i teori og praksis? - Forskning - IVA

nemme redigeringredskaber og billig båndbredde. Dette er
forudsætningen for den rige og forskelligartede strøm af kreativitet,
bygget på kreativitet, som han kalder remix-kulturen 6 .
Denne form for kulturproduktion har dog altid eksisteret.
Lessing argumenterer for, at fx Hollywood i høj grad er grundlagt af
personer, der benyttede sig af hinandens materiale. Der findes også
hele værker, der udelukkende er baseret på andres materiale. Den
amerikanske instruktør J.X. Willams hovedværk Peep Show (1965)
består udelukkende af filmklip som J.X. Willams samlede sammen, da
han arbejdede som filmoperatør. På trods af at denne film er af stor
filmhistorisk interesse, kan den ikke udgives, da det er stort set er
umuligt at fremskaffe tilladelse fra alle rettighedshavere.
Reaktioner fra etablerede kulturinstitutioner og kulturproducenter.
Kulturministeriet har i to rapporter, Reach Out 7 udsendt ultimo 2008
og Kultur for alle – kultur i hele landet 8 udsendt ultimo 2009, forholdt
sig til tilgængeliggørelse, formidling og brugerinddragelse af kunst,
kultur og kulturarv og oplistet en række anbefalinger til hvordan
kulturinstitutionerne bør agere inden for disse felter. Kulturminister
Carina Christensen skriver blandt andet at man kan tage samspillet
med brugerne ind i ”..en bevidst tilrettelagt kunstnerisk eller
kulturfaglig kvalitetsudvikling. Det er vigtigt, fordi deltagelse,
dialog og deling af oplevelser, tanker og viden i dag er blevet en
selvfølge for mange brugere.” 9 Kulturminsteren peger altså på, at
brugerinvolvering vil have en række fordele for institutionerne, og at
det er helt væsentligt for mange brugere.
Helt så åben er den danske pladeindustri dog ikke for remix.
Den kæmper for at forbyde fildelingssoftware og hjemmesider.
Pladebranchens interesseorganisation IFPI’s forsøg på at lukke for
Tele2’s kunders adgang til bittorrent siden piratebay.org, med påstand
om, at siden indeholder materiale, der krænker deres medlemmers
ophavsrettigheder, er et eksempel på dette 10 . Samtidig forsøger
producenterne også at beskytte deres digitale materialer med forskelligt
DRM-software (Digital Rights Management), hvorved de forhindrer
uautoriseret distribution. Lessing argumenter ikke for
fildelingstjenester som bittorrents eksistens, for at de kan bruges til at
krænke ophavsrettigheder, men han mener, at deres eksistens er vigtigt,
fordi de også opfylder lovlige formål, så som at understøtte remixkulturen.
Han er således modstander af, at såkaldte pirater ulovligt
deler ophavsretsbeskyttet materiale. Han er i stedet fortaler for en
77