3 Kulturministeriet (2009). ”Kult
Page 164 and 165:
v 164
Page 166 and 167:
166
Page 168 and 169:
at vi oplever vores verden. Snarere
Page 170 and 171:
Dette er blevet introduceret gennem
Page 172 and 173:
dekaden nærmere og føle dens tils
Page 174 and 175:
forståelse. Dette er sket på Tide
Page 176 and 177:
29 Hastrup (2006), s. 5 30 Keane, W
Page 178 and 179:
178
Page 180 and 181:
Forskellen mellem de to kulturer ka
Page 182 and 183:
kunst er, men at det snarere handle
Page 184 and 185:
derfra med nye erkendelser? Det sid
Page 186 and 187:
186
Page 188 and 189:
primære formål er at formidle, fo
Page 190 and 191:
der er nogle få besøgende, der ik
Page 192 and 193:
sociolog Michel Maffesoli fokuserer
Page 194 and 195:
194
Page 196 and 197:
Modtagerrollen har også ændret si
Page 198 and 199:
scene, budskab/forestilling og modt
Page 200 and 201:
gens Nytorv kunnet se udstillinger
Page 202 and 203:
Waade, Anne Marit (2002): Kunstens
Page 204 and 205:
204
Page 206 and 207:
Det er således karakteristisk for
Page 208 and 209:
af København. Brugerne har mulighe
Page 210 and 211:
210
Page 212 and 213:
De nye udfordringer for kulturinsti
Page 214 and 215:
er børn og unge) ikke kun skal mod
Page 216 and 217:
VÆGGEN kan i sig selv siges at væ
Page 218 and 219:
Kulturarvsstyrelsen (2010). Nationa
Page 220 and 221:
220
Page 222 and 223:
Museet er derfor nødsaget til at i
Page 224 and 225:
udvikle et ekspressivt perspektiv p
Page 226 and 227:
med et tv placeret ovenover på en
Page 228 and 229:
lingen, der går imod den mere eksp
Page 230 and 231:
230
show all

i teori og praksis? - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?